only women bleed

De fleste af mine tanker har de seneste dage været fæstnet i mit underliv. Indbydende sætning, jeg ved det. Siden jeg sidste år fik udskiftet de slidsomme p-piller med en kobberspiral, er min menstruation igen blevet en del af mig. Det er en langt mere organisk følelse, og jeg er generelt fan. Dog ikke sådan superfan, som når den i den forgangne uge undlader at komme, sådan: “Nope, I’m not gonna bleed for you, bitch.”

Jeg forsøger at have en holistisk tilgang til processen og anerkender, at den nok bare forsøger at lære mig noget, hvilket umiddelbart kan være et lidt irriterende udgangspunkt, men nu hvor jeg netop har fået den her til aften, så tillader jeg mig at være lidt frelst omkring det hele. I virkeligheden skal det forstås, at jeg slet ikke er et organisk eller holistisk individ, men fred være med det; det lyder meget fedt.

Jeg har en idé om, at man godt kan psyke sit underliv til ikke at få menstruation. I sidste uge gik jeg forgæves med bind, fordi jeg regnede med at den ville komme, og jeg har været skuffet hver gang, jeg gik på toilettet, fordi der ikke var blod i buksen. Jeg har haft proklameret PMS i fjorten dage – hele tiden følt den var lige på trapperne. Fantomsmerter, but there will be no blood.

Så jeg er gået over tiden… det må naturligvis betyde, at jeg er gravid, hvad ellers. Men gravid med hvem? Er det en lille neurotisk, splejset H.-baby, eller en argentiskudseende, bamset Brite-baby? Eller en blåøjet hidsigprop skabt af Løvens sæd? Hvor langt er jeg henne? Kommer de til at kæmpe om, at ville være far til barnet (ligesom i Bridget Jones’ Baby)? Kan jeg passe det selv? Hvordan får man en abort? Gør det ondt? Hvor lang tid skal jeg sygemelde mig? Hvem fortæller man det til? Bliver jeg en god mor?

I går aftes spiser jeg en alt for stor pastaret. Den gør mig ekstremt oppustet, og jeg ligger derfor i aflåst sideleje på sofaen, mens det ene afsnit af ‘Frasier’ afløser det andet. Jeg holder om min mave, som var jeg i måske 5. måned (… jeg ligner en der er i 5. måned). Fredfyldt ser det ud i hvert fald.

Jeg ved ikke helt, hvad der sker, men som jeg ligger dér, bliver jeg pludselig overstrømmet af en enorm varme, der får det til at kildre behageligt i mine ydre nervebaner. Det er en ny følelse. Tænk at jeg bare ligger her, gravid, og jeg ønsker mig ikke andet, jeg er fuldstændig i ro med mig selv. Jeg begynder at græde af lykke, meget endda. Jeg er fuldstændig ligeglad med alle de praktiske ting omkring min graviditet. I stedet forstår jeg, at det er min baby. Eller i hvert fald, at jeg ønsker at ligge dér, så tyk, så smuk, i aflåst sideleje, alene foran ‘Frasier’ og være gravid.

At være gravid har bestemt aldrig været drømmen. Og jeg er også ret sikker på, at det ikke som sådan handler om babyer og graviditet. Derimod handler det om at længes – at ønske sig noget, drømme om noget. Det brænder i hele min krop med denne lykkelige længsel. Ikke efter noget udefra; at En Stor Kærlighed kommer og planter sin guddommelige sæd i mig. Men en pastaoppustet lyksalighed af ro og selvtillid som kommer indefra. Jeg kan ikke ryste følelsen af mig.

Når budskabet endelig er trængt ind, bløder jeg igen (thank god). Men jeg er ret sikker på, at lige dér i går, der var jeg altså gravid. Ikke med en baby, ikke med ricottatortellini, men derimod med mig selv. Haha. Ej. Okay.
Jeg kan ikke lukke den her helt smooth.
Fuck holistisk tilgang. Jeg er sikker på, at I forstår det alligevel.
Måske jeg skal være gravid en dag, hvem ved, lige nu føler jeg mig ikke rigtig bange overfor noget.

3 thoughts on “only women bleed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s