kære søndag, jeg tænker ikke

der ligger en lille krop og holder om mig, da jeg vågner i eftermiddags,
den lille krop vil meget gerne have sex med mig (igen),
den ligner justin bieber,
jeg afbryder kroppens utrolig våde kys med underlige samtaleemner,
jeg er nok stadig fuld, egentlig

“jeg har aldrig scoret nogen på at sige, at jeg har gået til psykolog i syv år”
“dine øjne lyser helt vildt, ligesom i nat,- de lyste bare helt vildt”
“tænk at ham ministeren var der i går, jeg var bare sådan ‘hej jeg hedder W.’ og tændte hans cigaret, mens jeg var sådan: det er en minister jeg står med! HA!”
“er det været nogle hårde måneder efter i gik fra hinanden? jeg mener… når i har en tre-årig søn at skulle tage hensyn til og sådan…”

***

hent dine ting, siger han, da jeg kommer ud fra toilettet,
han har bestilt en taxa
jeg ligner en junkie, siger jeg; oprigtigt forfærdet over det blodsprængte, hærgede ansigt der mødte mig i bodegabadeværelsets spejl

en halv time forinden kiggede han fascineret på mig, mens jeg snøvlende fortalte hele min psykisk-lol-historie, classic oversharer-moment,
og så sagde han: jeg har altid syntes, du var smuk, og lige nu er du bare så sindssygt tiltrækkende, mens du snakker om det her, og jeg har bare sådan lyst til at kysse dig,
du kyssede altså med din eks fra gym tidligere, ved jeg, ude på dansegulvet,
og?
tja…

wupti dupti, vi snaver,

fyren til venstre for, som jeg bollede for snart 10 år siden, stirrer slukøret på os imens,
fyrens skæg har slugt hans sure ansigt,
(jeg kan huske, at han dengang skrev: “jeg synes ikke, vi skal knytte for tætte bånd”, og at jeg altid har syntes, det var en åndssvag formel formulering,
jeg tror, jeg tog hans mødom,)
nogle andre tager billeder af kysset,
jeg tænker ikke,
og wupti dupti, så hænger vores cykler på magisk vis bag på taxaen

han sætter sig ved siden af taxa-chaufføren og bombarderer ham med spørgsmål,
jeg sidder tavst på bagsædet med mit fallerede junkie-fjæs most op af ruden, og ser med åben, tør mund sommertiden hive timerne ud af natten,
hans stemme er irriterende, han rækker hånden om til mig, så vi kan holde hånd på turen gennem byen,
jeg tænker ikke,

jeg tænker kun lidt, at det er rart, jeg ikke skulle cykle hjem,
jeg er så fuld og træt, det ville nok have været farligt,
han betaler taxaen, jeg siger stadig ikke noget,
jeg løber ivrigt op af trappen, han løber med,
han griber mig mellem lokalerne i lejligheden med sine våde kys,
han har lagt en hel ny kondompakke klar på sengebordet, kan jeg skimte ud af min øjenkrog,
nå så vi skal have sex,
vi har sex,
jeg har følelsen af, at jeg falder i søvn før det er slut,
sæd på min ryg,
jeg tænker ikke,
jeg tænker kun lidt, at han var for populær og pæn i gymnasiet til, at han behøvede at lære at være god til sex,

da han er taget afsted, tænker jeg heller ikke,
jeg tænker kun lidt på gymnasie-W., hvem hun var, hvem han var dengang, og hvor underligt det føles at kende nogen og ikke kende dem, han er mægtig sød, men jeg er is,
for jeg tænker ikke,

wupti dupti, jeg vasker sengetøj

****

jeg skriver lørdag en meget lang mail til min psykolog, jeg kan ikke skrive her, jeg kan ikke ringe, jeg kan næsten ikke være, jeg tvinger mig selv til ord, for jeg har lyst til at dø, jeg har lyst til at dø, fra det øjeblik jeg slår øjnene op er jeg ingenting, jeg er ingenting, jeg er ingenting, så glemmer jeg, at jeg er ingenting, spiser solskin, åh nej -så kommer jeg i tanke om det igen, at jeg jo er ingenting, jeg er så alene, jeg er kvalt i mig selv, det er angst, det her, er det ikke? åh, jeg tænker for meget, alt for meget, jeg vil gerne ikke-tænke, jeg vil ikke dø, jeg vil gerne dø, tvinger mig til at tage en lur, og når jeg vågner fra luren, er tankerne væk, siger jeg panisk til mig selv, (skal jeg indlægges? er det sådan her det føles når man skal indlægges? jeg er pludselig så forbandet ensom), sætter P8 jazz’ afsked med tykmesteren på, jeg vil gerne være glad ligesom ham, og jeg vil være i farver ligesom ham, jeg forvandler mig til en stor skumfidus i de vildeste og smukkeste farver jeg ejer, turkis, pink, grøn, blå, bossa nova, kosmisk kærlighed, det hjælper, afsted afsted afsted, min stemme knækker da ordene endelig får en form overfor en kær ven, den klogeste ven, han siger de rigtige ting, jeg beroliges, og jeg tager form igen, ligesom ordene, jeg er ikke ingenting, sorgen gløder lige under øjnene, det kan enhver se, men smilene er ægte nok, det er de altså, for nu er jeg pissestiv, omgivet af kærlighed, og jeg vil ikke have at aftenen skal slutte, jeg vil ikke hjem, jeg vil blive ved med at røre ved og røres af, så selvfølgelig siger jeg ikke nej til at forlænge den yderligere)

***

Jeg læser min psykologs svar på mailen, da jeg sidder på bodegatoilettet og skal til at gøre klar til at rejse ind i morgenen med ham,
hun skriver:

Det er så øv at ha det sådan
Og endnu værre når man ikke bare kan tolere at ha det sådan
Jeg ved du ved og du ved at du ved at der er så mange fine ting i dit liv-
Jeg håber din søndag kan blive en søndag – søndag

En søndag – søndag, det er faktisk lige det du er.
Jeg tænker ikke i dag,
Jeg tænker kun lidt på, at jeg håber, det hele går.
Det gør det. Ik?


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s