stormfulde højder uden storm

Jeg er en kugle i et flipperspil, der i slowmotion (jeg er en sløv, tung kugle) hamrer ind i væggene, uden at score nogen point og uden at falde ned i hullet. Konstant i bevægelse, badet i sløret neonlys og glinsende i sin grå glasoverflade.

Der er intet der virker mod hjertesorg andet end tid; det forstår flipperkuglen endelig. Det rationelle menneske ville lave en cost-benefit analyse; gøre den oplevede relation op i kvantitet (timer/dage spenderet med objekt X, for på den måde at kunne bedømme sorgens varighed for objekt Y. Ah, det må snart være overstået.

Jeg er ikke et rationelt menneske, men lad os bare lade som om, at jeg er.

En ting jeg erfarer disse dage er desuden, at smerten ville være lettere at håndtere, hvis jeg havde et roligt arbejde, som ikke krævede min 100 % følelsesmæssige tilstedeværelse.
Jeg er et monster på kontoret. Møder ind sent på formiddagen, fordi jeg ikke kan stå op, oser af dårlig energi og raseri. Mølædte øjne, utilregnelig persona.
En stakkels kollega kommenterede på min trøje i mandags, og jeg hvæssede af ham som en ilter drage: JEG VIL IKKE HAVE DIN MEDLIDENHED.
Ham, meget forsigtigt: Jamen, det er ikke medlidenhed… det er en rigtig flot farve… og jeg kan rigtig godt lide kraven…
NÅ!
Siden har han sendt mig sårede blikke henover computerskærmen, når jeg med sammenbidt ansigt tramper forbi i min gigantiske vinterstøvler, efter mine utallige rygepauser på trappestenen i gården.

De stryger mig med hårene, for alting afhænger af mig, men fordi alting afhænger af mig, kan jeg ikke holde ud af at være der.
Det er rædselsfuldt.
I dag forsøgte en anden at give mig noget konstruktiv feedback, hvilket gjorde, at jeg straks betvivlede hele projektets kvalitet og efterfølgende blev nødt til at gå derfra.
Fucking diva.

Alting er så usikkert for tiden, der hersker en kollektiv panikstemning iblandt os (tror jeg, men det er nok kun mig der er i panik, egentlig), og jeg kan godt fortælle dig, at min hjertesorg ikke hjælper på en skid.
Jeg forsøger at holde destruktionen på afstand; jeg kan slet ikke overskue at selvdestruere, men panikken over alle aspekter af mit liv lurer lige under overfladen.

Jeg minder mig selv om, hvem jeg er. Forstå nu hvem du er.
Jeg læser med rædsel tilbage på sorgen efter Løven og efter P. Jeg lover mig selv, at jeg ikke skal håndtere det sådan igen. Jeg skal IKKE forsøge at erstatte hjertesorg med pik. Det gør mig angst og ensom. Jeg gruer for foråret, jeg gruer for sommeren, jeg gruer for resten af mit liv. Ikke kun på grund af sorgen, men også fordi alt andet pludselig føles så uoverkommeligt og vanvittigt usikkert.

Så det jeg gør er, at jeg ikke stiller vækkeur, jeg prioriterer min søvn over alt andet. Jeg går så lange ture, som jeg kan komme til. 8-10 km hver dag. Jeg går fra kontoret, når jeg ikke kan koncentrere mig. Jeg ringer til folk, når jeg hader mig selv eller er usikker på alt. Jeg laver aftaler der er trygge, så jeg ikke opsøger det ensomme Pikkeland. Jeg skriver og taler og tegner om det konstant.
Det er yderst udmattende.

Men! – Når jeg gør det, lykkes det mig at grine meget.
Jeg griner faktisk mere end jeg græder.
Jeg håndterer det her som en fucking champ.
Jeg føler, at jeg er blevet klogere; at jeg for hver sorg bliver visere. Måske er det ligesom Suzanne Brøgger siger: Et knust hjerte er et helt hjerte. Jeg samler bruddene og dramaerne i en skuffe under sengen, så deres dampe siver op igennem boksmadrassen, mens jeg sover.

Mest føles det som om, at der står en lille bitte person, sådan en lille dæmon-agtig satan, lige ved mit hjerte og dolker i det med en lille bitte kniv. Stab-stab-stab. Så tænker jeg på, hvordan det var at have sex med N., jeg genkalder samtaler, møder, grin, kys, den sidste samtale… Så siger jeg til den lille bitte dæmon med den lille bitte dolk: Nej fy for helvede, nu slapper du lige af. Eller jeg siger: Av av aaaav.

Okay, ikke verdens bedste analogi. Jeg ved det godt. Mit sprog hænger i laser. Jeg er så selvoptaget, at jeg mister min charme. (Eller er min charme min selvoptagethed? Det hele er noget værre mudder efterhånden).

Andre tidspunkter har jeg bare lyst til at dø. Ganske udramatisk. Du ved, bare leve en andens liv i stedet for mit eget. “Uargh, gid jeg bare var død.”
Den tanke må også gerne snart ophøre. Jeg har lyst til at kaste en håndgranat ned i mit liv, flytte til Jylland, ud på en mark, midt i en mark!, og så bare sidde der og lave mærkelige kranse ud af strå, dag ud og dag ind. Så ville man kalde mig “Den Mærkelige Kornkransekvinde” nede på det lokale kræmmermarked efter 7 års intenst arbejde i marken, men jeg ville være ligeglad, okay? Jeg ville være fucking ligeglad, for jeg vil bare lave de kranse af strå, og sådan er det bare! SÅDAN ER JEG BARE.

****

Jeg gider ikke vær kunstner, jeg gider ikke være kvinde, jeg gider ikke være menneske, jeg gider ikke være alene, jeg gider ikke blive afvist, jeg gider ikke skulle finde en ny en at bolle med, jeg gider ikke forelske mig igen, jeg gider ikke stoppe med at leve, jeg gider ikke være i dårligt humør, jeg gider ikke at livet er svært,
jeg gider ikkkk noget, okay?

***

Til gengæld mindede P6 Beat mig i morges om den her sang, og den har jeg hørt 10 gange i dag, og jeg kan mærke, at den gør mig lykkelig, så den vil jeg høre 20 gange i morgen, 30 gange på fredag, og så vil jeg forsætte med at spise mad, sluge det, fordøje det, og jeg er da måske egentlig bare glad for, at jeg faktisk lever meget, altså, for i realiteten er det kun 3 måneder siden, at jeg havde min sidste intense affære, og før det 3 måneder, og før det 3 måneder, og måske jeg bare er sådan her, måske mit liv bare skal være sådan her, fy for helvede, men okay, okay, jeg giver ikke op, jeg giver aldrig op…. og så det med arbejdet. Det må jeg lige tygge på. Formentlig vil det vise sig, at jeg ikke er robust nok til noget arbejde.
Jeg håber, jeg kan klare det.
Jeg vil jo gerne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s