sulten hud

– Kom her, w.
Han åbner sine arme, og jeg kryber hjemmevant ind i hans krog. I lang tid ligger vi bare i tavshed og omfavner hinanden. Mit ansigt er most ind i hans hals, og jeg undertrykker behovet for at trække vejret, for jeg har ikke lyst til at stoppe krammet. Det er en omfavnelse af sær ikke-erotisk karakter, selvom mine nøgne bryster er presset mod hans bare overkrop. Jeg kører hånden søvnigt over hans ryg, og presser mig så tæt ind til ham, at jeg ikke kan kende min hud fra hans. Modsat sidste gang er jeg pinligt ædru, men det ændrer ikke rigtig på noget.

– Det er dejligt, at du kom, hvisker jeg ind i hans hud.
– Ja det er.. og så får vi stillet hudsulten.
Jeg smager på ordet. Hudsult. Sulten hud.
Er det dét vi laver?

Det er natten med Stormfloden af dommedagskarakter. Jeg har ramt syndfloden i dens epicenter, og betvivler mine overlevelsesmuligheder, da jeg cykler ned af Nørrebrogade med vand til anklerne og et blåligt diskolys af lyn på himlen over mig. Jeg ved, at H. er i nærheden og langt væk fra Sydhavnen, hvor han bor, så jeg skriver, at han er velkommen til at søge ly for skybruddet hos mig. Lidt over 1 ringer han på. Jeg modtager ham i t-shirt og trusser; adrenalinet over at have cyklet i vanvidsvejret og over at have inviteret ham hjem til mig, har holdt mig lysvågen. Vi ryger cigaretter i vindueskarmen, mens vi betragter tordenen og lynene der kontinuerligt forsætter med at ruske i Nordvest.

Hvordan var det nu; nå ja, sex er ikke længere en del af vores venskab. En indforstået, usagt aftale. Alligevel er det lidt af en prøvelse at ligge stille og ikke tænke på sex, når man ligger presset op mod hans underliv, mens regnen prikker på ruden. Jeg spekulerer på, om han også synes, at situationen er vanvittig erotisk. Da vi siger godnat, vender jeg mig om og kysser ham kort på munden, hvilket overrasker os begge. Jeg fortryder, at jeg kyssede ham så hurtigt. Hvis jeg havde gjort det langsomt, havde han måske kysset mig mere? Jeg presser med mikrobevægelser min numse ind mod hans underliv, men en dyne skiller os heldigvis ad. Han fletter sine fingre ind i mine, og falder ubemærket i søvn.

Mine venner griner af mig dagen derpå.
Man kan sgu da ikke sove nøgne sammen, uden at det betyder noget.
“JO!” råber jeg og konkluderer pragmatisk: “Det er jo bare huden der er sulten, og vi hjalp hinanden. Min hud var så sulten, jeg havde sådan lyst til at blive rørt ved.”
Men det er jo H., for helvede.
“JAMEN, jeg har ikke nogen følelser for ham længere.”
Lol, siger vennerne. Det er noget fis.

Jeg smager stadig på ordet. Hvorfor min hud er så sulten, er det bare noget jeg bilder mig selv ind? Det er ligesom at se sig selv som et stykke kød, som både bruger og lader sig bruge.

Ellers går det meget godt med min sex-detox, og jeg er gået tilbage til et 7.-klasse niveau, hvor det ikke handler om sex, men den uskyldige flirt – som bl.a. gør, at jeg har købt et skateboard (HAHA), for at komme tættere på en fyr (han skal lære mig at skate, ahhhh). Det er overskueligt. Ligesom at sove nøgen og ikke-seksuelt med H. er overskueligt og trygt.

Det brænder nok sammen på et tidspunkt, ligesom alt andet.

****

Stormen aftager desuden. Endelig.

Min veninde siger, at jeg ikke bør acceptere, at jeg har det så dårligt stadigvæk. Hun har altid været skeptisk overfor min psykolog, og foreslår, at jeg søger hjælp andetssteds.
Jeg hører mig selv sige, at jeg altid har set mig selv som et menneske, som skal gå igennem livet på den her måde: Med voldsomme op- og nedture, betinget af min ekstreme følsomhed. Lige så lang tid jeg kan huske tilbage, har jeg haft det sådan her. Svære tider, gode tider. I mit hoved findes der ikke tanken om, at man en dag skulle nå hen til et stadie af ren ubekymrethed og veltilpashed. Men når veninden stiller mig de dér skeptiske spørgsmål, kommer jeg i tvivl.

Bør man tilstræbe at lande på et sted af lykke? Er det overhovedet muligt? Er sorgen og lidelsen integreret i den man er, eller er det noget som der kan ændres på?

Jeg siger til folk, at jeg har det bedre end nogensinde, samtidig med, at jeg ofte gennemgår disse perioder af totalt mørke og destruktion. Gør det så det andet til en løgn? Underminerer dét den generelle følelse af, at være et godt sted? Er mennesket ikke i stand til at være komplekst – eller har nedturene lov til at være der, så længe de bare er mere moderate og ikke så døds-orienterede?

Fuck man. LIVET ER SVÆRT.
Og min hud er nærmest kun blevet endnu mere sulten.

2 thoughts on “sulten hud

  1. Jeg tænker ikke man skal bestræbe sig på en tilstand af lykke. Den er ikke permanent og umulig at fastholde (men dejlig når den er der). Man skal passe gevaldigt på med at kloge sig på andres vegne så nu fortæller jeg bare min sandhed, og det mål jeg bestræber: tilstedeværelse i nuet. Fri for uproduktive, cykliske tanker, der bryder mig ned og tager mig væk fra det jeg kan gøre noget ved, og de mennesker jeg elsker. Jeg er tankenarkoman og har altid tænkt, at det var dér min drivkraft og mine gode resultater kom fra. Jeg er ikke så overbevist længere. Forsigtigt vil jeg sige, at jeg har tænkt lidt det samme om din psykolog. Måske er det ikke flere tanker (andres) du har brug for. Måske er det ro? Prøv evt at slå metakognitiv terapi op, jeg havde et par sessioner, terapeuten var so so, men det satte mig på det rette spor. Og hvis du er til selvhjælpsbøger (og kan abstrahere fra de mere spirituelle, New Age-agtige elementer) så overvej The Power of Now af Eckart Tolle, en finurlig lille canadier. Faldt over han da jeg var allermest træt af at høre mig selv tænke. Du kan fx også bare lytte til ham her: https://m.youtube.com/results?search_query=eckhart+tolle+best+speech

    Kh M

    Like

  2. Helt forsigtigt vil jeg også sige, at jeg har haft lidt samme fornemmelse onkring din psykolog. Hendes rolle lyder nærmest guru-agtig, og du virker til at tænke meget over, om hun synes du er kedelig/dramatisk/osv. Jeg har indimellem tænkt, om hun gerne vil have, at du skal se op til hende, fordi hun ligger inde med alle svarene, og du bliver fastholdt i et eller andet kaotisk selvbillede. Men det er kun en fornemmelse, og ikke noget jeg har formuleret færdigt. For jeg kender selvfølgelig ikke hele historien. Du skal bare vide, at du fra denne side af skærmen virker ret skarp og sej. Øv dig i ikke at give andre mennesker magten til at rokke grundlæggende ved din selvforståelse (psykologer, mænd som alligevel ikke kender dig). MEGET lettere sagt end gjort, det det jeg godt, og det er kun sagt med kærlighed ❤

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s