den sidste dag, den første dag

Timerne er forsvundet uden notits. Klokken er pludselig tre om natten. Det har været den letteste samtale i mit liv, og har nu varet 8 timer. Han kysser mig, mens vi holder for rødt på cykelstien. Vi er meget fulde, men jeg føler mig svævende. En drøm. Jeg siger til ham, at jeg ikke har lyst til, at aftenen stopper, han har det på samme måde.

Vi cykler hjem til ham. Han laver pandekager i køkkenet. Jeg sniffer dybt ind i hans hals, han dufter så ubegribeligt godt. Appelsin, sæbe og røg. Hans silkebløde læber stryger blidt henover mine. Jeg stikker tungen ud og slikker hans overlæbe, og griner mellem kyssene.

Han siger mit navn igen og igen. “Hvem er du,” spørger han. “Hvor kommer du fra?” Jeg tænker hele tiden det samme: Hvor kom du fra? 

Jeg har lyst til at fortælle ham, at jeg er forelsket i ham. Men jeg ved godt, at det ville være sindssygt at sige sådan noget. Jeg vågner om natten, og tænker: Nå!! det er sådan her det føles. At komme hjem.
Jeg skjuler tårerne for ham i et gab.

Han synes, jeg er så smuk. Han synes, jeg knepper ham så godt. Han forsøger at lede efter mine tanker og hemmeligheder i mine øjne, men mine ord er gemt dybt nede i havet. “Hvem er du,” spørger han igen.

Jeg går derfra grædende. Mine bevægelser er i slow-motion. Det er overvældende at føle kærlighed. Jeg kan slet ikke overskue det. Jeg havde glemt, at jeg kunne føle det her. Det er så sindssygt.

Han er på en måde summen af alle de mænd jeg de seneste 2 år har datet, samtidig med at han er noget helt nyt, noget helt andet. I ham er små bidder af genkendelige personlighedstræk, som om at alle tidligere bekendtskaber har ledt mig til ham. Han er klog, sjov, intens, skør, handlekraftig, smuk, egenrådig, kinky, kreativ, følsom, drømmende og fri.. (og farlig).
Det gør mig rædselsslagen.

Gråden på hjemturen handler både om den overvældende følelse af at have fået jerngitret om hjertet fjernet med dynamit, men også det klaustrofobiske traume fra tidligere datingerfaring: Du skal ikke stole på ham; han vil ikke se dig igen, det var kun sex, han er ikke interesseret i .dig, det kommer aldrig til at gå.

Han har været utrolig sød mod mig, behandlet mig som en dronning, overøst mig med komplimenter, mad og berøringer. Han driller mig kærligt, er betænksom i sine handlinger. Vi ender med at have været sammen i næsten døgn. Alligevel tænker jeg: Han lyver.

Jeg ligger og ryster let på sofaen hjemme i lejligheden, opslugt af af den susende forelskelsesfeber, hjernen er helt blæst ud. Jeg kan mærke eksplosionerne i mit hoved, og jeg har slet ikke lyst til at være hjemme, jeg har kun lyst til at være med ham.
Ahhh, hvad sker der…

Senere på aftenen ringer han til mig!!! Der er aldrig nogen der har ringet til mig før. Seriøst. Jeg fortæller ham, at jeg har tænkt på ham hele dagen. Han siger, at han heller ikke har kunne slippe mig. Vi smalltalker i et rum tid, igen denne ubesværede samtale.

Åh. Fuck.
Det kommer til at gå galt det her.
(Alle mine ord føles helt klistrede og fløde-agtige. Jeg har arbejdet på den her tekst i aaalt for lang tid, ahhhh, shit, hvad sker deeeer).

***

Om få timer er det et nyt år. Der er en fest jeg skal til, en stor en. Ting jeg skal nå, ting jeg skal være.
Jeg forstår ingenting. I mit hoved er der kun fyrværkeri.

Jeg har haft en veninde boende hos mig i 14 dage. Det føles helende, som om det har skabt en ny jordforbindelse (også selvom det kan være røvirriterende ikke at have noget alenetid og at lejligheden er møgbeskidt, uden at jeg orker at gøre noget ved det; indtørret mudder fra mosen og klistret gin og tonic på gulvet, nøgen hud på lysegrå sofa).

Jeg tænker, at det er OK at anerkende, at man har brug for andre mennesker. Jeg prøver, at forstå mig selv som dette menneske.

****

Godt nytår ❤

(Den mest aflyttede sang på min Spotify i 2018; lige så svævende som jeg har det i dag. Den kan du høre, mens du kaster lidt op i din mund over det her indlægs vammelhed, haha, sorry #notsorry).

4 thoughts on “den sidste dag, den første dag

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s