nøgen

Jeg trækker lettere beklemt tøjet af mig selv på badebroen. Min frisindede veninde ligger allerede med spredte ben og kønsbehåring ud over det hele og suger solens stråler til sig, som var det det mest naturlige i verden at være nøgen foran de konstant passerende kanalrundfarter og de mange afklædte mænd i skrædderstilling omkring os. Det er ikke meningen at denne naturisme skal være af sensuel og erotisk karakter, men jeg er aldrig nøgen i det offentlige rum, og jeg kan ikke skille de to ting ad. Jeg føler, at de alle sammen kigger på mig og gerne vil bolle mig.

Tidligere har jeg siddet på stranden fuldt påklædt i skyggen, mens hun ligger ved min side med lukkede øjne ovenpå al hendes kaotiske habengut og med fødderne begravet i sandet. Jeg skribler løs i min notesbog, og hun spørger, hvad jeg skriver.
“Jeg prøver bare at skrive min stressklump væk, men det virker ikke,” siger jeg med en lille stemme.
“Jeg er også helt stresset,” siger hun efter lidt tid. “Jeg er bange for, at FBI holder øje med mig og spærrer mig inde.”
 “Det kommer de altså ikke til at gøre,” siger jeg og griner.
“USA er så fucked…”
“Ja, men du skal altså ikke bekymre dig om det. Jeg er sikker på at FBI er ligeglade med dig”
“Hmm..” Hun ruller en cigaret og siger ikke mere. En spansk kvinde ved siden af os råber efter hendes 2-årige søn, som er på vej alt for langt ud i vandet. To grønlændere sætter Kim Larsen på og begynder at skråle, mens de hashomtågede dypper fødderne i vandkanten.

Jeg vender og drejer mig på badebroen. Jeg har beholdt mine trusser på, men kan ikke lade vær’ med at stirre på alle de andres kønsdele der frejdigt og slapt dingler på broens slidte brædder. Blottede, bekymringsløse hudfolder over det hele. Jeg skriver en lummer besked til Forfatteren, og forestiller mig, at vinden der køligt kærtegner min hud er en mands hånd. Han siger, at han vil komme hjem til mig onsdag aften.

Jeg skammer mig over, at min nøgenhed og de andres nøgenhed gør mig liderlig. Alligevel opløses stressklumpen lidt efter lidt. En form for frihed i nøgenheden melder sig, og jeg føler mig smuk, stærk og ubekymret, som jeg ligger der. Tiden opløses også, mine tanker skvulper rundt i de mørke tangklumper under broen, og jeg prøver at ignorere sulten og tørsten der insisterer på at holde mig fast i virkeligheden.

***

Min rastløshed har banket i min hals hele dagen, selvom jeg får taget hul på arbejdsbylden på kontoret, hvor jeg er landet for første gang i 14 dage. Jeg viser mit arbejde frem til de andre, men de er ikke lige så meget oppe og køre, som jeg havde regnet med, hvilket planter en usikkerhed et sted under mine knogler. Jeg forsvinder hele tiden ud på trappestenen og ryger cigaretter i en klam blanding af ængstelighed og utilstrækkelighed. Når min kollega joiner mig i solen, kigger jeg på hans muskuløse, solbrune arme og forestiller mig, hvordan det ville være at have sex med ham. Styr dig selv.

Jeg har ikke lyst til at sidde hjemme i min lejlighed. Alt i mig strider imod. Så jeg opholder mig ude for hele tiden, i parker, på bænke, med venner, alene, med mad, med kaffe, med vin, og ja, nøgen på en badebro. Jeg vader rundt i en uendelig ubeslutsomhed, og spekulerer mest af alt på, hvem der skal bolle mig næste gang. Varmen sitrer på min hud, prikker til frisindet og får blodet til at vokse i mine årer, så jeg forvandles til denne svævende sirene, der med flakkende, liderlige blikke og gyngende, selvbevidste hofter, virker til at kunne spise hele verden. Jeg er ikke sikker på, at det er dét jeg overhovedet vil. Men det er det eneste jeg tænker på.

Forfatteren bekræfter, at han kommer hjem til mig ved en 20-tiden. Jeg tager et langt bad, barberer benene, og skyller solen af mig. Nu sker det, nu skal jeg have sex. På altanen er jeg iklædt en sort silkeunderkjole og har med vilje ikke taget trusser på. Jeg kamplæser utålmodigt en bog, bladrer siderne hurtigere end de er læst, og drikker en heftig specialøl, pulser smøger, mens jeg venter på, at klokken bliver otte. Jeg har samtidig sat en tinderdate i gang, bare som back-up. Guderne forbyde, at jeg skulle ende op med at spendere min onsdag aften alene med at læse en bog. Nu begynder kapløbet, tænker jeg stresset. Hvem kommer mon først i mål..

Det øjeblik Forfatteren brænder mig af for tusinde gang, bekræfter Tinderdaten planerne. Jeg er ved at eksplodere i seksuel frustration og rastløshed. Jeg bunder endnu en specialøl, bladrer endnu hurtigere i bogen, suger dybere på cigaretterne. Tinderdaten foreslår, at jeg kommer hjem til ham og drikker vin. PERFEKT, brøler jeg. PERFEKT. Vi har stort set ikke skrevet sammen. Jeg indledte samtalen for 14 dage siden med en besynderlig drøm, jeg havde haft om ham, noget med en kunstudstilling og kage med frygtelig meget glasur. Han syntes af en eller anden årsag ikke, at det var en creepy besked at få, og inviterede mig i stedet ud, praise be.

Jeg er på grund af drømmen og billederne af ham helt tryg ved at tage hjem til ham sent om aftenen, til trods for, at han lige så godt kunne være en stjernepsykopat med sure tennissokker og rådne tænder. Mens jeg cykler mod Frederiksberg i dagens sidste lys, føler jeg mig fuldstændig ekstatisk. Jeg tonser løs i pedalerne, åbenbart hamrende beruset efter de to specialøl jeg frådende har indtaget, min hjerne banker: du er så vild, du er så vild, og det er først da jeg kommer på på 3. sal og står i døren, at jeg forstår, at jeg lever i den virkelige verden. Rastløsheden og mine maniske følelser forsvinder, da jeg krammer ham.
“Plejer du altid at have første dates på den her måde?” Mine ord lyder mærkelige, sådan lidt grumsede og snøvlende. Jeg har på en eller anden måde glemt min stemme. Han griner, og går lidt nervøst rundt om sig selv.
 “Haha, nej, slet ikke.”

Væggene i lejligheden er fyldt med store, smukke malerier, møblerne og lamperne er sirligt udvalgt design, og alting står nydeligt og rent, ligesom ham selv; nydelig og ren. Vi sætter os på altanen for at kæderyge og kædedrikke, jeg snakker i øst og vest, beruset og lettet over at være et menneske af kød og blod, et menneske i en samtale, at skulle blive begæret for den jeg er, frem for min krops begær. Måske det bare var det jeg havde lyst til; at snakke med nogen, være noget, være virkelig.

Nogle gange når han snakker, glemmer jeg at lytte efter. Jeg kigger på hans ansigt og kan selv under hvidvinsberuselsen ikke undgå at lægge mærke til, at han ligner Skægmonstret (kæreste 2012-2016) ufattelig meget. Jeg bider mærke i flere og flere detaljer der er forbløffende ens: Den store, velfriserede hårpragt, hårfarven endda, de runde briller, det velsoignerede, potente fuldskæg, den bløde, runde næse, og de varme, venlige øjne. Det er en anden stemme der kommer ud af munden dog. Den er dybere og med en jysk rolighed. Stemmen former ord som Skægmonstret aldrig ville have haft i sig. Kroppen er også mindre, mere spinkel, slank. Alligevel går det op for mig, at lighederne måske er derfor, at jeg er tryg ved ham, derfor jeg har drømt om ham, derfor jeg skrev til ham.

Tiden forsvinder på hans altan. Fuldmånen lyser som en gigantisk gadelampe Frederiksberg op, og han bliver ved med at hælde vin op i mit glas og tænde den næste og næste og næste cigaret. Samtalen glider ubesværet, vi har meget tilfælles, kommer fra samme baggrund, interesserer os for de samme ting. Han siger, at han gerne vil vise mig den her bar en dag, at han gerne vil se den her film med mig, at han gerne vil have, at jeg bliver og sover i nat, selvom han skal være i lufthavnen om et par timer. Jeg har ikke lyst til at tage hjem. Det er faktisk det sidste jeg har lyst til.

Mit ben har subtilt sneget sig op af hans, og den minimale fysiske kontakt sender stød gennem min krop. Jeg har glemt, hvordan første dates kan føles. Hvidvinen fjerner alle mine tanker og følelser, jeg er kun på altanen, kun i vores knæ der rører hinanden. Før vi går i seng kysser vi, læner os ind mod hinanden, som var det planlagt. Hans læber er store og våde, og kysset er forsigtigt, fint, perfekt. Jeg kører fingrene gennem hans hår og skæg imens, lukker øjnene.

Jeg tager alt mit tøj af og kryber under de store, hvide dyner. Min krop føles florlet og svævende. “Det er ligesom et hotel,” griner jeg. Da lyset er blevet slukket, begynder vi at have sex. Vi er begge hamrende fulde og vælter rundt i en døsig elskov. I mørket kan jeg kun se omridset af ham, og hans skæg mod min hals føles sært genkendeligt. Jeg trækker til sidst kondomet af ham og tager ham så dybt ned i min hals, at min gag-reflex brokker sig. Han bliver slap i min mund.
“Du skal altså ikke blive kvalt,” siger han og trækker blidt mit hoved væk.
“Det er altså ok,” fremstammer jeg.
“Du har jo tårer i øjnene…”

I mine talrige seksuelle relationer siden bruddet med Skægmonstret har jeg trænet mig selv i, at skulle tænde på at tage en pik til roden. Forfatteren tænder på, at mascaraen smelter ned af kinderne, når jeg har ham i min mund, og på den savl som halsen producerer, for at kunne håndtere fremmedlegemet i sig. Andre mænd fortæller mig, hvor sindssygt det er, at de kan knalde mig så dybt ned i halsen. Det er ikke behageligt at blive kvalt af en pik, men jeg er en sexmaskine, husker du nok, en mekanisk elskovsrobot der primært ynder at være god til sex. Hvis jeg er god til sex, så kan det være, at de har lyst til at se mig igen, måske endda begære mig og mine fyldige læber og velvillighed til at have hård sex, hvor jeg kan kastes rundt, smækkes og gagge.

Skægmonstret brød sig ikke om blowjobs. Han ville hellere behandle mig nænsomt, gå ned på mig, røre mig overalt med blide hænder, få mig til at komme, fremfor ham selv. Jeg elskede ham og han elskede mig, så måske sex bare er anderledes i den kontekst. Men pludselig forstår jeg, som jeg ligger dér mellem benene på Tinderdaten, hvor absurd det er, at jeg har lært mig selv at kvæles i pikke. Min sexmekanik virker overdreven og misforstået. Ikke at jeg føler skam, men jeg bliver på en måde lettet over ikke at skulle være denne sexgudinde.

Han trækker mig ind i sin krog. Mit ansigt er presset mod hans hals, dér hvor fuldskægget starter, og jeg kører forsigtigt mine hænder over hans nøgne overkrop. Jeg har det som om, at jeg er kommet hjem til et sted, som jeg havde glemt fandtes. Hvis jeg virkelig koncentrerer mig, så er det ikke Tinderdaten, men Skægmonstret jeg ligger presset op mod, det er Skægmonstrets store, varme og trygge krop, som jeg nu skal falde i søvn op af. Han vækker mig efter en time, hvor han trænger op i mig igen. Vi knalder døsigt, mens det lysner ude for. Kort tid efter, det føles som splitsekunder, mikro-søvn, halvvågen, halvsovende, ringer alarmerne og han vælter rundt i lejligheden, kysser mig kort og vådt, og smutter afsted til lufthavnen.

Min krop er for tung til, at jeg kan bevæge mig. Fuglene larmer helt ekstremt i den ellers fredelige Frederiksberg-gård. På opslagstavlen for enden af sengen hænger hans pasfotos. På lang afstand kan jeg godt se, at han ikke er Skægmonstret, han er en helt anden, og måske faktisk lige den jeg havde ledt efter, måske slet ikke. Jeg forsøger at rede sengen lige så ordentligt som han. Der er en lille smule blod på de hvide dyner, som jeg desperat (og forgæves) forsøger at vaske af. Jeg skriver mit telefonnummer på en seddel og smækker mig ud af lejligheden, cykler hjem gennem den tomme by.

Da jeg vågner senere på formiddagen, modtager jeg en snap fra Søndagspikken, som spørger om vi snart skal have analsex. Jeg tager halvnøgne, groggy billeder fra mit tømmermændsleje, og siger, at jeg er spændt. Han forstår ikke, hvad jeg mener med spændt. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg selv forstår det. Jeg tror egentlig, at jeg lyver. For en gangs skyld virker det ikke særlig tiltrængt eller tiltrækkende at skulle mødes på den måde, og skulle være den krop der kun penetreres.

***

Jeg bruger så uendelig lang tid på at skrive den her tekst. Jeg sidder på kontoret, men jeg har ikke rigtig lyst til at være her. Så jeg skriver bare i stedet for at arbejde. Jeg har fået ny sidemand. Det irriterer mig, at han aldrig forlader sin plads. Jeg føler mig træt i dag, tung, og jeg er på ingen måde liderlig. Det er faktisk det sidste jeg er. I stedet for har jeg lyst til at ses med venner, deltage i spændende samtaler og sove. Jeg vil rigtig gerne sove.

5 thoughts on “nøgen

  1. Tillykke med det nye domæne! Jeg har forsøgt at kommentere flere gange uden held, så nu håber det lykkedes!

    Og det jeg forsøgte at skrive var: dit indlæg satte tanker igang hos mig. Sunde tanker. Og tak for det!

    Like

    1. Jeg blev til sidst så rasende på Blogger og bloglovin, så det føles helt befriende med eget domæne. Hader når ting ikke virker. Men din kommentar er kommet igennem uden problemer nu, og det gør mig så glad!
      Dette indlæg var også en øjenåbner for mig selv, egentlig. Eller, haha, altså oplevelserne var, åh. Både skræmmende men også dejligt lige at buste sig selv på den måde.
      Tak fordi du gider kommentere og læse med, jeg er så evigt taknemmelig.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s