underlegen

Mit hjerte springer alle dets slag over, for jeg skal se ham nu, og det er godt for hjertet, at jeg sådan “får lov” til at se ham, tænk sig – at jeg “får lov”, hvor er jeg dog heldig….
Jeg har om eftermiddagen læst om forelskelsens kemiske processer, hvilket letter den kroniske knude i maven; jeg kan lægge ansvaret væk fra mig selv, og skylde skylden på hormoner og kemi – godtage forelskelsen som en sygdom, jeg ikke kan gøre for, at jeg er ramt af. Det er en befrielse.

Det galopperende hjerte forvandler mig ikke til en papkasse eller en lille længselsfuld mus, men derimod til et energibundt, der trækker hans energi op fra den elendige mandag. Jeg er det bedste af mig selv, en sprudlende, excentrisk og sexet kunstner, der fabler løs i abstrakte retninger og vælter rundt på gulvet som en retarderet tumling.

Vi tonser råbende og svedende rundt i stuen til høj musik kun iført undertøj, mens vi spiller bordtennis på mit spisebord (med de bat og bolde som Australieren demonstrativt efterlod hos mig i oktober). Jeg er fuld af ideer og spørgsmål, har lavet en playliste med alt mit yndlingsmusik, som om jeg hele tiden søger at brøle ham i hovedet: HER ER JEG!! SE MIG!!

Efter adrenalinen har lagt sig, ligger han helt blød på sofaen, nærig med sine kys. Jeg føler der er kilometer imellem os. Han fortæller uopfordret pinefulde historier fra hans traumatiske barndom. Jeg stirrer på ham imens, og tænker mest på, at jeg har lyst til at åbne en låge i hans hud, krybe ind i blodbanerne og kysse alle sorgerne væk. Det går op for mig, at han er et totaltskadet menneske.

****

Han beder mig om at lægge mig ned på badeværelsesgulvet i mørket, de våde fliser skraber min ryg, og det skoldhede vand fra bruseren skaber propper i mine ører, blænder mine øjne. Jeg er ved at gå fra forstanden af liderlighed. Han læner sig ind over mig, mens han stadig er inde i mig. Hans øjne virker kølige. “Jeg vil bare sige, at jeg synes, du er så afsindig smuk,” siger han med en kold stemme, kolde øjne. Jeg skal ikke stole på ham, tænker jeg. Jeg tager hans ansigt i mine hænder og hvisker:
“Du kan gøre lige hvad du har lyst med mig…. Jeg er din.”

Efter vi begge er kommet, sidder vi på gulvet, filtret ind i hinanden, mens vandet banker ned på os. Hændernes hud er rynkede, som om jeg snart vil gå i opløsning, og badeværelset er forvandlet til et tåget dampbad, hvor man knapt kan trække vejret.
Jeg stryger hans hår væk fra panden: “Ved du godt hvor smuk du er?”
“Nej, lad vær’.”
Jeg tvinger ham til at kigge på mig. Han bliver lidt irriteret og efterlader mig alene derude. Jeg tænder lyset, skraber den fugtige damp af væggene og reder mit våde hår. Han vandrer rundt inde i stuen, han modtager konstant opkald og sms’er, men holder telefonen skjult for mig, fortæller mig intet.

Hans humør er elendigt, han vil stadig ikke kysse mig ordentligt, og han fabler løs om rejseplaner; at han bare vil rejse væk.
Han falder i søvn med ryggen til mig. Jeg er udmattet af den lange, maniske dag og kan for en gang skyld også sove, uden at være helt sindssyg af følelser. Efter et par timer vågner jeg op, og har helt klare tanker om, at jeg skal trække mig fra ham, at jeg skal stoppe det nu. Han er et menneske, der ikke vil tillade at blive elsket (eller elske for den sags skyld). Jeg føler mig alene i sengen, der er koldt i rummet, men jeg er ikke ked af det, jeg falder i søvn igen.

****

Morgen.

Jeg forsøger at få en fornemmelse af, hvornår vi kan ses igen. Jeg fortæller ham, at jeg har lyst til at se ham hele tiden. At jeg har brug for at vide det, for jeg føler kemien bobler i mit hoved og gør mig skør – at det ikke er min skyld, men blot som en sygdom.
“Du gør dig underlegen ved at skabe dette afhængighedsforhold,” siger han surt.
“Hvorfor er det underlegent af mig at stå ved mine følelser og sige, at jeg har lyst til at se dig? Du har også haft lyst til at se mig meget, og nu har du ikke så meget lyst, – men hvorfor skulle det ændre på mit behov? Hvorfor må du gerne vedkende dig din lyst, men jeg må ikke? Det er da ikke underlegent. ”
Han er stille lidt.
“Du har ret. Du skal heller ikke lytte til hvad jeg siger…”

Jeg laver morgenmad, mens han tager endnu et bad. Jeg har lyst til at græde lidt, mit hjerte gør ondt. Han kommer ud til mig, og holder om mig bagfra. “W. du er så klog,” han kysser mig i nakken, “og sjov og sød og sexet og dygtig.”
“Synes du virkelig det?”
“Ja! Og følsom… så følsom.”
Hans hænder klemmer om mine bryster under trøjen, jeg sniffer til hans hals, han dufter guddommeligt, jeg bliver ør af begær igen.

Under morgenmaden glider snakken let, hans øjne er kærlige og varme igen, det gør mig rolig. I gangen før han går, presser han mig op af væggen, kysser mig dybt for første gang siden han ankom, og kører sin hånd frem og tilbage mellem mine ben ude på tøjet. Jeg sukker ind i hans mund og griber fat i hans hårdhed gennem stoffet .
“Jeg har bare lyst til at kneppe dig op af væggen lige nu,” hvisker han.
“Det ville jeg ønske du gjorde,” siger jeg.
Han går.

***

Jeg er overlegen i min underlegenhed, stærk i min følsomhed.
Jeg er forelsket i ham, det er ok. Det er ok, at jeg har det sådan; at jeg har alle disse følelser. Hvorfor skulle det ikke være ok?
Jeg forestiller mig ikke, at jeg hører fra ham igen.
Men sådan tænker jeg altid.
For første gang i 23 dage er klumpen i maven forsvundet. Jeg er utrolig træt, virkelig rolig. Lettet.
Mit tøj dufter af ham. Jeg savner ham allerede helt vildt, men sådan er det bare.
Jeg gider ikke skamme mig.

2 thoughts on “underlegen

  1. Jeg gentager lige mig selv fra tidligere: du er så sej!!! Gid jeg havde læst med her da jeg var 22, det kunne sikkert have hjulpet mig meget. Eksker selvfølgelig at læse med selvom jeg er 33 (?!?) og godt gift 😉

    Like

    1. Tak Marie! Måske det bare tager tid at lære de her ting. Synes at jeg bliver bedre og bedre til det år for år – og det føles egentlig også mindre pinefuldt, jo mere man lærer ikke at tage tingene for personligt. 22-årige W. var 100p for længst smeltet totalt sammen over det her, haha. Måske når jeg er 33 er endnu bedre! Og måske endda godt gift 😉 Haha. Dejligt at du læser med og skriver kommentarer, det gør mig så glad.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s