skøre skøresen

Jeg vågner op i morges til 25 ulæste meddelelser på Messenger fra Australieren, som han har sendt i løbet af natten. De fleste af beskederne er obskure musikvideoer fra 80’erne, som han synes, jeg skal se. Han er besat af 80’erne, og nu hvor jeg tænker over det, ligner han også en derfra; en ung mand fortabt i tiden med farvestrålende tracksuits og det brede Freddie Mercury-moustache.

Dagene op til denne morgen har også kørt i en vanvittig energi.  Generelt er hans beskeder i tusinde retninger, jeg forsøger at samle trådene, men jeg kan næsten ikke følge med. I går aftes får jeg en klump i maven over det, den dér ætsende tvivls-klump, hvor jeg bliver ramt af virkeligheden, sådan: WHAT HAVE I DONE?!? AHHHHHH.

Indtil nu har jeg bare lullet mig i søvn med fantasierne; det lækre uhåndgribelige nærvær af et imaginært kærlighedsspøgelse. Jeg dagdrømmer om passioneret elskov (lol), om magiske “Before Sunrise” samtaler rundt i byen, om følelsen af en uudslukkelig kærlighed; noget der vil ændre mit liv for evigt. Jeg er en kæmpe romantiker, men jeg er usikker på, om jeg faktisk kan være det i ren praksis – altså, ude i virkeligheden.

Lørdag aften spørger jeg den fælles veninde, om han er helt skør. “Jojo, han er helt skør,” nikker hun bekræftende, “men du skal ikke være bekymret, I kommer til at få det så dejligt.” Jeg har svært ved at falde i søvn efterfølgende, er helt forelsket i Drømmen om Kærlighed, mit hjerte bruser vidunderligt, jeg kan nærmest mærke ham på min krop…. lol.

Men.

Måske jeg kun træffer beslutninger ud fra, at jeg er smigret (han vil have mig jo, wow, tillykke) – og ud fra om det lyder som et intenst eventyr, hvor ting er sat på spidsen. Hvem er dette fremmede menneske overhovedet? Hvorfor lukker jeg ham egentlig ind i mit hjem?

Min veninde har en teori om, at der er 10 % af “de skøre” som er højfunktionelle i deres skørhed, og det er dem det handler om at finde. Hidtil har jeg kun datet dem der lå i de 90 % (“de helt skøre”), eller dem som slet ikke havde en snert af skørhed (kedeligt).

Jeg har en forhåbning om, at Australieren er en del af de 10 %, men fuck man, det kan lige så godt gå ad helveds til, når man dater på det spektrum dér. OG-og-og, hvad hvis det viser sig, at det faktisk er mig der er for skør?

Nå.

Tvivl. Det var vist det jeg kom fra.  Tvivlens Mandag, kalder jeg denne dag, fuck Tvivlens Mandag, lortedag.

Jeg har forsøgt at tegne her i weekenden (jeg har et lille overspringshandlingsprojekt hvor jeg laver en voldelig historie med egern, shit haha) og i går aftes indser jeg, at jeg ikke kan finde ud af en skid, og at jeg ikke har nogen vigtige historier at fortælle,

og hvad er det overhovedet jeg foregiver at være, hvorfor tror jeg, at jeg er kunstner, jeg kan ingenting, og om lidt går det hele i smadder, og jeg kan ikke andet end ikke-kunst,

og jeg kan ikke have et normalt arbejde fordi livet er så voldsomt og drømmende hele tiden, hvad er det jeg forestiller mig at det her liv handler om, hvad er det for en fremtid jeg går i møde, vil mit hoved bare altid være oppe i skyerne,

vil jeg altid bare have disse skøre historier i min hjerne, disse opslidende fantasier og ideer om mit liv, men være ude af stand til at formidle dem, og det hele kommer til at gå af helveds til, det kan ikke andet.

****

(Jeg har de sidste to uger været fordybet i endnu en stor ansøgning til endnu en kunstfond, jeg smelter altid sammen i tvivl når deadline nærmer sig, forhåbentlig går følelsen over om et par dage, for tvivlen kan jeg ikke bruge til noget, jeg kan kun gøre noget, jeg kan kun blive ved med at handle, mens jeg ryger tusindevis af cigaretter og er sikker på jeg har hudkræft- at røgen siver ind i huden og ødelægger mig langsomt, og jeg putter tre liter kaffe ned i et begyndende mavesår,

og måske er jeg bare bange for, at Australieren skal se mig – at han skal opleve et Virkeligt Mig, ikke en fantasi, og at jeg samtidig skal finde ud af, at han er et virkeligt menneske, og det vil nok være godt, for kærlighed kan godt opstå, kærlighed kan godt eksistere, kan det ikke, og i så fald, hvis det hele brænder sammen får jeg bare det her gyldne life xp.

****

Jeg har haft et sært Beatles flip her i weekenden, danser til den her mellem de franske døre, (så ingen kan se, at jeg er skøre skøresen og tvivle tvivlesen, at jeg er i fuld kontrol og samtidig ude af kontrol.)
Livet, hva?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s