jeg ser dig ikke

Ud af afvisningen gror apatien og mavepinen, og det eneste man kan gøre i sådan en situation, er at give det sidste skud – jeg er mere end en papkasse – og nu skal han have hele mig, ellers kan det jo være ligemeget.

I takt med at kløften mellem os vokser, fordufter forelskelsestågen, jeg kommer til at spekulere over, om han er en for mig; om det er sådan en jeg skal være sammen med, – eller er disse tanker kun forankret i min frygt for at elske (hvorfor er kærlighed så kompleks)?

Jeg hader ikke mig selv, ikke generelt, men kun i spejlingen i kærlighedsrelationerne, måske hader jeg bare papkassen i mig, tanketomheden og tavsheden i det golde dyb, og måske er der en grund til at jeg bliver sådan her – en grund forårsaget af, at det faktisk er forkert det her.

Slåskampen fra starten af ugen er blevet kæmpet – jeg kanaliserer mine rådne følelser ned i kunsten; det lærer min psykolog mig – og det går op for mig, at det jo netop er dét kunstnere gør – de bruger kærligheden, afvisningen og kompleksiteten i deres arbejde – så hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det?

Klumpen i kroppen, det nervøse tarmsystem og luftigheden i sjælen skal overstås, jeg skal have magt, jeg håber, jeg får lov.
Livet er for kort til usikre, latterlige forelskelser. Det er jo ikke kærlighed, hvis man bliver så sindssyg.

I ‘A Star is Born’ er Bradley Cooper en flad, latterlig karakter, men han er lækker og musikalsk talentfuld, og han siger til Lady Gaga: Du er smuk. Du er så smuk. Han vælger hende, og så er hun hans, – bare sådan. Og så er han skrøbelig, umulig at lure og ødelægger alt.
(Er det den kærlighedsfortælling vi alle læner os op af?)

Jeg sidder ved søerne i solen her til morgen.
Nyd livet for mig, skriver han.
Jeg svarer, at jeg vil suge så meget solskin, at jeg forvandles til een stor glødepære hvis lys overføres, når han rører ved mig næste gang.
Han svarer ikke.
Ligesom da han forsvandt ind i en bodega i går aftes, uden lyd.
Ligesom på de andre lange, hemmelige dage i den her uge.

“Ser han dig,” spørger min psykolog.
Jeg tænker over spørgsmålet i lang tid.
“Nej.. det tror jeg faktisk ikke.”

(Hører altid den her, når tingene brænder på)

(Du kan godt høre, at jeg famler i blinde, ikk oz? Jeg gider ikke have det sådan her, jeg hader alle mine ord jeg skriver her, og jeg hader alle følelser, jeg har. Og jeg hader Bradley Cooper, den underlige maskulinitetsfortælling og ‘A Star is Born’ – udover sangen ‘Shallow’ og deres søde hund, men det er vist en anden og mere kedelig historie)

2 thoughts on “jeg ser dig ikke

    1. Loulouuu. Jeg stod på en bar på Frederiksberg med hjerteproblemer og læste din besked lørdag nat, og den gjorde mig så glad og fik mig til at føle mig som en stærk kvinde, der kunne alt muligt! Tak fordi du skriver alle de ting, det betyder meget for mig; specielt når jeg føler mig vanvittig usikker og lettere sindssyg – så er det så rart at få sådan et flot kompliment, – især fra nogen der læser ens forkvaklede, dybeste tanker. Så tænker jeg “okay, så er jeg i det mindste ikke helt fucked”. 😅❤️

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s