før jeg sover

Det er varmt ude for. Så varmt, at man jo næsten ikke kan holde ud af at have tøj på…
Det skriver Amagerdrengen til mig. Han er blevet single og vil gerne bolle. Jeg ignorerer hans besked, mens jeg sidder og græder til ‘Queer Eye’, det ultimative pms-program. Efter en halv time skriver han: “NÅ OKAY hav en god sommer så….”
Jeez.

“Det er vigtigt med self-care,” siger Jonathan, en af de fab five. Jeg scrubber mit ansigt med noget økologisk scrub-halløj, jeg fik i julegave, reder mit hår, børster mine tænder. Ansigtet der kigger tilbage i spejlet på mig, er stadigvæk rædselsfuldt. Menstruationsbumserne er begyndt at titte frem blandt fregnerne, mine utallige porer er rød- og blåsprængte, næsten sorte, synes jeg, store, sorte plamager, og har jeg virkelig taget på siden i går? De løse sommerbukser strammer om numsen, de sidder helt forkert, mine balder hænger langt nede på baglåret, og hvordan er det egentlig, jeg plejer at se ud.. jeg kan ikke huske det.

Jeg har ligget i sengen til klokken 11. Natten har været spundet ind i rædselsfulde mareridt, og jeg tror også, at jeg er ved at blive syg, det må jeg da være. Min hals er snøret til. Jeg har altid været en elendig sover, men har egentlig ikke lidt af natteangst i den nye lejlighed.

I nat sidder de forskellige mænd fra dating-appsene på min seng, de hvisker til mig med skjulte ansigter. Det føles så virkeligt. En gammel kone er usynlig og hvirvler rundt i lejligheden med store, gennemsigtige gevandter. Jeg vågner op i et gisp og tænder lyset. I alle skygger og afkroge i det store rum er mændene, og jeg er sikker på, at den gamle kone stadig er her et sted. Jeg går ind i stuen og tjekker skyggerne, men der er selvfølgelig ingen.

Jeg er snart færdig med ‘Alt må vige for natten‘, jeg læser den, før jeg sover, og jeg har det som om, at Lucilles psykoser siver ind i min nattesøvn. Måske jeg bare skal holde ferie i den her uge. Give op. Når jeg tænker på andre menneskers diagnoser, får jeg ondt i maven. Jeg er rædselsslagen for, at jeg i virkeligheden er gevaldigt psykisk syg. Samtidig græder jeg over, at min pms er så voldsom, at jeg kan tænke alle disse ting og ændre sindstilstand så drastisk, vitterligt fra den ene dag til den anden.

****

På sex-appen har jeg de sidste par dage af ren nysgerrighed skrevet med Hypnotisøren, som tænder på erotisk hypnose, der især fetischeres i BDSM-miljøet (komplet underkastelse). Jeg stiller ham tonsvis af spørgsmål, fordi jeg synes, at hypnose er uhyggeligt, især i sex-sammenhæng, hvor man virkelig skal have tillid til hinanden.

Jeg vågner op i går morges til en masse beskeder fra ham, hvor han forklarer konceptet med “at finde frem til dine indre, mest hemmelige lyster” og “komme i dyb trance under min magt”. Jeg googler lidt rundt om fænomenet og ender med at se en youtube-video, hvor man ‘hands free’ kan få en orgasme. Til min overraskelse lykkes det mig at hypnotisere mig selv OG få hvad der minder om en orgasme, på en mærkelig indadvendt facon. Jeg er bange i starten, fordi mine lemmer ikke kan bevæge sig; eller rettere: jeg har ikke lyst til at de skal bevæge sig, fordi varme følelser skyller gennem min krop.

Oplevelsen sætter sig i mit blod, og resten af dagen svæver jeg med seksuelle energier i alle nerveender ind på kontoret, hvor jeg ikke laver noget, og videre til Frederiksberg Have, foran slottet, hvor jeg sidder i 3 timer og kigger ud i luften. Overalt er P., jeg ser 5-10 af hans kloner, lyshårede mænd med kasketter og runde briller, summer fashion åbenbart, lort, og mens fiskehejrerne og de vanvittige gæs flyver alt for tæt på over mit hoved, så løber der tårer ud af mine øjne i en lind strøm ned af kinderne. Jeg har taget tøj på, som får mig til at tilhøre en anden tid, lange brune klæder, upassende for sommeren og de andre halvnøgne parkgæster, jeg sidder afmålt i skrædderstilling, urokkelig som en romantisk statue, men ingen bemærker, at jeg græder (stille).

På mine mange park- og moseture forventer jeg altid, at jeg vil møde nogen. Nogen..? Bekendt som ukendt, noget nyt, noget skæbnesvangert, noget hyggeligt bare. Min intuition er stensikker. I dag sker det. Men det sker aldrig. Efter tre timer giver jeg op, og triller hjemad. Ansigtet i butiksvinduernes genspejling ser hærget ud, tårer der sidder fast, en tør bleghed. Jeg drikker et glas vin på altanen og skriver med de mange mænd, holder det ved lige, planter frø. Jeg har sagt til min søster, at man altid skal have back-up, fordi man aldrig skal forvente, at det bliver til noget.

Men jeg har alt for mange at holde styr på, jeg har backet alt for meget op. Den ene overlapper den anden; altid værne sig mod afvisningen, mod hjertet. I aften har jeg endda en ny tinderdate med en smuk elvermand, som jeg kan huske en bekendt (en af de populære, slanke piger) fra gymnasiet var kærester med. Som den Quasimodo jeg var, betragtede jeg dem på afstand, misundte dem fra mit klokketårn, skrålede giv mig blot en enkelt daaag… (haha, ej). Men nu! NU ER MIN TID KOMMET…. åh… og jeg er ikke engang liderlig.

Jeg har lyst, du ved, jeg har lyst være en ildkugle af charme og karisma. Men jeg er jo et helt skørt menneske i dag. Det virker fuldstændigt retarderet, at skulle på date. Især når alle mændenes genfærd holder øje med mig om natten, sidder på min seng; når Hypnotisøren hiver mig ind i hans manipulerende edderkoppes(p)ind, når Søndagspikken snapper fra en hjernedød afbudsrejse, når Skægmonster-klonen kommer hjem sidst på ugen, når Amagerdrengen gerne vil bolle mig i varmen, P.’s kloner på gaderne, og nu denne elvermand med lange lemmer og feminin mystik, skal jeg fortabes i det også, hvad laver jeg, jeg ved det ikke…. mit hjerte er af sten, men det bløder, og jeg

... burde arbejde.
Men jeg kan ikke.
Jeg kan virkelig ikke.

Så ferie, sagde du?
Febrilsk dating, sagde du?

(Hvis der en dag er en der elsker mig, får mig, så går jeg i stykker, det tror jeg slet ikke, at jeg kan).

//
Det her er et mærkeligt indlæg. Jeg har det så mærkeligt i dag. Jeg har lyst til at gå i seng igen. Måske er jeg syg, forkølet. Måske har jeg bare fuldstændig tabt småkagerne. Det er det samme hver fucking sommer. Det samme show. Et kedeligt show. Og så alligevel ikke. Og nu har jeg den skide Quasimodo-sang på hjernen. AH!

To be continued..

Det er sådan her, jeg har det i dag, hahaha. Åh du godeste.

4 thoughts on “før jeg sover

  1. Bliver så bevæget af dig som person og af dine tekster. Du skriver bedre end nogensinde! (og nu tager jeg til Klitmøller :D)

    Like

    1. Ah hvor godt med tur til Klitmøller! Jeg er meget misundelig! Og tusinde tak; jeg føler, at jeg er inde i et vildt skriveflow for tiden, så det gør mig virkelig glad, at du bliver bevæget af det. Det er altid svært for mig at forstå. God tur Maria! ❤️

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s