en sort enke

Jeg strækker armene over mit hoved, og slanger mig nøgen og selvsikkert rundt på lagenet under ham. Min hud er lavet af fløjl, og hans hænder kærtegner hver en centimeter. Jeg er det smukkeste menneske, lige dér. Jeg river i hans stikkende, mørke ryghår, der svømmer rundt i varm sved mellem mine fingre.

Det var det du ville, var det ikke, spørger jeg mig selv. Jeg har selv skabt de stød mellem knæene, der har bragt os helt herhen. Jeg fascineres af ham og hans kunst, samtalerne om følelser og sex. Jeg har en idé om, at han er god i sengen, jeg er nysgerrig og insisterende. Lader tavshederne mellem smøgerne sitre med selvsikker øjenkontakt. Han blinker febrilsk intensiteten væk.

Om natten drømmer jeg, at jeg fortæller ham, at jeg ikke interesseret i ham alligevel, og at han altså ikke kan sove her. Men da jeg åbner øjnene ligger han ved siden af mig og trækker vejret roligt i søvnen. Jeg lægger mig langt ud på kanten af sengen og tager sovebrillerne på igen, drømmer videre, at han ikke er her. 

Hans lille spidse mund vil kysse mig om morgenen. Igen er hans hænder overalt, de holder fast om min fløjlshud, jeg sukker og skubber min numse begærligt ind mod ham, og han går ned på mig, selvom jeg blødte igår. Jeg siger, at jeg skal på arbejde, tager et bad, mens han bliver liggende. Jeg tror, at jeg skal være grøn i dag, siger jeg og finder det grønne tøj i skabet. Jeg tror, at jeg skal være grå i dag, siger han spagt.

Vi kysser flere gange farvel, han er pludselig meget forsigtig, jeg kan ikke mærke stødene længere, jeg kan kun tænke på hans klistrede ryghår og lille spidse mund. Jeg bevæger mig svævende rundt i lejligheden med et smil gemt i munden, min latter fylder rummene, vi siger farvel ægte nu, og jeg glemmer ham allerede før døren lukkes.

Det var dette du ville, var det ik. 
Det var det. Du ville. 
Min arrogance føles som gift. 

***

“Jeg kan nogen gange blive så vred på dig,” siger jeg.
“Det er okay.. Du må gerne være vred på mig,” svarer Psykologen.
“Du har skabt et monster.”
“Du bliver kun ensom, når du prøver på at miste dig selv.”
“Jeg kan ikke holde ud, at ting skal gå i stykker, fordi jeg har træsko af metal på.”
“Men du skal jo være dig selv.”
“Men mit ego bliver jo så stort, at der ikke kommer til at være plads til nogen. Jeg tænker hele tiden- kan de overhovedet lide mig?”
“Har du overvejet, om du kan lide dem?”
“Nej men..”
“Igen: Du bliver kun ensom, når du prøver at miste dig selv.” 

***

De fire øl og den lette søvn ved siden af det fremmede menneske river i mig. Er fanget i grønt tøj og kvalme på kontoret. Der er lyden af en sang, men jeg kan ikke finde ud af hvilken. Mine bevægelser er sløve, jeg kæmper mod mine øjenlåg, jeg føler mig fjern men også meget til stede, jeg føler mig kold i radiatorvarmen, jeg har ondt i mit underliv, jeg tænker på, hvorfor jeg bløder nu, jeg tænker på, hvorfor han ikke gjorde et større indtryk, jeg tænker på sex, min længsel efter at blive fyldt op, ufuldkommenheden i denne situation, jeg siger: du skal have kondom på, han siger: nå okayh, jeg siger: jeg vil bare gerne have ren samvittighed, han siger: jeg mister min erektion, jeg siger: det er ok, orgasmer er ikke så vigtige for mig, han siger: du er god til at nusse, jeg siger: tak og i lige måde, det er hyggeligt, han siger: du ser flot ud nøgen, jeg siger: tak, han siger igen: du ser flot ud nøgen, jeg lyver: i lige måde.

***

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s