too much

På mit spisebord ligger et langt brev fra Australieren. Han skriver undskyld og beklager, at han har fucket det hele op. Han bruger en hel side på at beskrive hvor smuk og fantastisk jeg er, a scandinavian goddess, den måde mine øjne lyser på, mine kurvers bølgedale, hvordan jeg inspirerer ham til at skabe kunst, blalblblblalbalblbalba. Til sidst kræver han igen, at jeg giver ham et klart svar på, om han skal komme til Danmark for min skyld. Han har øjensynligt ikke fattet en skid.

Jeg skifter det kropsvæske-plettede sengetøj. Jeg tager et bad og skyller det sidste af hans sæd af min krop. Han kunne godt lide at komme ud over mig, helst i ansigtet, og til sidst begyndte jeg at få en allergisk reaktion på al den sæd, som han smurte mig ind i. Mens sæden skylles af mig, erstattes de voldsomme følelser af en enorm lettelse. Jeg græder lidt, mens jeg læser brevet, fordi jeg ved, at jeg har gjort et menneske ondt. Han bliver passet på af den fælles veninde et andet sted i byen. Jeg er glad for, at han er et trygt sted, og at han er ude af mine hænder.

Jeg tænker på den sidste aften vi havde sex; at han bad mig om at kvæle ham og give ham lussinger. Jeg bandt hans hænder, gav ham bind for øjnene, og slog ham. Harder, bad han. Harder. Jeg var bange for at gøre ham fortræd, men samtidig havde jeg også lyst til at slå endnu hårdere, være endnu voldsommere. Det mindede mig om dengang med Løven – hvordan følelser kan markere sig så aggressivt i den seksuelle drift: Tab af kontrol, vinding af kontrol, en nedslidende magtkamp. Med Australieren vandt jeg hele tiden – der var ingen kamp, og nu ridder jeg ham og slår ham og kvæler ham, fordi han er en forelsket svækling, som jeg er tvunget til at dominere.

Forelskelse og kærlighed er sådan en sær størrelse (ha! surprise), jeg tror aldrig helt, jeg kommer til at aflure dynamikkerne hverken for mine egne eller andres motiver. Vekselvirkingen er vel den mest centrale – hvordan man trækker sig væk, når nogen jagter en for intenst. Det er håbløst, egentlig. Jeg havde altid drømt om, at nogen ville skrive breve og skabe kunst om mig (kæmpe ego); at jeg kunne få lov til at opleve sådan en intensitet. Måske kunne jeg endda opleve at smelte ind i et andet menneske – den intense kærlighedsfortælling, der slet ikke harmonerer med virkeligheden. Men jeg opdager, at jeg ikke er interesseret i at smelte ind i nogen – jeg har ikke lyst til at tabe mig selv til et andet menneske. Så hvad for en slags kærlighed er det så jeg leder efter? Den rolige, men stadig intense, men ikke altopslugende, men ikke kedelige. What.

Kærlighed er vel baseret på og opstår af hvad man mangler. Australieren manglede ufattelig mange ting (hans liv er jo kun lige begyndt) – jeg kunne fylde en masse huller for ham (høhø) – om kunst, musik, film, sex, ro, livserfaring, etc. Men i ham fandt jeg ingenting jeg manglede. Jeg tænker på, om jeg overhovedet mangler noget. Så hvad leder jeg så efter? Handler det hele virkelig bare om, at finde en, der får mig til at grine – en som ikke hader sig selv, men som er levende og kan inspirere mig, udfordre mig? Jeg er på en måde glad for at have opdaget det. Det gør det mere simpelt, selvom det slet ikke er simpelt, du ved.

Jeg er stadig ret rystet i dag. Min krop har det underligt. Jeg er rastløs, og brøler hver gang jeg snakker. Jeg har lyst til at ligge ned på min sofa og kigge ind i væggen resten af måneden. Jeg vil se fjernsyn i flere dage og ikke føle noget, ikke råbe længere. I morges vågner jeg op til mange neurotiske, paniske beskeder fra ham, som han har sendt i løbet af natten, fordi han ikke forstår noget. Jeg måtte sige til ham, at jeg synes, at vi skal stoppe al kommunikation. Tænk at det skulle komme dertil.
“I understand,” skriver han. “I hope I hear from you before I die”.
Jeeeez.

Mens jeg står i badet efter morgenmaden, tænker jeg: “Det her er… too much…”

TOO FUCKING MUCH.
Vent. Too much. Hvordan går den nu. Hvordan er det nu den lyder….

What part of ‘no’ don’t you understand.
I want a man, n
ot a boy who thinks he can.

(Dette var forhåbentlig sidste kapitel i den her fortælling.)

2 thoughts on “too much

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s