en popsang

jeg er en emo-blogger, så hvad blogger man om, når man som i disse uger ikke er emo,
jeg kan undre mig over den glæde og energi der pulserer i min krop,
kan jeg overhovedet genkende mig selv i det, kan jeg undgå at forvente en nedtur,
(ikke engang min PMS kunne få mig ned med nakken)

nej, jeg vil ikke problematisere det,
det er jo helt vidunderligt at være glad,
at være sådan et menneske med en masse følelser, overvejende positive,
og jeg glider lydløst gennem dagene, decideret lykkelig og euforisk over mit arbejde, jeg er for første gang i et halvt år i stand til at nyde det og værdsætte det ordentligt,

jeg punkterer negative tanker, sådan her
jeg er god, jeg er god nok, jeg er
god, jeg kan godt, jeg kan,
godt

det er vigtigt at skrive ned, prøve at forstå glæden, ligesom jeg så let forstår mørket,
ikke alle følelser er lidelse og smerte,
selv når jeg græder, bliver rørt, betyder det ikke, at tingene nu skal gå ad helveds til,
og det er en drøm at være en sukkerholdig popsang, det kan jeg ligeså godt indrømme,
hold kæft det er fedt,

jeg kunne eksplodere i mine dansetrin, selvom blodet fosser ud af mit underliv,
min energi er voldsom, jeg gløder,
holder det op snart, eller er det her mit liv nu?
jeg vil ikke hjem fra byen, for der er mere jeg skal nå,
jeg vender ryggen til mændene der dansende bejler til mig,
jeg pisker dem med min hestehale, mens knapperne i min skjorte springer op,
jeg gemmer mig i popmusik, med sved der drypper ned på gulvet,
jeg glider ikke,
jeg er mægtig,

jeg skal huske, at jeg kan være sådan her, have det sådan her,
jeg skal huske,
husk det
nu

nogle dage kommer jeg i tanke om, hvordan en pik ser ud,
hvordan den føles, i hånden, i skødet,
og så kan min sultne hud længes så voldsomt, at jeg bliver helt svimmel,
at jeg kan snakke med computerdrengene på kontoret, mens min hjerne går:
gad vide hvordan det ville være at knalde dig,
hvordan mon din pik føles,
men så glemmer jeg igen, sødmefuldt forsvindingsnummer,
sætter en ny popsang på,
keep on dancing till the world ends

min hud klør,
jeg spekulerer på, om der er mider i min hud,
eller om det er en stress jeg undertrykker,
stress sætter sig i huden,
eller måske har jeg brystkræft,
knuder,
eller underlivsbetændelse,
spændinger,
jeg mærker efter på min krop hele tiden,
ser konstant mig selv med nye øjne
var den skønhedsplet altid dér?
er jeg dødelig? er jeg levende? lever jeg ikke for evigt, eller hvad sker der?

klokken fem i morges,
skridttælleren fortæller mig, at jeg har danset 8 km.
fuld af kærlighed, fuld af gin og energidrinks,
jeg er fucking unstoppable,
jeg flyver hjem, poppen banker i ørene, jeg synger i de tomme gader,
en ekstatisk candyfloss-pige med flaksende sjæl,
og når jeg vågner efter fire timers søvn, så er jeg så glad,
jeg er så fucking glad,

og jeg bliver lidt bange, når jeg er glad,
for en popsang varer kun 3 minutter, gør den ikke?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s