kære søndag, er jeg kilden til evig ungdom

jeg er træt allerede før jeg begynder at skrive,
jeg bliver ved med at mærke efter på min pande om jeg har feber
jeg er da lidt varm er jeg ikke

en 40-årig møbelsnedker spørger i går på tinder
om jeg er en uartig pige
uartig
jeg strammer snorene i min hoodie så mit ansigt bliver lille bitte
jeg ånder ud gennem hullet i hætten med min lille tørre mund
mine sprukne forkølelseslæber er blodige
jeg piller døde hudflager af mine snotfyldte næsebor
uartig
jeg er så uartig man
(hæhæ) (ikke)
han vil gerne komme og gennemkneppe min syge krop
så lader du døren stå på klem siger han
og så kommer jeg ind og slikker din våde mis
(jeg spekulerer på om det kun er mænd over 40 der skriver ‘mis’)
kan godt være at manden bliver nødt til at tage dig lidt hårdt lille skat
du skal knaldes til du ikke kan huske dit eget navn lille skat

mens unge mænd feticherer min høje alder
feticherer ældre mænd åbenbart min ungdom 
(de jævnaldrende er bare bange for bryllup)
han skriver:
tror dit skød er ret lækkert
som kilden til evig ungdom
jeg skriver:
det er faktisk også sådan jeg selv beskriver mit skød
(haha)

selvom jeg griner og snotter imens vi skriver
bliver jeg (til min overraskelse) stadig ophidset
for min krop er varm under det beigefarvede joggingtøj
og endnu værre er den alene og overladt til sig selv og syg
og når den er det melder den rastløse liderlighed sig
og jeg får lyst til at blive kneppet ud af bevidsthed 
blande snot med sæd
blande tårer med anden vådhed

det hele minder mig om for et år siden hvor en 43 årig møbelsnedker fik halsbrand mens han stadig var oppe i mig
han havde desuden to veste på
en i denim
en i læder
men altså hvem gør sådan noget
jeg havde sagt at mine vinduer var utætte
om han ikke kunne komme og fylde dem
(hæhæ)
jeg er god med mine hænder sagde han
og mere behøvede jeg ikke at vide
men de to veste der
hvem gør sådan noget

den modne mands kneppebeskeder fortier
jeg tror egentlig det var mig selv der startede det hele
jeg ville ønske han kom herhen og kneppede mig
men jeg ved det er en fantasi
hvis han reelt kom her og så mig og spiste mig
det ville jeg ikke kunne overskue
mine tørre læber ville desuden ridse hans hud for meget
og jeg ville komme til at snotte på hans gamle pik

jeg vil bare gerne røres ved

så kære søndag
jeg spekulerer på om jeg virkelig er kilden til evig ungdom
eller i så fald hvor er kilden henne? 
den kunne jeg godt tænke mig at prøve
eller om det er ligesom de andre fortælinger man bilder sig selv ind
jeg kollapser åbenbart under gode nyheder
helt syg lige pludselig
seriøst dårlig survival mekanisme
det er en fortælling om at jeg skal være alt muligt
jeg kollapser åbenbart under ansvaret
lige nu i hvert fald

hold nu ferie din idiot
det siger man til mig
så bliver jeg bange
for jeg har ikke noget rigtig liv udover mit arbejde
udover at kneppefantasier og streamingtjenester 
og fede venner og scrabble
men er det ikke netop pointen ved ferier? 
at man finder sig selv
og måske finder kilden til evig ungdom (haha)
hvad hvis jeg vil røres alt for meget
hvis jeg får for meget fri
hvad skal der så blive af mig
en gennemkneppet sofakartoffel
kommer det hele til at falde fra hinanden
hvis jeg holder lidt ferie

kære søndag
hvorfor græder jeg lidt i dag
er det fordi det er søndag
(din bitch) 
eller er det fordi jeg faktisk bare er syg jo
jeg er bare uendelig træt jo
(og lidt ensom jo)
jeg har det jo fint jo
– BYEN AF STJERNER husker du nok,
jeg tror jeg vil se en serie om vampyrer
og tænke på dobbelt-veste
hvem gør sådan noet
seriøst 
hvem gør så-noet

And she only means to please them
And her heart is full and hollow
Like a cactus tree
While she’s so busy being free

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s