kære søndag, er du et hvæs væk fra virkeligheden

kære søndag,
mine øjne er lavet af papir der brænder,
jeg asker lidt på mig selv, 
og omtumles i røgen der stikker på min hud,

det grønne fra tøjet 
får tilføjet det grønne der kan ryges
mudderet i hjernen bliver til en blød sky,
jeg prikker euforisk på klaveret,
overrasket over hvor smukke alle lydene er,
vi er flere med puffede, røde øjne der står og hamrer løs,
musik, jeg har aldrig hørt musik som det her før! 
hæ hæ hæ

senere danser jeg under bordet, 
løfter benene op mod loftet,
de andre følger med mig uden at tøve,
vi er de smukkeste dansere,
haha hihi

vi slår hinanden hårdt i ansigtet
syngende flade lussinger
jeg har lyst til at slå hårdere
haha jajaaa
men det regner
midt om natten,
selvfølgelig skal jeg hjem,

og en julefrokost glider ubesværet ind i den næste
annullerer natten
hvæssene fra det organiske grønne fordufter,
og mudderet er tilbage, 
med jointhovedpine og fysisk udmarvning,
de andre skriger festligt omkring bordet,
men jeg kæmper mod alle de ting der vil ud af min krop
– tårer
(- og prutter
haha)
at føle sig ensom blandt andre
hvilken rædsel

de andre tager i byen
jeg tager hjem  fyldt til bristepunktet af mudder

kære søndag,
vil du ikke fortælle mig, hvad det er der sker?
hvorfor bliver jeg ved med at være så ked af det?
er det virkelig kun decembers skyld?

kære søndag,
jeg har efterhånden luret, hvordan jeg skal håndtere dig,
i dag vil jeg ikke gemme mig i mosen fra dig,
(for i mosen findes tiden og dage ikke)
i dag vil jeg være lige midt i dig,
kom an,
så jeg græder og græder og græder
græder og græder og græder
ubehjælpeligt,
gennemknust,
mit klamme hjerte

jeg har ondt i mine arme
jeg strækker ud i tre timer, 
græder og strækker og græder
strækker og græder og strækker
jeg vil vinde
jeg vinder
for jeg overgiver mig

på min seng lytter jeg til lydbog
det er som om der sidder en gammel mand ved siden af mig,
creepy,
det er en dødkedelig bog af Murakami,
altid med kvinder der “ikke er objektivt smukke”
“men som har et særligt glimt i øjet”
altid med mænd der “lever simpelt”
“og som ikke har brug for nogen andre”
altid Mendelsohn og Schubert
lette måltider og a-mennesker,
jeg falder i søvn, 
drømmer at jeg er en kvinde med mystiske glimt-øjne,
haha,
jeg vågner og swiper og strækker og græder
græder og swiper og strækker
men det føles mindre elendigt

på sexchatten
“jeg er ensom og liderlig men orker ikke at mødes, k?
vil bare gern skriv lidt, k?”
“ja for helvede vi er alle ensomme” (svarede ingen)
dybe relationer
søges

kære søndag,
jeg overlever hver søndag,
selv efter det grønne udenpå og indeni,
selv efter du prøver at fucke mig op,
jeg hader dig
jeg elsker dig
(jeg er bange for dagene uden dig)

næste gang det regner
så er jeg sådan her
promise

2 thoughts on “kære søndag, er du et hvæs væk fra virkeligheden

    1. Årh man! Tusinde tak M! ❤️ Jeg har altså ikke noget imod kommentarer, tværtimod giver de mig lyst til at skrive mere, så fyr endelig løs næste gang du føler for det. 🙂

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s