retrograd

I nogle øjeblikke i løbet af en dag, står du helt tydeligt for mig, som om jeg så dig lige før.

Jeg forvandler Skribentens lyshårede nakke i morgensolen til din, kysser 10 centimeter under den, det højre skulderblad. I hans smil gemmer der sig dit grin, der forvandler dine øjne til små sprækker, omkranset af 32 år gamle, mest vidunderlige smilerynker

Før jeg gemmer mig i Skribentens favn og sofa foran det store fjernsyn, bliver jeg nødt til at sidde på en bænk og tænke på dig. Jeg kan savne at føle, at jeg havde fundet mit hjem i dig.
Det gør mig rasende.

Skribenten er så kærlig, jeg er så kærlig; hvis man så det ude fra, ville man nok tænke, vi var meget forelskede. Jeg holder om ham bagfra foran restauranten, maser hans ribben i en drillende heimlichmanøvre, mens han taler i telefon. Under min rasende, passionerede monolog før forretten bliver serveret, er hans blik varmt og blødt.

Han har lige knaldet mig sønder og sammen. Mit hår stritter til alle sider, glødende orgasmekinder ude i offentligheden. Vi er afsindig gode til at have sex. En dans i samme rytme, som udvikler sig konstant til det bedre; til det afsindige, til noget af det bedste, jeg har prøvet. Når vi har hovederne vendt mod hinanden kysser han mig, og efter orgasmerne tager han mit ansigt i mine hænder, siger tak, kysser mig igen.

Dit blik under sex var hårdt, det ville kigge overlegent på mig, mens du kontrolleret tog mig. Jeg ville sige; “jeg er din, du kan gøre med mig, hvad du har lyst til,” og du ville fortælle mig, at jeg var så usandsynlig smuk. Det kølige blik, mig komplet i din magt, din fysiske og mentale hårdhed der gør mig ør af begær, og under køligheden al din sårbarhed.

Mine ord er vulgært patetiske lige nu, jeg ved det godt, og afsavnet er åndssvagt; jeg kan forbande kemien i hovedet, forelskelsens psykose-krummer, der stadig florerer i min frontallap.
Jeg glemmer dig stadig, men husker også mere og mere.
Jeg er vred på dig, over at du fik mig til at forelske mig i dig.

Det er lettere med Skribenten. Vi har datet i fire uger nu. Det er det længste jeg har datet nogen siden H. for to år siden.
Måske det forsætter sådan her i lang tid endnu. Det kunne jeg sagtens forestille mig. Skribenten foreslår biografture og andre restauranter vi skal prøve. Måske han kan knalde dig ud af mig, atom for atom.
Og måske en morgen vågner jeg op og elsker ham og ikke dig.
Jeg vil virkelig gerne stoppe med at elske dig, for du er ikke virkelig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s