død hud

You smell like pancakes.
You look like a character out of a James Bond movie.
You are so beautiful i can’t even …
I’ve never felt this way with a girl before.
I think it was meant to be.

***

Overalt i min lejlighed ligger der små flager af død hud. Da jeg bruger tandtråd på badeværelset, ryster han flagerne ned i vasken. Kraven på hans grønne sportsjakke er fyldt med denne hvide sne. Hans negle kradser hårdt i hovedbunden. Jeg kigger på ham, mens tandtråden trækker små stykker pizza ud af kindtænderne. I spejlet er vi lige høje, han ser lille ud på en måde. Jeg smiler, mens jeg undertrykker kvalmen.

Før vi sover, smører han sin kæmpe penis ind i en creme, han har fået på recept. Pikken er ved at sprække, den er et åbent sår, siger han. Vi har ødelagt hans pik, og jeg er også selv begyndt at bløde, tre dage før jeg skulle. Et uundgåeligt resultat af Kæmpepikkens uendelige stød op i mit underliv.

Han læser nogle digte op for mig, som han skrev som 20 årig. Jeg kan næsten ikke holde mine øjne åbne. Digtene er klichefyldte rim og remser. Et er om en bogreol hos hans bedstemor, et andet er om familiehunden. Et tredje er om at blive friendzoned. Han stopper ikke med at læse op, selvom mine øjne er lukkede. Jeg siger, at jeg godt kan lide hans beskrivelser af havet.

****

Jeg lægger mig på sengen for at samle tankerne, mens han laver morgenmad klokken 16. Jeg er så sulten, så udmattet. Alting går så langsomt. Vi larmer om natten, høj musik, høje støn, uendelige støn, og går i seng lige før morgenen.

Det er først, da jeg begynder at græde, at jeg opdager flagerne. De sidder i tykke plamager i hans hår. Han forlanger, at jeg skal melde klart ud, om han skal komme til Danmark og bo. Til mine venner vi møder, siger han, at han kommer til Danmark om et år. Til København. For mig. Jeg siger til ham, at jeg ikke ved, hvad jeg føler endnu. At hans skal give mig plads.

Han siger, at så kan det være ligemeget det hele. Han river en tegning ud af sin notesblok. Han har arbejdet på den siden den aften han mødte mig. På tegningen er vi sammen i en raket ude i rummet. Planeterne er formet som hjerter, og i raketten holder jeg om ham og kigger forelsket på ham.

Romance is dead, siger han, og kigger hårdt på mig. Det er åbenbart alt eller intet. Vi har været sammen uafbrudt i fire dage; vi har ædt hinanden op. Jeg vidste på en måde, at det ville ske. Han fortæller med en enorm vrede og bitterhed om tidligere fejlslagen kærlighed. Han hader, at han er for romantisk, og han hader, at han endnu er så ung, at han ikke ved bedre. Han siger, at han er bange for, at jeg finder sammen med andre.

På et tidspunkt græder han så meget, at han ikke kan trække vejret. Jeg er ikke sikker på, hvorfor jeg selv græder. Det er en snigende tvivl, der blander sig med sædklatterne og tårerne på sofaen. Jeg har lyst til at stoppe det hele, selvom jeg har haft disse sporadiske momenter af uovertruffen lykke; en voldsom ro der affødes af en begyndende forelskelse.

På dansegulvet den anden aften kigger alle på ham, fordi han er en Gud når han bevæger sig. Jeg kan heller ikke tage øjnene fra ham, jeg har lyst til at spise ham. Jeg er så stolt af at være med ham, jeg viser ham frem som et sjældent cirkusdyr.

Men i samtalerne er der ingen bevægelse, kun den her kollektive smerte og tidligere kærlighedstraumatisering. Sår der stadig står åbne; sår der ikke kan fikses med lægeordineret creme. Han beskriver de mange gange han har haft lyst til at tage sit eget liv. Hvis du ikke vil det her, siger han, så bliver jeg ‘absolutely crushed.’ Jeg siger, at han stresser mig med disse planer og forventninger,- at han skal give mig rum. Så du synes ikke, at det er meant to be, spørger han. Jeg siger, at jeg ikke kaster rundt med sådan nogle ord.

****

Da jeg vågner i morges, føler jeg, at jeg ligger i sengen med en fremmed. Lagenet med de døde hudflager klistrer til min blødende krop. Jeg spørger, hvordan hans pik har det efter cremen. Han siger, at den har det godt. Men jeg har ikke lyst til at røre ved den. Mens jeg er i bad laver han en smoothie til mig. Jeg får fremstammet, at jeg har brug for at være alene i dag. Han forstår det godt.

Jeg gisper efter vejret nede i Mosen. Her er heller ingen ro, fordi Nordvestbeboerne har indtaget hver en centimeter. Bladene knaser under mine fødder, jeg er i tusinde farver udenpå, men sort indeni. Jeg har lyst til at lukke øjnene, lægge mig til at sove på den bænk jeg sidder på, og først vågne igen om tre dage.

***

Første nat han sover her, ligger jeg vågen. Jeg tænker på Briten.
Jeg tænker på Britens øjne.

Jeg ved ikke, hvad vil det vil sige, at elske nogen. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg var forelsket, eller om jeg nogensinde har været forelsket. Jeg føler mig død indeni. Jeg kan ikke lure, om det er mig, der er komplet afstumpet, eller om det er ham, der er alt for skør og intens. I går morges lærer jeg ham, hvordan han kan kvæle mig lidt, mens vi knalder. På sin vis føles det stadig som om, at han har sine hænder rundt om min hals.

I den eksplosive sex udveksles der energi, små bidder af sjælen, jeg kan være besat af hans unge, spændstige krop og hans uudslukkelige energi; han knepper mig i timevis, til jeg er slået helt ud af kurs. Men nu bløder min krop, og jeg kan ikke tage imod ham. Jeg lukker langsomt i, den lille åbning der var. Jeg gruer for alle de samtaler vi fortsat skal have. Jeg har lyst til at gemme mig nede i mosen til det hele er overstået.

Vi ses på den anden side.
Wish me luck.
Fuck.

2 thoughts on “død hud

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s