kære søndag, du har skjulte øjne

Man kan kigge ind gennem vinduerne i bygningen overfor.
Jeg holder nogle gange øje med dem, men spekulerer på, om de også holder øje med mig. Et ubestemt “de”, for deres ansigter er for langt væk til at de kan have nogen konkret form. Hvor mon de er henne, hvad mon de laver. Oftest er vinduerne mørke, tomme. Jeg kan spekulere i, hvorfor det altid kun er mig, der er betragteren.

Denne søndag ville de have kunne se følgende – i tilfældet af, at de rent faktisk holdt øje (måske er det kun mig selv der ser tingene ude fra):

I soveværelset tidlig eftermiddag iklæder en høj, ranglet og temmelig bleg fyr sig sin hvide skjorte. Kvinden i den røde, løse t-shirt og med bare ben sniffer til ham og vrænger på næsen. Man kan forestille sig, at hun siger: Hele bodegaen sidder fast i dig.

Han kysser hende på panden, hun smiler og kaster sig tilbage i dynerne. Hans mund former ord, der kan se ud som om han siger: “Hvor er jeg glad for, at det går så godt for dig, det fortjener du”.
Det kan også se ud som om, at han siger: “Jeg hader mig selv så meget, at jeg ikke tror på, at noget godt kan ske i mit liv.”

I sengen forinden har han kradset sig gevaldigt i sin tørre hovedbund, mens de snakker. Kvinden griner meget og piller nænsomt i de nye grå hår, der er tonet frem bag hans ører, han skubber hendes fingre væk. Hovedpuden fyldes med hans døde hudflager. Kvinden undertrykker tømmermændskvalmen.

De rører ikke ved hinanden som sådan. Det er en sær konstellation at overvåge; hvordan man mødes klokken fem om morgenen, blot for at sove sammen i hver sin side af sengen. Det er primært manden som lægger sig op af hende, men det var jo også ham der havde ringet. Hun vågner efter kun et par timers urolig søvn, vikler sig ud af hans arme.

På et tidspunkt ringer kvindens telefon. Hun går ind i den tilstødende stue og hvisker hemmelighedsfuldt og kærligt ind i den nede mellem sofapuderne. Hendes smil fylder rummet. Den ranglede mand i sengen lytter med og sørger for at være helt, helt stille.

Da han er forsvundet ud af døren efter et langt kram i entreen, åbner kvinden samtlige vinduer og døre for at slippe den isnende januar-vind ind, og udskifter fyrens bodega- og falafellugt med ingenting. Hun skifter sengetøj i slowmotion, børster hudflagerne af lagenet, skjuler alle spor.

To timer og en kort lur senere dukker en ny person op i lejligheden. En mand med skæg, briller og mørkt, krøllet hår. De bliver ved med at holde om hinanden ude i køkkenet. Han krammer om hendes frie bryster under bomuldskjolen, mens hun langsomt skærer grøntsagerne i skiver.

Tømmermændene er forsvundet fra hendes ansigt, gråheden opløst, og øjnene er store og blå; de fæstnes kun på ham. Madlavningen tager ubegribelig lang tid i forhold til omfanget, da hun bliver ved med at kline sig op af ham, hans febervarme krop, de store læber. Når hendes øjne rammer hans står de begge stille, mens luften vibrerer omkring dem.

Under filmen på fjernsynet for enden af sengen er de viklet ind i hinanden; hans hoved hviler på hendes bryst og hendes ben er filtret ind i hans. Senere hvisker han ting i hendes ører, hun fniser, hiver efter vejret, stakåndet og skubber underlivet mod hans. Hans hånd er placeret mellem hendes ben ude på tøjet, og hun prøver forgæves at åbne bæltet i hans bukser.

Efter at have rodet rundt med tøj på i en rum tid, tager han sin jakke på. I entreen har de problemer med at give slip på hinanden, kvinden bliver ved med at søge hans favn, han skubber hende blidt væk for at binde sine snørebånd. Hun mærker ham på panden med omsorgsfuld gestik, sender ham væk med et langt kys.

Kvinden sidder efterfølgende på altanen og ryger dagens første cigaret med musik i ørene. Hendes øjne er trætte, de spejder åndsfraværende op mod nattehimlen, mens cigaretrøgen opløses i kulden. I soveværelset, på sengen, i det rene sengetøj, fri fra døde hudflager, men fyldt af gæst nummer tos duft, onanerer hun hurtigt, og bliver liggende på ryggen i lang tid uden at bevæge sig.

Gardinerne trækkes for, lyset slukkes.

****

Jeg er for stakåndet til at sove, for tømmermændstræt til at være vågen, hans duft sidder så tydeligt i mine næsebor, at jeg er ved at miste forstanden, og han gør det med vilje, giver mig denne sindssyge; et afsindigt begær, “når jeg bliver rask, skal jeg nok kneppe dig,” hvisker han, “jeg får en kildrende følelse gennem hele min krop, når jeg tænker på alle de ting, jeg skal gøre ved dig,” men han kan ikke blive og sove, for han er jo syg, og min krop vågner mit om natten, penetreret af hans spøgelsespik, mit kraftige begær forløst i en imaginær orgasme, og det er som at vågne fra et mareridt, for mit hjerte banker efter stødet; underlivet så sitrende og kildrende, at jeg igen mister alle mine tanker, og jeg kan blive bange for, at det her udvikler sig kun til en sex-relation, men der er noget i hans væsen, som giver mig lyst til at overgive mig på alle tænkelige måder, mit hjerte er en lost cause nu, jeg ved det, han ved det, og måske vi bare hygger, som han sagde forleden, men jeg er allerede hans.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s