shitty spejl på væggen dér

Vennerne forelsker sig, de får partnere, mens jeg står stille. Jeg ser mig selv i spejlet, jeg er omkranset af lyn, jeg råber stadigvæk, som om det altid var meningen, at jeg skulle råbe sådan, og jeg kan ikke føle noget romantisk for nogen som helst, så er jeg blevet kynisk? – jeg føler kun alt andet, venneforelskelser bl.a. (thank god), vælger altid venner over mænd, og det ville jo ikke gøre noget, hvis det ikke var for dette spejl, denne tanke om “men jeg burde jo være i et kærlighedsforhold” ergo, “der må være noget galt med mig.”

Det er ligesom med følelserne. Hvem har sagt, at det er forkert at føle meget? Er man psykisk syg, bare fordi man har mange følelser? (Eller lige som Australieren – er han psykisk syg, fordi han er den eneste overlevende romantiker? Syg fordi han elsker hurtigt og intenst? Romance is actually dead, oh lord). For mig selv er det ikke forkert, men i spejlet, i flokken, når følelserne og råbene og lynene rammer folk omkring mig, og jeg skal høre på, at jeg er “skør” og “evigt kaos” og “meget følsom” og “meget dramatisk” og “meget intens” – så problematiseres det, og så er det da klart, at jeg prøver at få følelserne til at forsvinde – at de ikke skal rummes, men bare ophøre.
Jeg vil helst ikke være født til at være alt for meget.

Så jeg bruger formiddagen på at læse mit horoskop – kærlighedshoroskop, ugehoroskop, horoskop for 2017, datoer for hvornår venus står i linje med skorpionen, fuck eh, for sådan er jeg åbenbart nu: En der prøver at binde mit følelsesliv op på noget udefrakommende. Skæbnen. Lol. Ahhh, jeg genkender mig selv i spejlet, finally, en løve er krævende selskab, pisse intens, generøs jovist, men fucking dramatisk, selvoptaget, og med rig fantasi. Phew. Så er giver det hele mening. Der står, at jeg fokuserer på karrieren i år; at løven har mulighed for et gennembrud, en karrieremæssig selvrealisering, puha, ahhh, men så giver det jo endelig mening, at jeg gør, som jeg gør.

Mine ord splitter desuden Tinder i tusinde stykker; selvhads-appen numbero uno, og jeg kan ikke slippe ud af labyrinten, ligesom jeg heller ikke kan finde dens midte, og når jeg endelig skriver til nogen, er jeg langt fra dedikeret, jeg er faktisk dødsyg, og sideløbende læser jeg tilbage på bloggen om Sommerkvinden i mig, hende der blev født, korsfæstet, begravet og heldigvis aldrig genopstod (endnu), for mange måneder siden, og jeg har slet ikke lyst til at sende min krop rundt som en chillum (uden ild) i et broget selskab længere. Men jeg burde være derude, burde jeg ikke, for alderen trækker huden ned mod gulvet, æggene bliver langsomt tavse, tik tak tik tak, jeg kæmper mod tiden, mens andre løber forbi mig. Hvilken stress, hvilken ikke-stress.

Det giver mig ikke engang en tomhed, for tomheden har jeg bare fyldt op med disse råb og venneforelskelser, jeg har slet ikke tid til at se tv, og jeg kan flove mig sådan at være denne selvfede glødepære der eksploderer i stærke farver og flammer ud over alle der krydser min vej, en der ikke finder sig i noget, en der siger fra, og jeg undrer mig konstant over, at jeg flover mig over min nyvundne (genvundne? opfundne?) vulgære, svulstige personlighed, jeg problematiserer i meta-meta-meta-lag, samtidig med, at jeg nægter at undertrykke og kontrollere det længere, jeg orker det ikke, jeg gider ikke.

Jeg har stadigvæk tusinde sygdomme, lungekræft, sclerose, parkinsons, paradentose, hudkræft, HIV, samt en knop i hovedbunden omme i nakken der sjovt nok gør ondt, når jeg borer neglene ind i den, det er sikkert en svulst, tænker jeg, en svulst, som når den fjernes, viser sig, at være den der gjorde mig så svulstig (haha) og vulgær og så levende, og tænk sig, så kan vi alle indse, at det bare var fordi, at jeg rent faktisk var hjerneskadet, puha, så kan vi alle ånde lettet op, puha, så kan jeg gå tilbage, til det der var meningen at jeg skulle være, til det jeg tror, jeg ser i spejlet, det jeg tror, som gør mig ensom, det jeg forvirrer med tomhed, men som faktisk viser sig, at være helt det modsatte.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s