farligt menneske

– Nå hvordan går ferien?
– Tja, det går da egentlig meget godt.
– Nå okay, fedt man.
– Ja, det er sgu ikke helt galt med lidt ferie.
– Nå nå, ja ja, der er nogen der kan.
– Haha ja jah…
– Men hvad øh, kan du holde varmen, hva?
– Ej det er jo skidekoldt.
– De nordvestlejligheder er sgu heller ikke isoleret ordentligt
– Nej, det ville være synd at sige

– Får du set lidt tv?
– Ork ja, to sæsoner af True Blood
– Hold da kæft man, du ligger da ikke på den lade side
– Haha, tja, jeg synes ikke jeg laver andet
– Nå nå, ja ja. 
– Jaeh. Mit datingliv er ikke hvad det har været..
– Nej? 
– Næh du. Forleden nat modtog jeg en besked fra Briten.
– Nå?
– Jeg vågnede fra et mareridt det øjeblik han skrev. Så random! Han lå søvnløs og sagde undskyld for 9 måneders tavshed.
– Nåerh okay…. vildt
– Men jeg føler ikke en skid. 
– Nej..?
– Jeg sætter ham fri, så han kan sove igen. 
– Og hvad med de andre?
– Fuck de andre også! Forhåbentlig har jeg en knaldedate med Forfatteren i næste uge. Han skriver, at han tænker meget på mig. Jeg tror bare, jeg skal knalde ikke-farlige mennesker lidt. 

– Så deeet. 
– Ja, så deeet. 
– Deeet. 
– Kender du følelsen af, at ordene i ens mund virker giftige? 
– Tjo… ja, det kender jeg godt.
– Jeg er et farligt menneske, tror jeg. 
– Farlige mennesker er ensomme mennesker…
– Det er sandt. Jeg græd op af trappen, da jeg kom hjem fra restauranten, men ikke for højt, for væggene er tynde. 
– Åh… hmm. Du behøver ikke skjule din gråd.
–  Naerhj. Jeg har opdaget, at når jeg har lyst til at græde, og åbenlyst skal tage en konflikt, snakker jeg om politiske emner i stedet. Efter min 30 minutters anspændt, tåretilbageholdende tavshed ved bordet på restauranten, udbryder jeg pludselig: “Tænker I nogensinde på hvor meget det forurener at flyve?? Jeg tænker på klimaet hele tiden!!” 
– Det forurener jo meget.. du må da godt si…. 
– …. det fik mig til at tænke på da alting gik ned i flammer med Australieren, og jeg over morgenbordet bare randede løs: “Hvem har overhovedet sagt til kvinder at de skal have make-up på og barbere ben? Hvorfor skal vi seksualiseres HELE tiden? HVA???”

– Jeg tænkte på noget.
– Nå… hvad?
– Hvorfor snakker du egentlig med dig selv lige nu?
– Fordi jeg har brug for nogen at snakke med, men jeg har ikke lyst til at snakke med nogen.
– Tror du ikke bare det handler om dit forhold til din familie? 
– Nej! Det handler om, at jeg generelt er et råddent, ødelæggende og FARLIGT menneske, der ikke kan finde ud af at have relationer.
– Så det har ikke noget at gøre med, at dine forældre først blev ægte stolte af dig efter du havde været på tv? 
– Jeg ville ønske, de håndterede alt det her på en anden måde. 
– Nå nå. Du er en forkælet møgunge nogen gange. 
– Jaeh. Præcis..

– Jeg er også hele tiden syg. Igen… 
– Nå, hva nu?
–  Ja altså… Brystkræft, HIV og lidt snot i næsen. 
– Du ved godt, at du ikke er syg, ikke?
– Nahh… 
– Hmm. Du er ikke syg. 
– Jeg er nok bare lidt ensom i min krop, men jeg har altså ikke lyst til at dø. 
– Alting er ensomt. Det er sådan vi er født.
– Det føles unaturligt.
– Det er måske også lidt unaturligt…
– Jeg vil så gerne være et ordentligt menneske. 
– Du kan bare blive i din lejlighed for evigt, så slipper du for de her følelser.
– Men så dør jeg jo.. sådan for alvor. 
– Hmm. Du gør ting besværlige for dig selv.
– Jeg ved det godt. 
– Ok. 
– Tja…
– Hmmm.

– Den bums på kinden dér…
– Hvad med den?
– Du ska’ ik’ presse den.
– Hvorfor ikke?
– Det efterlader ar. Jeg googlede det i går. 
– Nå okay. Haha. 
– Du kan ikke løbe fra dig selv.
– Jeg vil ryge en cigaret i vindueskarmen nu.
– Nå nå. Fair nok.

– Det er bare en dårlig dag, tror jeg. 
– Jaer. Om lidt er det jul!
– Jeg glæder mig.
– Men jeg tror, du skal holde lidt igen med at høre dette nummer hele tiden. 
– Hvorfor? 
– … emo-girl.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s