høsten

– Skal jeg riste en bolle til dig? Spørger jeg ham. Det er alt for tidligt for en lørdag morgen. Jeg går diffust rundt om mig selv, forsøger at sætte musik på, fortryder hele tiden sangvalg, taber ting i køkkenet og rydder febrilsk op i lejligheden. Jeg forsøger at holde samtalen kørende, mens vi spiser de ristede boller, men det slår mig pludselig, at jeg ikke har lyst til, at han er her. Min krop begynder at suse ængsteligt ved tanken. Jeg holder øje med, hvor mange bidder af bollen der er tilbage på hans tallerken.

Det er måske også lige lovligt grådigt at lade en tinderdate sprede sig over 2 døgn. Efter et par fadøl torsdag aften tænker jeg, at jeg kommer til at tage ham med hjem. Han ser meget ung ud, næsten som en teenager, men han får mig til at grine meget. Generelt er han i stor kontrast til daten dagen forinden med den meget voksne mand, og det er som om, at mit snurrende underliv træffer alle beslutningerne for mig. Smøgbelagte tunger rammer fumlende hinanden foran bodegaen, hvor skal vi tage hen nu? spørger han muntert, hjem til mig, siger jeg. Let.

Han er vild med min store numse og kødfulde thunder-thighs. Det tænder mig at blive begæret. Jeg føler mig som en moden gudinde, en frodig cougar, der med indsigt i elskovens mekanismer, forfører denne unge, uprøvede mand. Der er mange ting, som jeg skal nå dagen efter, men jeg lader ubekymret vær med at sove, og smelter i stedet ned i min krop, som han lidenskabeligt tager bagfra. I en tåge vågner jeg op næste dag, tager på arbejde, deltager i møder, producerer ting, sitrer ved tanken om hans begær efter min krop, det er som om, at jeg aldrig helt forlader sengen, og jeg blinker kun lige med øjnene, annullerer timerne, og så foreslår han at komme igen. Let.

Vi lægger os ind i sengen med det samme og sætter en film på. Holder om hinanden som et etableret kærestepar, der har besluttet sig for at have en fredelig fredag foran flimmeren. Hans tunge er en røremaskine på maks hastighed, og han kan ikke forstå, hvorfor jeg kysser så underligt. kan du ikke lide at kysse med tungen, eller hvad? Jeg smiler. Rolig nu. Det er underligt, at det hele ikke er mere underligt. Jeg bliver ved med at glemme hans navn, så jeg messer det i tankerne. Ik’ sig det forkerte, ik’ sig det forkerte. Jeg slukker fjernsynet ved midnatstid, og efter to sekunder snorker han ind i mit øre. Jeg sover, men ikke helt.

Tilbage til den ristede bolle. Jeg er tovholder for et arrangement, og skal ankomme tidligt om morgenen og sætte alting op. Tinderdatesene i ugens løb, overspringshandlingerne kan man vel kalde dem, har forhindret mig i både at tage arrangementet alvorligt og i at blive nervøs. Jeg holder koncentreret fast om skeen og spiser det blødkogte æg med langsomme bevægelser. Hvad for noget musik hører du, prøver jeg, mens mine tanker er i tusinde retninger. Hvilke tv-serier ser du. Hvor er du egentlig opvokset henne. Da jeg endelig lukker døren bag ham, himler jeg med øjnene af mig selv.

What… the… fuck….

Jeg ankommer følelsesløs til arrangementet, og får en besked fra Herskeren, som der på en eller anden måde har fundet mig på Facebook. Det gyser i mig, hvordan han har fundet mig, og hvorfor han skriver til mig. Mit seksuelle frustration og nystartede dagpenge-kedsomhed fik i efteråret mig ud i nogle underlige oplevelser, og især Herskeren var en af dem. Efter et enkelt, bizart knald droppede han mig.

Jeg kan ikke lade vær’ med at tænke på 2017, som dér hvor jeg (åbenbart) såede alle frøene, og nu er Høsten kommet. De åndede onenightsstands, de mange dates og afvisninger, som fik mig til at tvivle på mit selvværd – de har ikke været spildt! I 2018 skal jeg åbenbart høste frugten af al det her besvær, og det går op for mig, hvor mange jeg har været sammen med, hvor lidt jeg føler, hvor lidt de betyder. Løven der tittede frem igen, den umodne idiot til H. der pludselig rodede, og nu Herskeren der gerne vil fedte sig tilbage. Mit eget værd står pludselig så klokkeklart for mig, at alle disse latterlige mænd bliver ligegyldige.

Arrangementet flyder ubesværet. Jeg er distanceret, men ikke falsk. Måske bare lidt stille. Jeg venter på, at det er overstået. Cykler hurtigt hjem. Lander på sofaen.
Høst, hva? Jeg føler ingenting.
Der er tusinde ting jeg bør gøre. De andre kigger på forventningsfuldt på mig. I stedet for dater jeg bare. Lader underlivet diktere mine handlinger.
“Når alt kommer til alt, så er mennesket drevet af øl, fisse og hornmusik,” siger min psykolog grinende.
Well. I så fald. Jeg tager ud og danser i aften.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s