nemt

1.
Du er så irriterende, tænker jeg.
Du er så sindssygt irriterende. Men jeg kommer til at ride din spinkle krop senere. Jeg ved, at jeg kan få dig med hjem i seng. Det er så nemt. Jeg smiler for mig selv, sejrsbevidst, og undrer mig over, hvorfor jeg stadig drages mod dig. Jeg skal bare holde ud denne aften og vente på, at alle de andre er taget hjem. Jeg skal drikke øllene der stilles foran mig, men ikke blive for fuld. Jeg føler, at jeg gløder af sex. Jeg kigger på dig over bordet og siger med mine øjne, at vi skal bolle senere. Du giver mig stiltiende ret. Nu venter vi i fællesskab. Det bliver sent, men jeg er stædig. Det er nemmest at knalde dig af alle.

Det er dig som kysser mig, og du kysser mig meget, mens du klemmer begærligt om mit nøgne bryst. Vi overskrider grænserne for vores ellers velfungerende hudsult-konstellation. Jeg har lyst til at spise dig, men du gribes pludselig af Samvittigheden og er bange for at gøre mig ondt. Du tror, at du er det værste menneske på denne jord. Du griber alle muligheder du har, for at hade dig selv. Jeg siger, at det er synd, at du ikke selv kan se, hvor godt et menneske du er.

Du siger, at det værste du nogensinde har gjort, var at såre mig. Jeg understreger, at jeg på ingen måde er forelsket i dig (længere). Vi diskuterer en time i mørket. Min tunge klikker tørt blandt bodegasmøgerne og de alt for mange øl, jeg har glemt inde i min mund. Du siger det samme igen og igen: At du hader dig selv, og at du ikke bare vil bruge mig. Jeg spørger, om du har overvejet, om jeg også bare bruger dig.

Nemt. Det skulle være nemt, ikke. Jeg lukker ørene for følelsessnakken.
Vi har endelig sex, men spændingen har lagt sig. Mit skød er bodegafølelsesløst og har ikke mere væske i kroppen. Du kan heller ikke komme. Vi giver op og falder i søvn tæt omslyngede.

2.

Fire timer efter ringer mit vækkeur. Jeg har planlagt, at hvis jeg skal være sammen med mine forældre i over 24 timer, så er det nemmest, hvis jeg er meget træt og har mange tømmermænd.
Jeg nynner med på sange i badet, som jeg ved, at du godt kan lide. Du kan ikke rejse dig op, og jeg putter min nøgne, nyvaskede krop op mod dig i sengen. Du stønner af tømmermændssmerte, og jeg efterlader dig i soveværelset, da min familie holder ude foran. Fra gaden kan jeg se de nedrullede gardiner oppe i lejligheden, og før jeg stiger ind på bagsædet, fniser jeg over alle hemmelighederne der gemmer sig bag.

I bilen sover jeg bare.
I sommerhuset sover jeg bare.
På gåturen sover jeg bare (mens mine ben vandrer og munden siger: Jeg nyder skovens stilhed) (de andre ødelægger stilheden ved hele tiden at sige: Hvor er her stille) (jeg tænker ikke engang på cigaretter, jeg tænker ikke engang på cigaretter) (cigaretter) (cigaretter)
På sofaen om aftenen tegner jeg. De ser nysgerrigt med. De bliver stolte af mig.
Jeg synger sange foran anlægget. Fortæller vittigheder.
Jeg kan mærke, at vi alle er glade for og lettede over, at jeg er i så godt humør. Det er som om, vi alle tænker: Det har vi aldrig prøvet før.

De venter på eksplosionen af aggressionen, angsten, gråden. Men den kommer ikke. Jeg er blid som et lam. Så nemt et menneske; deres datter, en ny datter!, hvor kom hun fra efter alle disse år? Bedøvet af tømmermænd, bedøvet af mig selv. Det er nemmest at være sådan her. Jeg orker ikke andet.
Så sådan glider man nemt gennem en weekend, upåagtet af de rædsler man havde forventet. Jeg er jo i fuld kontrol over mig selv. Jeg burde altid være sådan her. Måske er det bare sådan her, jeg er nu. Tænk engang.

Den lille familie støder til den store familie, og jeg kaster sten i havet og prøver at høre ordene der kontinuerligt vælter ud af min mund. Bagefter sidder vi alle i den lille stue. Mine bedsteforældre serverer sodavand og lakridskonfekt. Jeg kigger skjult på min onkel der snakker med sin 11-årige datter. Hun ligger på ryggen, og han driller hende ved at trykke hende i ansigtet. De snakker indforstået sammen imens.
Det går op for mig, at jeg gerne vil have børn, hvilket giver et lille stik i hjertet, for jeg kan ikke forestille mig, at nogen skulle få lyst til at få børn med mig.

Da jeg bliver sat af i Byen senere på aftenen, og har lukket døren bag mig, siger jeg selv: “Hvor er her stille” og ødelægger dermed stilheden. (Cigaretter) bliver til cigaretter. Jeg hoster stadig. Forkølelsens efterlevn. Cigaretternes efterlevn. Du har selvfølgelig forladt min seng. I et kort drømmesyn, forestillede jeg mig, at du stadig lå der, for det ville være nemt, hvis du gjorde.

3.

Det er ægte efterår nu. Luften er tyk af abstrakt nostalgi. Jeg kan ikke placere nogle minder, de svæver bare ind og ud af mit væsen. Det føles som en forelskelse. Jeg er fiktivt lykkelig.
Og jeg vil gerne have en kæreste. Det beslutter jeg mig for. Lige her på vippen til efteråret. En kæreste, der ligger ovenpå mig i sofaen og kysser mig på halsen under rullekraven.

En fyr på instagram har forgæves spurgt mig ud med jævne mellemrum det sidste halve år. I sidste uge skriver han, at han er ved at falde ned af stolen over mit smil. Det er meget smigrende, så i morgen skal vi på date.
Her vil jeg smile mit falde-ned-af-stolen-smil, forhåbentlig har han også sådan et smil, jeg falder ned af stolen, og Du bliver til et andet Du, og jeg vil elske dig for evigt, og du vil putte babyer i mig.

Nemt.

4.

Jeg skråler den her i køkkenet, mens jeg koger tortellini og steger gulerødder.
Det er en utrolig nem ret.
(Ej okay, stopper nu, haha)

2 thoughts on “nemt

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s