kære søndag, jeg vil gerne svede ham ud

klokken seks, søndag morgen

jeg tror godt, jeg kan,
for forviklingerne og sorgen har forvandlet sig til influenza,
og jeg hiver efter vejret så voldsomt, at jeg kaster op flere gange fredag nat
skal jeg dø nu, skal jeg dø nu,
jeg tænker på gamle dage, hvor
“feberen tog barnet”,
“hun overlevede ikke feberen”
en dramatisk udlægning af feberens dødsdøm,

man tænker ikke rationelt med 39 i feber,
jeg er så sølle,
sygdom er den værste ensomhed,
jeg falder i søvn hver halve time,
græder i den anden halvdel,
et dybt lavpunkt,
jeg har bare lyst til at være død,

jeg glemmer altid, hvordan sygdom føles,
jeg bliver kun syg, når noget stort har rystet mig,
jeg prøver at se det som udrensning,
at kroppen starter forfra,
at jeg sveder ekskærester og angsten ud,
så er det måske ok,
at være syg, at ramme bunden,
jeg ved det ikke,

mine øjne er hævede og blodsprængte,
alt gør ondt,
jeg kan ikke spise eller drikke,
jeg er vitterligt ingenting,

klokken 16, søndag eftermiddag
kære søndag,
tænker du også nogen gange på, at når man siger “hjertesorgs” lyder det som “hjertesovs”?
jeg kommer til at sige hjertesovs hele tiden
det lyder så dumt
så griner jeg lidt, “ALTSÅ IKKE ‘SOVS’! HAHA”
ha ha,

feberen kaster konstant fragmenter af ham ind i min hjerne
smilet øjnene kroppen stemmen
jeg kan blive helt ør af længsel
og jeg kan forestille mig, at han pludselig ringer til mig,
jeg kan forestille mig det så levende, at jeg bliver helt lykkelig,
man siger, man skal dræbe alt håb, men jeg har ikke lyst
(han kommer aldrig til at ringe, jeg ved det godt)

influenzaen gør det ikke lettere,
jeg ved, at længslen efter ham kommer fra feberen,
så jeg bekæmper trangen til at skrive til ham,
jeg ville skrive:
vil du ikke forklare mig igen, hvad der skete,
for jeg forstår det stadig ikke,
jeg forstår det slet ikke

jeg har de dejligste venner i verden,
så meget kærlighed,
men lige nu glemmer jeg det,
for jeg er klistret ind i hjertesovs,
og jeg kan ikke spise, husker du,
jeg kan ikke spise det,

og når jeg swiper på tinder får jeg kvalme,
for jeg husker kun ham, hans ord,
jeg har ikke engang lyst til at date nogen
jeg ved ikke hvad jeg laver,

jeg hader alting lige nu
jeg ved det går over
(jeg ved, at det her indlæg er max patetisk, men nogle gange skal det lige ud,
lidelse sort på hvidt,
så kan jeg være sådan: Slap nu afffff…
sølle sølle lille bitte mig)

(til gengæld er jeg gået i gang med at se Game of Thrones fra start af, og det er måske den bedste trøst der findes, for de har større bekymringer at forholde sig til – tænk hvis folk jeg elskede blev dræbt hele tiden, eller at jeg konstant skulle manipulere, undgå at blive voldtaget og aldrig stole på nogen; tsk, mine problemer er peanuts i forhold til det, og så er der omkring 60 timers underholdning, og det føles godt bare at forsvinde ind i en anden verden, drømme mig væk væk væk)


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s