jeg falder på dansegulvet, mens jeg snaver en 24 årig, som spørger om det gør ondt, men jeg siger nej

Jeg ville bare prøve at elske –
at falde –
For en gangs skyld
Jeg falder
Kun på dansegulvet
Hovedet først
(Skal jeg dø nu så?)

Jeg sætter aldersgrænsen ned på Tinder
Jeg tror, jeg er en cougar nu
Et harem af unge mænd
Skal jeg aldrig forpligte mig…

En ung fyr på Tinder kalder mig en
“stubborn bitch”
Jeg bliver bange
For jeg troede faktisk lige det sku være ham og mig
For evigt
Men jeg skal åbenbart sove
og så dø sener
for mit hoved gør ondt
(“Are you one of those self-righteous feminists?”)

Jeg har ikke særlig meget lyst til at dø lige nu
Stædig kælling, husker du
Der var mere jeg skulle nå
For eksempel
At elske
At kneppe flere unge mænd
At være fuld uden at falde
At huske dit ansigt

At huske dansegulvet
Før jeg falder
Den 24 årige fyr der snaver mig
Mellem kyssene spørger han:
Skal jeg ikke med hjem
Skal jeg ikke med hjem
Nej
Skal jeg ikke med hjem
Haha.. nej
Det gør mig ked af det at jeg siger nej
For jeg troede jo lige af det skulle være ham og mig
For evigt

Nåh Ida, skal du dø nu så,
Sikke en trist måde
At dø på
Det hele er alligevel ødelagt
Men jeg nåede at finde mig selv
Heldigvis
En skam
med al den spildtid
Den sku jeg ha spildt bedre

Fjerner matchet
Siger nej
Igen
Nej nej nej
For jeg er en stædig kælling
Videre
Jeg swiper
Jeg dør
Jeg swiper
Jeg dør
Jeg swiper jeg dør swiper dør

****

Jeg overlever (selvfølgelig) natten. En kær veninde holder om mig imens. I vores ånde er rejechips og syrnet Cola og trætte cigaretter. Jeg ville ønske, at hun var min kæreste. Men ingen af os har en pik. Dealbreaker.

Dagen har fået en ekstra time, tiden er langsom igen, jeg husker Mosen for en uge siden, det føles som en film, hvor jeg kun kan gengive den overordnede plotline, den generelle æstetik, men ikke de små øjeblikke eller den udslagsgivende dialog.

I telefonen er pludselig H.
Jeg prepper ham til en forestående date.
Vi griner i to timer.
Jeg elsker, at han altid får mig til at grine.
Jeg hader, at han er igang med at forelske sig i en anden.
Jeg havde nok en hemmelig idé om, at jeg en dag ville få lov til at knuse hans hjerte. At han en dag kunne se, hvor fantastisk jeg er.
(Hvorfor får han mig altid til at grine.)
(idiot)

Vi glemmer nogle gange, at han knuste mig. Midt i al denne venskabelighed, og i min rummelighed og overbærenhed overfor ham, glemmer jeg det. Det er først når jeg rammer epicentret af Bellahøjhusene, at jeg tænker “ey yo, det var faktisk ik’ så nize” (det er sådan min indre stemme primært lyder). Det er en klump i maven, fordi det hele tiden er som om, at jeg taber. Jeg taber altid i kærlighed, og det er min egen skyld, det er min egen skyld, og det hjælper slet ikke på noget at sætte aldersgrænsen på Tinder ned til 23, eller være på Tinder generelt, eller snakke venskabeligt med H. for den sags skyld (“Bare ring til mig senere, hvis du har brug for at snakke” lolololol), det er jo bare dumt, en gentagelse, en idé om at jeg altid skal kunne være den magtfulde, men jeg er ikke magtfuld, jeg er bare dum.

Jeg matcher med SÅ mange mænd på Tinder. De skriver alle sammen. Det er svært at holde rede i samtalerne. Jeg har lagt et billed op, hvor jeg ligner en scandinavian goddess. Det er en overlagt iscenesættelse. De tror, at jeg er spændende, de tror at jeg er smuk. Jeg fantaserer om at være kærester med dem alle sammen, samtidig med at jeg kaster op over, at skulle indlede mig med nogen som helst.
Jeg er så liderlig, at jeg er ved at gå i spåner.

Hver gang jeg snakker, råber jeg højt, som om jeg skælder ud. Det startede tirsdag morgen med Australieren, og jeg har ikke kunne holde op siden. Jeg brøler og brøler, men der er ingen lindring (kun LARMEN UD AF MIN MUUUND), nu er det mig der fylder rummene med fagter og aggression. Jeg er ikke spor bedre, selvom det også på en måde føles sindssygt befriende at brøle sådan. Jeg tror aldrig, jeg kan (eller vil) stoppe igen. Nu er jeg jo igang. Måske var det altid meningen, at jeg skulle være en der råbte (og ikke bar en der grinte høfligt, for at få andre til at føle sig godt tilpas)
Jeg skal glemme kæmpepenissen og vreden og liderligheden, jeg skal lægge det bag mig, ligesom jeg gjorde for tre måneder siden (men jeg har ikke lyst jeg har ikke lyst jeg har ikke lyst).
(dårligt brølt, søster)
(bliv ved med at brøle, søster)

(Min lejlighed lugter fugtigt og af gammel røg (det er for koldt til jeg gider ryge ude på altanen, jeg er for doven til at jeg gider ryge ude på altanen), jeg har den lyserøde hue på, som jeg fik af Australieren, min veninde siger, at nu ligner jeg selv en kæmpepik, HAHA, vi griner, jeg er selv en kæmpepik. Forklædt som kæmpepikken gik jeg tidligere forbi min søsters altan, hvor hun sad med sin nye fyr, jeg skulede derop for at få et glimt af ham, og jeg håbede virkelig ikke de kunne se mig, sådan en røgbefængt, lyserød Kæmpepik, der glor nede fra gaden af; den fortabte storesøster der glider lydløst rundt i Nordvest som en slap penis uden retning. Nå, jeg går bare hjem igen, du ved.)

Opdatering: Efter endnu en times telefonsamtale kan jeg nu berette at H.’s date er gået perfekt, og at han aldrig har følt sig så godt tilpas i en kvindes selskab; en sær ro var kommet over ham, og han havde hygget sig så meget, at han slet ikke havde haft tid til at hade sig selv. Jeg siger, mens jeg griner hjerteligt, ah ha ha ha, at jeg er glad på hans vegne, hvor skønt for dig, hvor dejligt du ku møde sådan en og opleve sådan nogle følelser, ah ha ha ha….

(Fuck mig. Seriøst.)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s