juledesillusion, kapitel 16

jeg ligger under dynen, fra jeg vågner, til jeg snart skal i seng,

jeg aflyser planerne, 
hvorfor skal jeg også støtte op om venner der flytter fra byen, 
jeg støtter det overhovedet ikke, 
jeg er ikke et særlig godt menneske på den front, og desuden –
mit hjerne er en sødlig forkølelsesgrød, ægte moosh, 
jeg ligger under dynen, og fra jeg vågner til jeg skal i seng, 
spiser jeg mad, knækbrød, te, omelet, dyr indisk takeout der overhovedet ikke kan retfærdiggøres,
jeg tænker på, at jeg bliver tyk snart, 
og så kan jeg ikke passe den vampede nytårskjole,
fuck nytår,
jeg ligger under dynen, og fra jeg vågner, til jeg skal i seng, 
er det eneste i mit fokus de flygtige, susende blikke fra i går aftes,
jeg tænker om mig selv, at jeg måske godt kunne forelske mig i alle for tiden, 
har det noget med min alder at gøre? 28 – det indre ur, den middelalderlige drift efter børn,
jeg vil helst ikke være sådan en der tænker, at hormoner og æggestokke driver værket,
men jeg undrer mig alligevel over den her kærlighedsfølelse, der har fået lørdagen til at føles så luftig,
toilettet er i stuen, og da jeg på et tidspunkt går derud, får jeg øjenkontakt med ham i spejlet,
han holder øje med mig, 
og, indrømmet, jeg holder øje med ham,
de andre i selskabet er oppe og køre over, at han skal på date den følgende dag,
‘ring hvis du skal ha en peptalk,’ siger en af vennerne,
jeg er den eneste der ikke reagerer på spændingen omkring daten. 
min ryg er rank, mine øjne gløder mod ham, 
på et tidspunkt, på altanen, har jeg lyst til at putte mig ind i hans favn,
som ville det være det mest naturlige i verden,
fra jeg vågner til jeg snart går i seng, 
har jeg det som om, at jeg eksisterer på en underlig facon i december,
er julen bare en drøm betinget af umenneskelig kulde, rosenrøde, sitrende fantasier om tryghed og omsorg,
alle decembre er i min krop i dag,
jeg slikker sol på altanen, husker og glemmer de andre dage,

jeg kan kun finde ud af at skrive på denne fragmenterede måde disse dage, for jeg ved aldrig helt hvad jeg skal skrive, men hvis der ikke findes rigtige sætninger, så gør det vist heller ikke så meget, at mit liv heller ikke føles rigtigt,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s