ovenpå

jeg tænker på om 2018 bare en billig kopi af 2017, eller om der faktisk er tale om to forskellige dimensioner, hvor der opstår de samme ting med samme karakterer, men hvor det er mig som er anderledes og gør tingene på en anden måde, jeg tænker også, at dette lyder sort for læseren, men jeg forsøger bare at danse om den varme grød skal du forstå, fordi jeg mest af alt vil gerne holde det følgende hemmeligt, måske fordi jeg skammer mig, måske fordi jeg godt selv ved, at jeg er en fed idiot,

– jeg kan ikke finde ud af om det er en dødsfælde det her, siger Løven, da han henter mig på baren.
– min veninde holdte op med at hikke, da jeg fortalte, at jeg skulle mødes med dig, siger jeg.
barerne har været fyldt med langhårede mænd, det er næsten som et varsel, hans kloner overalt,

veninderne på baren siger, at jeg skal holde mig fra ham.
jeg siger, at jeg er enig, mens jeg skjult tjekker telefonen for, om han har svaret.
jeg er smigret over, at han gerne vil se mig.
efter 8 øl synes jeg, at det virker som en glimrende idé.
absolut glimrende idé.
jeg kan ikke mærke noget.
jeg spekulerer på, hvorfor jeg siger ja.
måske vil jeg bare vise ham, at jeg er fantastisk og glad.
det er fjollet, mest af alt er jeg nysgerrig
hvorfor opsøger han mig denne fredag aften.
min krop glider lydløst ind i hans.
ovenpå.
filtret ind i hinanden,

skal du ikke have dem her af, siger han og trækker mine trusser af.
jeg knalder ham.
ovenpå.
nogle gange tager han sin hånd op for at tage kvælertag, men han styrer sig selv og krammer mine bryster i stedet.
jeg tænker på sidst vi sås imens.

– nu skal vi ikke fucke med nogens hoveder vel, der er ikke nogen der skal være kærester vel, vi deler kun succeserne og ikke de onde sider af livet, okay, han tager sin jakke på og kigger alvorligt på mig.
– det er dét alle drømmer om, griner jeg.
vi krammer i lang tid, tæt, varmt, og han kysser mig på munden, og jeg knuger hårdt hans hånd, mens han bevæger sig hen mod døren og forsvinder ind i lørdagen.

jeg føler ikke så meget, ikke endnu i hvert fald,
jeg spekulerer på, hvad jeg fik ud af det. han er altid den i kontrol.
jeg spekulerer på, hvorfor jeg griner så meget, når jeg er sammen med ham,
det er som en allergi,
jeg tror godt, jeg kunne lide tanken om, at nogen gerne ville have mig,

men hey, ovenpå, ikk’ os’?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s