drengene

Jeg er en af drengene. Jeg brøler, så de også ved det.

På frokostrestauranten opdager jeg, at jeg har blødt gennem mine trusser og ud i mine pastelfarvede bukser. Skyl væk, skyl blodet væk. Glem det. Min hjerne er tom, videre, videre. (Og glem natten hvor du var overbevist om, at dig og din syngende dreng var done). Søvnløsheden.

Nu er du bare her, med drengene. En hel dag med boyz.Glem jobbet og presset og ansvaret. Vær bare lige her. Dyb indånding. Phhhh. Tørre læber under smøgen, under vejrtrækningen, phhhhh.

Jeg drikker i deres tempo. Drengene! For fan! Griner højlydt, tænder deres smøger, bouncer hårdkogt til musikken, solbriller på min øyn ja, mere alko fuck yeah, videre videre, i byen fuck yeah.

Min energi er den vildeste. Råber, trækker vejret igen. Tidligere på dagen lærte man mig at klatre på en væg, brug benene til at trække dig op.

Easy.

Nu er det nat. Byen kalder! Cyklerne er på den anden side af det aflåste hegn. Hva så boyz, skal vi ik bare klatre over?

Easy.

Ignorerer stemmen i baghovedet, der siger “gå nu bare rundt om bygningen i stedet”. Sæt fra med benene ligesom du lærte. Wupti Wupti, se lige boyz hvor nemt det går.

Easy.

Nu er det dem der råber. Pas nu på. Kom nu ned. Fuck no, jeg har styr på det…

På toppen af hegnet er der store pigge. Jeg sætter fra på dem. Tiden fryser kort. Mikro sekunder. Jeg kan ikke mærke noget.

Jeg lander på den anden side af hegnet. Begge mine hænder er fyldt med blod. Drengene sætter i løb rundt om bygningen. Jeg sætter mig på kantstenen, stirrer på mine blodige hænder. Den venstre hånd ligner nudelsuppe. En dårlig special effekt, store kødlunser i åer af sort blod der pibler frem. Jeg er så dum, råber jeg. Fuck, jeg er så dum.

En dreng vikler hånden ind i et håndklæde.

En dreng ringer til akuttelefonen.

En dreng holder om mig.

En dreng fjerner min cykelhjelm.

En dreng ringer efter en taxa.

I skadestuens reception må jeg sidde med hovedet lidt mellem benene, mens jeg siger mit cpr nummer. Lyset er så skarpt. Drengen der passer på mig, henter saftevand, den røde. Smagen minder mig om at jeg er på et hospital.

Han holder om mig i venteværelset, fordi jeg græder, når jeg ikke griner. Jeg er stadig fuld. De andre tysser på os. Jeg er så dum, siger jeg igen med hovedet mast ind i drengens skjorte.

På briksen skal jeg fjerne håndklædet om hånden, så lægen kan se, hvor galt det står til. Det ser mere groteskt ud end jeg huskede. Jeg bliver ædru.

Drengen holder fast om min hånd, henter mere saftevand. En sygeplejerske ligger mig i antibiotika-drop. De spørger alle, hvad søren jeg dog har lavet.

Polterabend. Klatretøsen. Haha.

Kan du bevæge dine fingre?

Ja, det tror jeg.

Store nåle med bedøvelse ned i den uoverskuelige nudelsuppe af blod og kød. Lægen syer i over en time. Det er et kunstværk siger en sygeplejerske.

Drengen tørrer mine tårer væk, kysser mig på panden. Du skal ikke være ked af det, siger han.

Jeg græder mere og mere. Noget har løsnet sig inde i mig. Jeg kan ikke holde sammen på mig selv længere. Jeg giver slip.

Det har bare været en lang uge, siger jeg til drengen og klemmer om hans hånd. Jeg tror, det kulminerer nu.

Her ligger jeg bare i andres hænder, et sted jeg egentlig troede var farligt. Blod i bukserne, blod på hænderne, dybe, foruroligende sår. Jeg er ingen andre steder end i min krop og i den dunkende hånd, som lægen forsat syer i med rynkede øjenbryn.

Solen er stået op på parkeringspladsen. Jeg kunne give alt for en cigaret. Taxaen kører os hjem. Drengen forsætter med at tørre tårerne af mine kinder. Det skal nok gå, siger han.

Han følger mig op i lejligheden, pakker de smertestillende piller ud fra posen, minder mig om hvad lægen gav af instruktioner. Pludselig løber han ud af lejligheden, og ned af trappen uden at kigge mig i øjnene. Jeg råber farvel efter ham.

For første gang den dag er jeg ikke en af drengene, jeg er ikke “en af” nogen som helst. jeg hulker hysterisk. Der er blod over det hele, føler jeg. På væggene, på tøjet, den hvide taske, i håret, og jeg er bange for, at mit hjerte vil stoppe med at slå, for jeg kender det slet ikke mere, jeg ved slet ikke hvad hjertet tåler, hvad det vil, jeg vil ikke dø. Jeg græder mere end jeg sover den nat. Det er for meget, det her.

Den syngende dreng ankommer da jeg vågner. Jeg glemmer min snarlige død og klamme nudelsuppe-flashbacks, prøver at stjæle hans raske hud med mine (højre hånds) fingre og mund,

I næsten 24 timer ligger vi slynget ind i hinanden. Vi har konstant sex i min heftige menstruation. Jeg holdet forsigtigt min skadede hånd ude af det, men der er alligevel blod over det hele, nu også på ham, og vores ansigter er helt tætte, jeg græder, han tager mit blod og mine tårer, tager alt.

——

Et andet sted i byen sidder computerdrengene, mine kollega-bois, vi venter i tavshed på skæbneopkaldet; Har vi et job om lidt eller har det sidste års arbejde været forgæves

Jeg kan ikke være i spændingen, min hånd dunker, jeg er så bange og træt, det er for meget alt det her, et liv der står og danser helt kåd lige foran mit fjæs, sygt provo, sådan, dans nu med, dans for helvede.

Jeg vil tage til drengene i dag, jeg vil have at de tørrer mine tårer væk, når hammeren falder, for jeg kan ikke det her alene (længere)

Der er folk der holder en i hånden, syr den anden (selvom man er dum ad helveds til), folk der laver mad, henter rød hospitalssaftevand, køber blomster, binder ens snørebånd, fletter ens hår,kys på panden, på kinden, i nakken. Folk der elsker en, selvom man bløder.

2 thoughts on “drengene

  1. Blodig nudelsuppe. Shit. Godt der findes boyz, som kan tørre tårer væk. Virtuelt kram herfra.
    Og pas på dig selv. Bare fordi du føler dig flyvende, behøver du jo ikke rent faktisk at flyve in real life 😉

    Like

    1. Malou, jeg glemte at svare dig! Har været AWOL de sidste 2 uger. Tusinde tak for din kommentar. Og totalt true – og måske nogle gange meget godt at finde ud af, at man ikke er udødelig. Jeg tror lidt, jeg havde brug for at finde ud af og opleve de her ting – og samtidig give lidt slip på alting. Næste gang må det så gerne lade vær’ med at være på bekostning af min ene hånd, haha. ❤ på dig

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s