langsomme hænder

Forstår du, at jeg gerne ville skrive noget,
jeg ville gerne skrive noget,

men
jeg hører klassisk musik (Debussy), (jeg er så dramatisk) mens jeg onanerer og tjekker mit daglige horoskop,
horoskopet siger, at jeg har haft for travlt i denne uge, hvilket gør mig stresset, og at jeg derfor skal huske at lave noget kreativt før dagen slutter,
og jeg griner, mens jeg onanerer til klassisk musik og tjekker mit daglige horoskop, for ironisk nok laver jeg ikke andet at være kreativ, døgnet rundt,
tegner til klokken 18, kommer hjem, tegner, bygger ting i pap, superlim, klister over det hele, maler, farver, krumbøjet, lidenskabeligt, lykkeligt, til jeg kollapser på sengen efter midnat med rystende hænder,

andre aftener ses jeg med venner,
så griner vi meget, jeg kan blive sådan helt rød i hovedet af latter,
lungerne der klemmer om grinene,
de havde (næsten) glemt, hvordan man gjorde, altså lungerne,
kærligheds-

eksplosioner

får Nordvest til at ryste i nat,
tre høje brag,
jeg ser flammernes genskær i den tomme kontorbygnings vinduer,
biler eksploderer ikke af sig selv, det ved jeg,
folk stimler sammen på gaden,
jeg betragter dem fra vinduet, hører dem råbe efter hjælp,
flammerne fra varevognen er det smukkeste jeg har set,
og jeg er hjælpeløs og bange,
og falder i søvn i tyk røg,
hvordan skal man nogensinde beskytte sig mod

dommedag,

– Hvorfor bruger du ikke flere penge på din frokost..
Kollegaerne kigger på mine triste rugbrødsmadder og griner og griner og griner
– Jeg sparer op til dårlige tider.
– Det er dommedag om lidt, lev for helvede!

Og Aretha Franklin er død. Og Benny Andersen er død. Nu sker det… lavinen!
Nu dør alle de store kanoner!
– Dommedag, siger min kollega og jeg i munden på hinanden og ryger endnu en smøg,
vi bliver ved med at ryge og arbejde usammenhængende på grund af den kommende dommedag,
jeg står på skateboard gennem kontoret,
men spændingen giver mig følelsen af eventyr, liv,
liv der ophører, flammer der slukkes, ildebrande der startes,

ild,

.. og den forbandede liderlighed vender tilbage,
(ild),
jeg drukner den med
superlim,
papkonstruktioner,
evige gåture i regnvejr
lange dage på kontoret,
– det virker!
men i morgen skal jeg til bryllup på landet,
og jeg bliver ved med at fantasere om, at jeg kommer til at være en hoe,
(når alt kommer til alt, vil jeg allerhelst være en hoe)
jeg fylder lommerne med gratis kondomer i Matas,
(ild)

(jeg drømmer om
hurtige hænder,
og sulten hud)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s