kære søndag, vil du mig noget?

for – hvorfor er der ikke nogen der vil mig noget,
jeg tjekker stivt og med et halvt øje åbent telefonen på dansegulvet, min skjorte er revet i stykker, jeg er gennemblødt af sved
hvorfor vil man ikke mig,
så se mig dog; mit svedvåde hår, de anspændte, åndsfraværende dansetrin, drinken jeg spilder ned af mig selv,
fucking hot type jo,

for stiv til at tage videre, for stiv til at ville noget selv, fed idiot,
slatne pomfritter på en regnvåd istedgadetrappesten med veninden,
en story der afslører at N. er i sommerhus med fælles venner,
jeg erstatter fritterne med en smøg, et døende hjerte,
cykler hjem, emogurhl 2.0,
vil man mig ikke noget, ahhh,

en besked, ‘er du ude’, fra H., jeg ringer ham op,
‘jeg har hudsult,‘ siger han, ‘jeg vil sove hos dig’,
min mund siger ja, – ja, – ja!
(nogen vil mig noget)
jeg husker ikke cykelturen hjem, men jeg guider ham igennem byen, hjem til mig, hjem i min seng,

han holder utrolig tæt om mig, mens vi snakker, vi er nøgne,
i nat er han flot, meget flot, og jeg er pludselig lattermild, slet ikke den sørgelige sut på istedgadetrappestenen, næh, nu er jeg alt det gode,
han kysser mig mellem snakkene, kysser mig ægte (i modsætning til sidst), en pludselig opstået nærhed mellem os,

kom du, spørger jeg,
ja siger han og falder i søvn på ét sekund,
jeg er filtret ind i ham, og jeg tænker ikke på N., jeg tænker heller ikke rigtig på H.,
jeg tænker på huden, følelsen af hud under fingrene og fingrene på huden,
tinderdatens hud, N.’s hud, H.’s hud, min egen hud,
folder, knopper, og de allerblødeste steder af fløjl,
pikkenes hud, hårdheder, mit eget skøds kapacitet, huden under deres tunger,

nattens mørke skjuler blodpletterne på lagenet og sengetøjet,
noget er blevet slået ihjel her i nat, ligner det i morges,
et lille væsen måske, min ikke-eksisterende baby,
eller bare hudsulten – som man desuden kalder det, når man bruger hinandens kroppe uden at tage stilling til noget,
hudsulten der driver en relation frem (og tilbage) i en sær bevægelse, sløvt og beruset, tæt og ikke-tæt,
slået ihjel, lige dér, blandt tinderdates, et døende dansegulv og H.’s insisterende tilstedeværelse i mit liv, en underlig relation efterhånden (tryg)

har du ikke tabt dig, siger han, efter at have stirret på min mave i det grimme joggingsæt under vores samtale ude i entreen før han går ,
jo, en tøjstørrelse, siger jeg. det slider at være ulykkelig.
det er flot,
tak.
jeg hiver op i trøjen, viser den slanke mave,
hæ hæ hæ,
se mig bedre,
synes han mon, jeg er smuk,

jeg putter sengetøjet i vaskemaskinen, blander skyllemiddel med mikroskopiske salte tårer, jeg orker ikke at græde,
har jeg overhovedet hudsult? eller lader jeg bare som om?
vil jeg egentlig bare gerne have, at man vil mig noget?

N. er ikke med i tømmermændene,
jeg glemmer ham snart, kan jeg mærke.

***

kære søndag, noget andet er – jeg ved godt, at jeg nogen gange lyder patetisk, jeg håber, at du husker, at jeg også havde det virkelig sjovt, før jeg blev for fuld og emogurhl; jeg var en smaragdgrøn dansedæmon med gode historier og jokes spændt ud mellem mine tænder, med de dejligste venner, og jeg føler mig ikke ensom (som sådan), selv på en søndag, måske hudsulten er til for noget, et eller andet, måske man godt kan knalde meget, drikke sig pikkestiv, erstatte kærlighed med pik, bare have det grineren og ukontrolleret, jeg ved det ikke, vi må se. møz

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s