kære søndag, du’ ik’ lavet af honning

kære søndag,
faktamedarbejderen glemte at bippe min frysepizza ind, men jeg siger ikke noget, det er min lille hemmelighed (hihi),
mit hoved gør så ondt i dag,
er det fordi jeg spiser så mange frysepizzaer, og den billige sodavand “Orange”, og creme fraiche-dressingen, og hvad med de våde “champignoner” på den hårde bund,
er det fordi jeg destrueres hver weekend, med vilje,
som en blød, våd champignon der safter ud på en hemmelig frysepizza,
åh, alkohol,
jeg fortaber mig

kære søndag,
hvorfor er jeg altid er den sidste der går hjem, jeg er så dårlig til at gå hjem,
især i går, hvor vi alle bare ligger på gulvet, sådan, – på puder og tæpper,
en nostalgi-illusion, en fed flipper-idé, feeedt man,
jeg håber sådan, at ham med de lange ben og bobbede hår vil røre ved mig,
for anden weekend i træk bilder jeg mig ind, at han kigger på mig,
men nu går han i seng, øøøv,
jeg knuser en pomfrit mellem tænderne, ruller en til cigaret, lægger mig på ryggen og puster røgen op mod det bløde loft,
jeg troede ikke, at jeg kunne være her
men nu ka jeg ikke engang finde ud af at gå hjem,

kære søndag,
min krop har gjort ondt i tre dage, men jeg har ikke fået bank (øøøv),
det er mere sådan, av-av-av mit hjerte,
nerveender der gløder og sitrer,
noget der skaber disse spejlblanke overflader,
jeg er dybt nede i tankerne, i de mange milioner af tanker,
som siger, at jeg skal acceptere min skæbne,
jeg ved bare ikke, hvad det er for en skæbne,
jeg forstår ikke engang helt hvorfor det gør ondt,

kære søndag
jeg er bange for, at man tror, jeg er et monster, frådende, råbende,
så jeg kigger ned i bordpladen i forstaden,
syr min mund sammen med rimet laks,
jeg tror, at min søster synes, at jeg er et monster,
et monster der spiser mænd,
et monster der ødelægger aftener,
et monster der er alt, alt for meget,

og kære søndag,
hun kan i forvejen passe al vores mors tøj,
jeg kan ikke engang lukke de pastelfarvede cardiganer over mine bryster,
jeg moser dem og siger: ierrhhhhh imens, bider tænderne sammen,
jeg er et stort, vulgært monster, hvor kommer jeg overhovedet fra,
“det skal du altså ikke være ked af det over,” siger min mor,
“du har da en flot krop.”
vi kigger på min søster, min søster klarer sig godt, fornuftig og god,
smal talje, lange ben,
jeg elsker hende højt,
jeg bulner ud i spejlet, ligner en anden alt for hurtigt,
men hvis jeg kun kigger på mig selv, undgår jeg måske at se det lag hud man har fjernet fra min mor,
(jeg forestiller mig, at når man fjerner plastret, så vil der være et nyt ansigt i det, og i det ansigt endnu et ansigt, ansigter i en uendelighed)

kære søndag,
lige før midnat (lige før jeg er videre til festen, jeg ikke kan gå hjem fra),
græder min søster og jeg begge på en bænk et sted i nordvest,
jeg har holdt det inde i 4 timer,
hun siger til mig, at jeg ikke er et monster,
jeg siger til hende, at jeg hele tiden tror det,
hun siger til mig, at det er mig og hende for evigt,
jeg siger til hende, at vi aldrig skal skilles ad,
ti minutter senere lægger jeg mascara på, men mine øjne bliver ved med at eksplodere,
(et nyt ansigt i det, endnu et ansigt),
tag dig sammen,
du skal til fest nu,
ik’ sidde og græd nu,

kære søndag,
min fisse klør’, og jeg er sikker på, at jeg har australier-klamydia, og så klør jeg mig i fissen og klør mig bagefter i øjet og så har jeg australier-klamydia i øjet, og jeg kan mærke hvordan kløen spreder sig ud til mine håndled, ned til knæskallerne, ikke længere end det, men det er også nok,
jeg har ikke hørt fra ham, og folk spørger ind i går, og jeg oversharer totalt,
hold nu din kæææft (monster)
(jeg skal huske at skifte trusser før jeg går i seng)
(jeg ville ønske jeg var tyndere)
(jeg ville ønske jeg havde flere gifler tilbage)

kære søndag,
jeg er ensom disse dage,
jeg er meget ensom,
men på sådan en helt-ok-agtig måde, sådan, overskuelig ensom,
en rolig ensomhed, en sløv sorg der knitrer,

kære søndag,
jeg bryder mig ikke om dig i dag,
du’ ik’ min ven,
måske jeg skal give efter for mine øjne, deres tunghed,
jeg glemte vist også at sove ordentligt i nat,
fucking prosecco,
og du har fået mig til at spise en hel pose gifler,
i det her rum er der kun mig, et søndagsmonster der hiver efter vejret,
raslende lyde, et søndagsmonster der går i seng nu,

kære søndag,
godnat, jeg orker dig ikke mere,
du ska ikke ta det personligt (kun lidt)

(og til dig, husk at se ‘hvad er det galt med søren‘ på DR… jeg vil gerne skrive noget mere om det, det gjorde noget ved mig det program, men jeg er ik’ så klog i dag)

2 thoughts on “kære søndag, du’ ik’ lavet af honning

  1. Du er genial, vild og poetisk W! ❤️ Jeg elsker (stadig) at følge med og er overbevist om, at vi er MANGE der har det på den måde Selv om det ofte larmende tomme kommentarfelt sikkert af og til kan få dig på andre tanker (men dén har vi jo vendt tidligere). Knus fra M

    Like

    1. Ahhh! Tak Maria! ❤️❤️ Jeg sad i går og tænkte på, om bloggen generelt er blevet et dødt medie; altså, hvis man ikke er en influencer-kinda blog, men din kommentar fik lige slået min tvivl til jorden. Tusinde tak! Det gør mig så overdrevet glad! Tak fordi du lige tjekker ind i ny og næ, og holder mig ved ilden. Det betyder meget. Kæmpe knus

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s