nice

weekenden er som een lang døs, jeg er kun vågen, når solen er væk, jeg er nok mest af alt en vampyr, men det er alligevel ikke mig der suger blodet ud til det yderste hudlag på min hals og skaber en læbeformet rød plamage, nej, det kan man jo ikke selv, nej

i sofaen dette hemmelige sted foran brændeovnen, i indendørs rygning og med skizoide vodka/øl-drinks, lunkne popcorn, og gamle afrikanske koloniseringsartefakter spundet ind i forbandelser, haglgeværsskydning og musik fra de glade 40’ere, i sofaen, i sofaen, nu hvor det næsten er morgen, i sofaen lægger jeg henkastet min hånd ned langs mit lår,

tættere, tre centimeter, en centimeter, syv millimeter, en millimeter, swush, Britens lillefinger rammer endelig min, varme, jeg tør ikke kigge på ham, mens vores fingre forsigtigt undersøger hver en centimeter af hud på hinandens hænder på denne berusende teenagefacon, mere varme, han bliver ved med at stille kunstmaleren flere og flere spørgsmål om farvevalget på maleriet, den uskyldsrene flettenfingren intensiveres, hvis sådan noget overhovedet kan intensiveres, det føles sådan, varmen, klistrede popcornfingre,

generelt har han fået mig til at sprutte af grin hele natten, jeg er vanvittigt tiltrukket af ham, han er det sjoveste menneske jeg kender, og jeg har kendt ham i mange år efterhånden, og det er altid en sær følelse, at sætte venskaber på spil på grund af drømme om kærlighed og disse forestillinger,

men forestiller mig ikke rigtig noget mens jeg er i sofaen, varmen rammer mine tæer, synker ned i underlivet, jeg trækker stikket, og vi venter på at værten henter de sidste ting på kontoret og tisser af, vi står bare og kigger på hinanden i porten, og jeg tror måske, at det er mig der kysser ham, helt forsigtigt og fint er det, sneen sætter sig i mit halstørklædeindpakkede, filtrede hår, mine øjne svømmer vodkaølstivt rundt i kraniet på mig, og vi følges til vi ikke kan følges længere, dybe kys, jeg nusser ham kejtet med mine store luffer, frostglat fortov i gadekrydset under fødderne,

hvordan hiver man mest smooth en ven med hjem i seng, der er ikke nogen opskrift på den slags smoothness, jeg er ikke engang selv sikker på, hvad jeg har lyst til, men vi formår alligevel vrøvlende at blive enige om at lande hos mig i min urskov af nyvasket tøj i alle tomme hjørner, her lugter fugtigt og mildt af vaskemiddel, indelukket, han er genert, jeg er genert, vi falder kejtede om på sengen, mens solen står op bag sneen,

ømt og passioneret, hvordan knalder man en ven, hengivent, ikke for voldsomt, men se alligevel hvad jeg kan, jeg bider ham i halsen, lader hænderne køre op og ned af hans store, bløde overkrop, hans øjne er de her glinsende, lysebrune marmorkugler der kigger insisterende på mig til han kommer,

min krop er lettet over at blive berørt, hans krop er overalt på min, da vi vågner sent på dagen, er han voldsomt ramt af tømmermænd, det ligner han er ved at dø, og jeg forsøger ikke at være for meget oppe i mit hoved, var han for stiv til overhovedet sådan.. ægte at ville det her, forsøger at slukke de tanker, synes han overhovedet jeg er nice, der er en sprogbarriere og guderne skal vide, at jeg snakker dårligt engelsk, når jeg har tømmermænd,

jeg vil gerne sætte ord på overfor ham, hvad jeg synes om dette hookup, at jeg synes, at vi skal hooke up igen, at jeg synes, at vi er mere end venner, at jeg har fantaseret om det længe, og at jeg gerne vil se ham igen snart, at jeg gerne vil være kærester med ham og føde hans børn (haha, ej slap af, kidding!) “because of brexit we’ll have to get married now..”, neeej, men i stedet siger jeg hele tiden, som kommentarer på hans skøre indfald: Oh, that sounds nice, nice niceNICENICIEICNINCIE-NICEEEEE, som bestod jeg kun af ét ord,

og måske er det nice, at have mulighed for at prøve sådan en type kærlighedsting, selvom jeg af bitter erfaring siger til mig selv, at alle jeg har sex med kun ser det som et one-night-stand, fordi jeg er grossssss med klistrede popcornfingre og slatten bagdel, at jeg er (nice, men) creepy, og han virker desuden som en nød der er svær at knække, fuldstændig umulig at læse, nok lige så umulig at læse som jeg, åh,

orker man det her kærlighed, tør man,
jeg aner det ikke,
men varmen,
den kan jeg ikke glemme,
nice.

2 thoughts on “nice

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s