græsset er altid lidt mere svitset på den anden side

– Man føler kun ingenting, indtil man pludselig føler det hele, sagde en klog kvinde engang.

Det var mig der sagde det.
Lige nu.
Og jeg er ikke særlig klog, så jeg er ikke helt sikker på, hvad det er jeg mener.

– Det er nok bare lige i dag, at du føler ingenting, rådgav min søster mig i går, da jeg begyndte at problematisere min ubekymrethed og følelseskoldhed omkring alle Mændene og deres Stive Pikke der prikker på min rude om natten, gok-gok, siger det, ligesom fuglenæb, gok-gok, flæbende natteravne der mest af alt flyver væk (hvis jeg skal se sandheden i øjnene). I en hurtig vending var det gået op for mig, at jeg ikke føler noget som helst for nogen, hvilket altid gør mig bange, fordi jeg er rædselsslagen for at blive kynisk.

****

Jeg fejrer hver gang, at jeg har været på kontoret.
Du er så dygtig, siger jeg til mig selv. Du tog derhen. Selvom du kun har siddet ved dit skrivebord i fire timer, så fortjener du da en stor, saftig Aperol Spritz, mens dit ansigt bliver branket i den stegende eftermiddagssol. Dygtig pige. Så flittig og arbejdssom.
Mit smil fryser bag de mange cigaretter i en frydefuld grimasse. HE HE. Når jeg glider ind og ud af øl og hvidvin og aperol og jazzfestival og arbejde og venneaftaler og tv-aftaler på denne facon, så forsvinder dagene let i sommerheden, uden at jeg ja, føler noget.

Her til aften er jeg for første gang hjemme inden midnat. Jeg har ikke engang haft tømmermænd, til trods for at jeg i går drak omkring 8 genstande. Praise be. Jeg har glemt, hvad man laver, når man har en aften for sig selv, og jeg tripper rastløst på altanen. En af de Stive Pikke skriver til mig, og spørger om jeg kan huske billederne af hans pik for fjorten dage siden. (øh nej…) Jeg spørger, om hans pik har fået ferie. Han sender et close-up af den i sorthvid. Dens årer er tydeligt fremstående og det ser næsten helt grotesk ud, så tæt på. Han siger, at han gerne vil stikke ned dybt ned i min hals, så jeg ikke kan trække vejret. Åh. Det kan jeg slet ikke overskue, tænker jeg og lukker beskeden. – Føler du den ikke? spørger han, da jeg ikke svarer. Det virker helt fjernt, at jeg skal kvæles i pikke nogensinde igen.

Imens får jeg en lang besked fra Elveren (den sjældne – og lettere clingy – fugl der gerne vil ses igen), som beskriver hans ferie med enorm detaljerigdom. Han skriver på samme måde, som jeg selv gør til næsten-fremmede: Sindssygt langt, detaljeret og alt for personligt. Jeg smiler, da jeg læser beskeden, for jeg kan virkelig godt lide det. Ingen spil. Samtidig tæsker min hjerne: Hvis du nu bliver kærester med ham, hvad så med alle Pikkene? Hvad med de andre 10 mænd, hvor døren stadig er åben? Hvad med slow-fixet, hvad hvis jeg tiltrækkes af ham igen? Hvad hvis P. eller Løven pludselig skriver til mig en dag og vil ha’ mig? Og var det ikke meningen at jeg skulle prøve analsex – ja, HVAD FANDEN GØR JEG MED ANALSEXEN?…

… Jeg opdager (heldigvis), at min tankegang er afsporet, og passer perfekt ned i min egen dating-frustration: Ideen om, at græsset altid er grønnere på den anden side. Der venter altid noget bedre derude, så man skal ikke settle for mediocre. Hvilket får mig til at tænke på, hvordan får folk overhovedet kærester? Hvorfor bliver man ved med at være single? Hvad er bedst – kortvarige, intense flings eller langsigtet, dyb kærlighed? Hvordan navigerer folk rundt i det? Handler det, når alt kommer til alt om kærlighed? Hvad er kærlighed overhovedet? (Og hvorfor føler jeg ingenting?)

gok-gok… Du godeste, jeg har datet mig selv op i et hjørne.

****

Jeg tænker desuden på jazz.
Jeg tror, jeg skal lytte meget mere til jazz.
En klog kvinde sagde engang:
– Jazz (og sex) gør dig til et levende menneske. 
Det var mig der sagde det.
Lige nu.
Og som du nok kan forstå, så er jeg virkelig ikke særlig klog.
Min hjerne er fried i denne varme. Deep-fried. Jeg overgiver mig. Hvad skal man ellers gøre? Så er det måske meget fint ikke at føle for meget.

En anbefaling: For guds skyld se Hannah Gadsby’s netflix-special ‘Nanette’. Jeg kan ikke anbefale den nok. Jeg kan ikke slippe hendes vrede, jeg kan ikke slippe hendes afmagt. Det ændrer noget, rykker ved noget. Alle bør se den. Virkelig. Det er ret vigtigt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s