lyst

Jeg fantaserer om, at vi skal ligge i en park under den bagende sol, svedperler, duft af solcreme, nektarinsaft løbende ned af hagen, jeg fantaserer om, at jeg er tiltrukket af dig, jeg håber sådan, at jeg er tiltrukket af dig, jeg fantaserer om, at du kysser mig, dybt og vådt, og vi går hjem til dig, og at du tager mig, jeg håber sådan, at du tager mig.

***

Jeg er ikke nervøs for at møde dig. Du siger hej tre gange. Jeg siger hej tre gange. Din skjorte er stribet, du er højere end mig, og du kigger på mig, sådan, igennem min hud, jeg bliver befippet. Jeg indleder samtalen med en masse forfærdelige historier. Det gør jeg altid, når jeg bliver befippet. Selvmord i familien, voldelige jokes og min egen usympatiske opførsel.

Du siger, at du er forstyrret. Selvfølgelig tiltrækkes jeg af dig. Ødelagte mennesker leger bedst.

Endelig kysser du mig. En familie griller tæt på, børn der griner, måger der skratter. Jeg stopper ikke din hånd, der forsvinder ind under mine shorts. Jeg er fuldstændig ligeglad. Du stønner ind i min mund.

Jeg elsker, at lade som om, at jeg er forelsket, vi kigger så forelsket og begærligt på hinanden, og du holder mig tættere, end jeg kan huske at være blevet holdt om.

Vi ryger en cigaret. Du bor 500 meter væk. Mine shorts er våde.

Jeg tænker på, om hyper-sensitive, ødelagte mennesker er bedre til sex. Du er overalt.

Du skræmmer mig, er fuld af lag, ingen overflade, intet filter. Din medicin gør, at du sveder meget, din krop er dækket af vand, jeg glider rundt på dig, ind i dine væsker. Din medicin gør, at du ikke føler sult, og jeg glemmer at spise.

Du siger, at du elsker at give oralsex, du kan gøre det hele dagen, og du siger, at min numse er den mest perfekte du nogensinde har rørt ved. Din krop er for sindssyg, siger du hele tiden. Hver gang du rører ved mig, stønner du. Jeg er slet ikke vant til at blive behandlet sådan, så jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Tak, tror jeg.

Alting ved dig gør mig afslappet. På intet tidspunkt er jeg nervøs ved dig. Er det fordi, at jeg også er forstyrret? Lige så ødelagt et menneske?

Du siger, at du normalt ikke taler særlig meget, men at alt er anderledes idag. Jeg synes, at du snakker meget, snakker perfekt. Ligesom du er den perfekte elsker, med din store pik, liderlige støn og uendelige kærtegn. Jeg svimler ind i din verden, selvom jeg ved, at det er farligt. Du er farlig.

Du ser træt ud. Du sover aldrig. Jeg siger, at jeg nok skal gå hjem, så du kan få lidt ro. Du holder mig fast i gangen. Jeg er aldrig blevet kysset farvel på den måde før; aldrig har nogen virket til, at have svært ved at give slip på mig.

Det er søndag i dag, en dag, en almindelig dag, og jeg vidste på en måde, at alle fantasierne ville gå i opfyldelse, jeg vidste det, det sekund jeg mødte dig.

Nu er jeg nervøs for, at du ikke har lyst til at se mig igen. Mit faste, sørgelige udgangspunkt. Jeg kender dig ikke. Jeg håber, det er anderledes.

***

En anden historie er min overgivelse til solen, dagene før dig, jeg vidste ikke, at jeg var det her menneske, sådan et nærmest lykkeligt, ubekymret et, hvor jeg hver dag flyder med strømmen, ned til vandet, ned i hvidvinsfloderne, ned i sveddråberne der løber mellem brysterne, og dagene føles som sex, åndeløse, sukkende, ét langt støn ind i virkeligheden.

Der er dagen på La Banchina, der er solnedgangen i Mosen, der er det 50 mand store kor i Nørrebroparken der synger “København” da solen er forsvundet, i mørket, mellem venner er jeg på et tæppe, under solen, under stjernerne, eftermiddagsbranderter, svedfiltret hår, turkise farver, våde bukser, beskidte fødder, i byen, i naturen, jeg tænker ikke.

(Hvad sker der, når solen går væk?)

2 thoughts on “lyst

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s