du drømmer om et andet sted

Der findes to typer mennesker. Dem der går inde i mosen, og dem der går ude for mosen. Det tænker jeg, mens jeg kæmper for ikke at falde ned i mudderet. Jeg har nok set for meget ‘Alene i vildmarken’. Inde i mosen er jeg helt alene, og hvis jeg koncentrerer mig, kan jeg ikke høre motorvejen. Her skal man kun forholde sig til, om man vil ned i mudderet eller ej ved at holde fast i spinkle grene og finde balancen og fodfæstet på de få tørre områder langs stierne.

Mosen giver mig ro, men ikke nok ro, for det er så forbandet, at man kan stoppe med at være forelsket i nogen, men stadig ikke være i stand til at slippe sorgen og bitterheden over at være blevet afvist. Hvorfor kan man falde ud af forelskelser, men ikke ud af hjertesorgen?

Torsdag vågner jeg op med afsindige tømmermænd efter en krævende work outing med computerdrengene fra kontoret, hvor jeg har ladet øltårnet i bowlinghallen skylle anspændtheden væk. H. beretter i beskeder om en smuk (forestiller jeg mig) kvinde, han har taget med hjem, fordi hans anden dame er ved at forsvinde. Han skriver: “Så det er jo ikke helt dårligt *blinkesmiley*”.

På onsdagens bodega har jeg siddet skeløjet af stivhed ude på toilettet, og sendt kryptisk, kodet besked til Løven, “også ‘…tit’ her, btw”, men på den dødsensfarlige cykeltur hjem spekulerer jeg på, hvorfor jeg ikke føler en skid. Han svar kommer nogenlunde samme tid som H.’s dame-beskeder dér torsdag morgen.  Lige så kryptisk og kodet. Det føles ligegyldigt. Begge mænd føles ligegyldige.

Så nu prøver jeg at klippe båndene til dem. Løven er let nok; jeg lader bare vær’ med at svare. H. derimod er lidt en udfordring. Han har viklet mig ind i sin ambivalens og forstyrrede forhold til kærlighed. Men nu vil jeg bare gerne være fri og passe på mig selv. Det må da kunne lade sig gøre.

***

Leland Palmer sidder i hjørnet af baren. Mens jeg står og tager jakke på, kigger han op på mig med et dæmonisk ansigtsudtryk og puster teatralsk røgen fra cigaretten ud af munden. Jeg vender mig forfærdet om mod Bedstevennen som står paralyseret ved min side. Vi kan ikke tro vores egne øjne. Baren er fyldt med brogede skikkelser fra Undergrunden. Poeter fra 80’ernes Berlin, smukke mænd i dametøj, en mand der har tegnet en sort, tyk streg fra sin næse og ned til sit bryst, og så ja, Leland Palmer-klonen.

Bedstevennen og jeg går i stilhed hen mod parken. Der er regn i luften. Han hjælper mig over hegnet, og efter jeg kluntet er landet på begge ben på stien uden at blive spiddet på de skarpe pigge, lægger han armen over mig og fører mig med ind i mørket. Klokken er fire, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst oplevede byen så stille. Jeg skal ikke engang koncentrere mig om det denne gang. Fuglene skratter iltert i trætoppene, og regnen tager til, mens vi forsvinder ind i labyrinten af mørke parkstier og små søer.

Den store bygning ligner en glødende guldbar på toppen af bakken oplyst af de gule projektører. Det er et guddommeligt syn. Vi betragter det i tavshed fra bænken, hvor jeg kryber ind i hans krog. Selvom det efterhånden regner meget, bliver vi siddende helt stille op af hinanden, som var det, det mest naturlige i verden. Denne nat er som en syret, vidunderlig drøm, som jeg ikke har lyst til at vågne fra.

Efter halvanden times vandring i den mennesketomme park, kravler vi tilbage over hegnet og tager hjem til hans minimalistisk indrettede lejlighed der ligger i nærheden. Mens han sætter sin cykel i gården, står jeg lettere tøvende på gaden og tænker: “hvad fanden har jeg egentlig gang i….”

Jeg lægger mig hjemmevant på sofaen og venter på at frysepizzaen bliver færdig i ovnen. Der er et eller andet ved både ham og lejligheden der gør mig enormt tryg. Jeg har lyst til at falde i søvn, og jeg har lyst til at blive holdt om, men jeg ved også, at det er noget værre rod, hvis jeg starter på sådan noget.

Fordi natten har været een lang drøm, føles det ikke slemt, at jeg først er hjemme klokken syv i morges. Det er som om, at jeg allerede har sovet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s