spøgelsesbyen

“Kan du godt lide mit nye hår,” spørger H. gennem larmen på bodegaen og tager en slurk af sin flade fadøl.
“Ja, det er rigtig flot,” svarer jeg.
Hans hår er blevet større og bølger sundt. Jeg har altid syntes, at han var enorm smuk.
Min date er (heldigvis) gået i vasken, og i stedet ender jeg efter midnat på en bodega, hvor den hjemvendte H. gemmer sig. Jeg har kæmpet mod en overrumplende træthed hele dagen, og til trods for hvidvinen, føler jeg mig stadig som et halvt menneske, et spøgelse, der ikke helt kan fæstne sig i virkeligheden. De to venner, der sidder imellem os, snakker livligt, og jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige. Vi ryger begge af cigaretterne og smiler forsigtigt til hinanden henover bordet. Det føles som at se en gammel ven, jeg havde glemt. Varme.

Forinden har jeg hængt ud med Dansevennen og Lægevennen. Stemningen er tung, og vi snakker mest om døden, terapi og om at vælge en karriere der rummer lidelse. I parken fortæller jeg om P. Min mund er så uendelig tør, ordene rasler dybt nede i ganen. Dansevennen siger bagefter, at jeg skal tørre mig om munden, fordi der sidder hvid fråde fast i mine sprunkne læber. Jeg tømmer min vandflaske og forsøger at holde tårerne inde. Jeg har mest af alt lyst til, at lægge mig til at sove, alting er så tungt. Da vi senere spiser en bolle med ost, går det op for mig, at jeg måske ikke spiser nok og at det formentlig er derfor, at jeg er så fucking træt hele tiden.

Jeg ved ikke, hvordan P. har det, om han bare er derhjemme, helt ude i tovene. Om han er indlagt. Eller har taget sit eget liv. Jeg skriver lange beskeder til ham. Det er en frygtelig tic, jeg ikke kan styre. Jeg hælder ord over på ham, forsøger desperat at holde ham i live. Det føles så åndssvagt og febrilsk; jeg aner jo ikke noget om ham, og måske er mine beskeder bare yderligere pres. Jeg har lyst til at fortælle ham, at jeg er sindssygt bekymret, og at han skal fortælle mig, at han stadig lever. Jeg kan ikke udholde tanken om, at han er død. Han er nok ikke død, det ved jeg godt. Men jeg har det som om, at jeg selv er et spøgelse der skriver til et spøgelse, og derfor bliver ordene underlige, luftige. Men jeg skriver ikke til ham, at jeg er bekymret. Bekymringen er mit eget problem.

Det virker til, at alle har det forfærdeligt, mit hjerte bløder konstant. Alting for tiden handler om død og selvmord og diagnoser og psykoser og depressioner og angst. Er et helt samfund ved at give op? Hvad er det der sker? Hvorfor kan ingen følge med? Hvorfor kan jeg ikke redde nogen? Er det for sent?
Alting er omkranset af død.

Veninden siger til mig på bodegaen, at jeg er det mest empatiske menneske hun kender; at jeg altid vil gøre alt for at hjælpe folk, men at empatien også slider mig ned, at det er alt for hårdt, at jeg tager andres sorger på mig på den måde (jeg kan ikke huske, om hun rent faktisk siger det sidste til mig, eller om det er mig selv der tænker det). Jeg kigger på H. imens, og husker alting. Han ser mere voksen ud nu. Renere på en måde, afklaret og rolig.
Jeg ved godt, at jeg ikke kan redde folk.

***

Lørdagen er en stor, lang lort, jeg ikke kan forholde mig til. Jeg har ikke nok tømmermænd til at være invalideret, men jeg ligger stadig i min seng. Tjekker telefonen hele tiden. Venter på svar, selvom jeg ved, at intet svar kan fjerne klumpen i maven. Jeg har lyst til at tage ud og bade, men kan ikke rumme, at der er andre mennesker omkring mig. Jeg har lyst til at se P. og nusse ham ind i livet igen og fortælle ham, at alting nok skal gå, selvom jeg godt ved, at det ikke er sandt.

Jeg bliver ved med at være tør i munden. Drikker tusinde liter vand. Ryger tusinde cigaretter. Et konstant nulpunkt. Måske jeg skal sove lidt mere nu. Måske svarer P. snart. Måske er det ligegyldigt.
Jeg ved, at jeg ikke har lyst til at dø, og det er måske det eneste jeg skal forholde mig til, lige nu – at jeg gerne vil leve.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s