en slåskamp

En slåskamp,
jeg vågner klokken fem i morges,
igen,
N. har ikke svaret i går aftes, han glemte det,
(han glemmer mig),
jeg har sikkert ødelagt det, det ved jeg,
jeg ser de nye afsnit af True Detective i morgenmørket,
måske hvis jeg trækker vejret dybt ned i maven vil knuderne forsvinde,
stå op.

En slåskamp,
der kæmpes om plads i hjertet,
forelskelsen vs kunsten,
jeg har konsekvent kvalme på kontoret,
de kemiske sammenstød bobler i kraniet,
mine arme svæver igen over bordet,
et sug i hjertet, grumset hjerne,
er jeg ved at få et hjerteanfald,
ej jeg er for ung til slags,
gå derfra.

En slåskamp,
når jeg græder lidt på cyklen i myldretiden,
jeg har ikke plads til noget indeni,
og da slet ikke mig selv,
fingrene sitrer, stakåndet begær,
tag dig sammen

En slåskamp,
græder jeg fordi, jeg skal vælge?
jeg ser mig selv slå alle tingene i stykker,
det nye år kan gå ad helveds til,
kan jeg kigge frem til 2020, se om det hele lykkes,
en lysende krystalkugle,
månen,
jeg taber tiden igen,
glem det.

En slåskamp,
jeg stoler ikke på N.,
(jeg stoler ikke på mig selv)
man kan da heller ikke få det hele,
drømmejob og drømmemand,
(kan man?)
hvem vinder,
hvem vinder,
(ikke mig),
et hjertebarn,
men hvem?
giv slip. 


2 thoughts on “en slåskamp

    1. Tak Janne!! Og du har fuldstændig ret. Det er min sindssyge forelskelseshjerne der snakker om ødelæggelsen; det er langt mere nuanceret og komplekst end det jeg skriver, det er jeg klar over. Man kan jo kun gøre, hvad man føler for, og ikke så meget andet; ødelæggelsen er ikke kun fra en side, men noget der opstår mellem os. Jeg håber ikke det ødelægges nu. Jeg skal prøve flere ting af først. Kram ❤️

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s