kære søndag, en dæmonpige har også følelser

1000 kr, 20 genstande og 40 smøger senere, en dæmonpige på eventyr.
Jeg brænder op, men brænder ikke ud. Mirakel.
(Måske i morgen.)

Jeg gemmer mig i mine venskaber med mændene, alle mine vidunderlige mandevenner, måske helt bevidst egentlig, mænd, flere mænd, tryghed,
og der tylles guldøl, kværnes smøger, danses voldsomt,
på bodegaen, på klubben,
fra fredag eftermiddag til sen lørdag aften,
jeg er så gammel, men alligevel uden alder,
min krop hænger i tynde tråde, manisk energi der gør mig urørlig og nærværende
og helt vild,
et bundløst hul uden ro,
men det er faktisk ok, for

Jeg glemmer knuderne i maven, det er let sådan her,
jeg ved at jeg er omgivet af så meget kærlighed,
jeg aer dem alle omsorgsfuldt på armen,
jeg bliver så kærlig, når jeg er fuld,
aer en 22 årig fyrs velourskjorte, hans plyssede karseklip mellem mine fingre, du er så blød, siger jeg, du er så afsindig blød,
han siger jeg ligner en på 24,
hvor nuttet! (haha)
jeg har ingen bh på under striktrøjen, jeg stinker af sved,
jeg er så klam en dæmon,
jeg er så smuk en dæmon,
(jeg er så ligeglad en dæmon)

og en dæmonpige med manisk energi, der ikke helt har lov til at lægge sit hjerte der hvor hun gerne vil – hun har ikke tømmermænd; ikke ægte, og hun behøver ikke søvn, så hun slikker solen af parkens frostbidte vandpytter, drikker kaffe på bænken, ligner en diva fra 50’erne med indsunkne øjne, dog opløftet af livet! (hvis jeg selv skal sige det.. eller, opløftet af galskaben, ha!), spiser durum med andre venner på nørrebro, holder om dem, kysser deres kolde kinder, så måske hjertet egentlig sagtens kan få lov til at være lige hvor jeg har lyst,

en dæmonpige der ikke sover snakker i telefon med alle sine veninder,
de hyler og skriger alle sammen, hysterisk og lattermildt,
de forstår hinanden, hjertets afmagt, den hormonbaserede sindssyge,
de mødes, dæmonpigerne, i de grådfulde pauser mellem eventyrerne, brænder sammen i fællesskab, samler stykkerne igen,

og en dæmonpige der snart fylder 30 ved dog også godt, at destruktionen af kroppen ikke er holdbar, men det er ok, kroppen kan meget, kan den ikke?
– kan den ikke, så må det jo bare være sådan, jeg ryger og drikker ufortrødent videre, hold i nakken, og ømme muskler efter vanvidsdansen, jeg dufter kun røg og falafel nu, de fylder mine næsebor, sveden fra alle mændene,
jeg husker ikke N.’s duft eller kys,
en mand, han er kun en mand,
som afkobler fra mig nu,
afkobler,
nååå, går det godt med at afkoble?
jeg forstår ikke ordet,
(for er afkobling ikke permanent, eller hvad er antitesen til den – “kobling” bare? – skal jeg kobles til igen, jeg ved ikke engang hvornår det sker, han siger ingenting, men lige nu er jeg også lidt ligeglad – selvom hjertet skriger afdæmpet under de destruerede lunger og ømme ribben)

og en dæmonpige tager den med ro nu, kære søndag,
mest fordi hun ikke kan bevæge sig længere,
for du er jo bare dig – og du faciliterer på fornemste vis min råddenskab,
nu dovenskab,
og al min kærlighed,
du er en ikke-dag, jeg afkobler sjælen som et slapt iphone-batteri,
du får mig til at trække vejret dybt ned i maven,
jeg siger til dig, at jeg sagtens kan være tålmodig,
totalll chill personn
sådan er jeg bare (haha)
ik’ chill overhovedet,
men det er ok, alt er lidt anderledes nu, tror jeg. (formentlig ik)


2 thoughts on “kære søndag, en dæmonpige har også følelser

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s