sexcapism

Der er flyttet en masse unge mennesker ind i den nyopførte, moderne betonklods ude i gården. Jeg står i køkkenet med slukket lys og betragter dem hemmelighedsfuldt som en ensom gammel pebermø der længes tilbage mod sin for længst fortabte ungdom. Der er disse store gulv-til-loft vinduer i bygningens fem etager, fordi moderne arkitekter har besluttet sig for, at man simpelthen ikke kan få nok af lysindfald, og man kan derfor se alt.

De unge beboere holder fester hver weekend. Her til aften kan jeg til lyden af ‘Dancing in the Moonlight’ se en håndfuld piger slange sig på dansegulvet nede på anden sal. I stueetagen spilles der beerpong på røde velourduge. En altan er fyldt med storrygende, storsnakkende CBS-studerende. Jeg tænker på, om de kan se mig.

Jeg tror, at jeg misunder dem og romantiserer deres fester. Mest fordi jeg selv fredag aften, er typen der græder på en trappesten, og som også forgæves sender bud efter Løven (med en emoji… flot). Typen som er ubærligt usynlig på rædsomme Amigo Bar, most ind i hjørnet og med grumset sort eyeliner udtværet under øjnene.

Frosten ødelægger gearene på cyklen, og jeg kvaser rundt på pedalerne, ganske livsfarligt, hele vejen hjem, og jeg har drukket for meget, for ellers ville jeg ikke være blevet forvandlet til dette grædende monster, hvorfor drak jeg så meget… Hjemme i spejlet ligner jeg netop denne ensomme pebermø, det er svært at forestille sig, at hun engang var ung, og jeg tænker mest på, at jeg denne aften bare gerne ville have sex. Hele fredagen har været spændt op i seksuelle fantasier der fik mit blod til at koge, og jeg undrer mig over, hvorfor jeg altid har lyst til at blive bollet i stykker, når jeg står overfor noget stort og vigtigt.

Mine naboer må den forgangne uge tro, at jeg er igang med at bygge et monstrum af et møbel herinde; Mr. Rabbit larmer fuldstændig vanvittigt. Tilnærmelsesvis som en slagboremaskine. Orgasmer er et godt redskab til at lande i kroppen igen, til trods for flygtigheden. Men jeg ved godt, at Mr. Rabbit ikke er en krop af kød og blod. Gid den var. Så ville jeg måske ikke sende irrationelle emojis afsted efter midnat, som om jeg var Askepot, der glemte at tage hjem; please prince, dance with me, someone daaaance with me. 

… Og så ville jeg måske heller ikke efter over et halvt års tavshed, pludselig skrive til Amagerdrengen. hvad laver du i aften, hvad laver du nu, hvordan har du det, ja haha, det ér lang tid siden, bare fordi jeg har næsten ubærlige liderlige tømmermænd. Han svarer heldigvis ekstremt køligt, og jeg forhindres i at følge fantasien til dørs, selvom jeg bestiller en takeout-burger på samme tid. Det ville da ellers være belejligt, hvis der kom en pik med også. Pik og pomfritter. Fandme en vinderlørdag.

Det kunne være rart hvis weekenden, og dagene generelt, bare var badet i uendelig sex. Det gad jeg godt. Ud af kroppen, ind i kroppen. Det er det eneste jeg kan overskue lige nu. På kontoret i fredags bliver jeg kvalm, mens vi forbereder præsentationen til Den Livsvigtige Samtale. Jeg tænker, om jeg har fået madforgiftning af pastasalaten, som jeg spiste til frokost. Jeg fortæller ikke til de andre, at jeg har lyst til at kaste op. Imens planlægger jeg, hvem jeg mon kan have sex med.

Så man lander bare dér i køkkenet med slukket lys i stedet for, som var jeg James Stewart i ‘Rear Window’. Romantiserer de andres liv og sorgløshed. Men der er nok for det bedste, at det er her jeg ender.

Jeg er så træt, men jeg har ikke lyst til at lørdagen skal slutte.

3 thoughts on “sexcapism

  1. Lyder næsten som titlen på en selvbiografi. Eller en escortservice med samme funktionalitet som justeat. En virksomhed som vel og mærke ville blive sagsøgt og kriminaliseret lynende hurtigt, haha.

    Like

  2. …de der spørgsmålstegn var ikke skrevet som spørgsmålstegn – jeg havde naturligvis lavet emojis med fritter og frugt der ligner noget frækt – men det var åbenbart for avanceret for dit kommentarfelt ;D

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s