juledesillusion, kapitel 14

Hej, siger Sus,
Hej, siger Niller,
og lokalet begynder at dreje rundt om dem, mens de forelsker sig
jeg ved godt, at det er en film,
jeg lader forelskelsen være forelskelsen,
jeg ved præcis hvordan det føles, det hej dér.
men nu er det afdæmpet, ikke flere analyser og neuroser,
kun romantiske film, tågede minder,
uendelige mængder brunkager,
(jeg føler bare, at vores hængsler ville passe virkelig godt sammen,
suk)

jeg har lidt feber i dag,
træt, i hvert fald,
opkogt, det eneste jeg har formået er at være på møntvaskeri,
roligt, rent
og måske har min nye ven (mig og Løven er venner nu, don’t ask, jeg er en fucktard) (luk aldrig døren) givet mig lus igen, det klør,
måske har jeg også klamydia, det klør,

på vej hjem fra psykolog bliver jeg pludselig enormt sulten,
endelig,
og jeg tager på Medina, hvor jeg aldrig har været før,
velkommen til medina, 
jeg er måske kun en pita for dig, 
men nu er pitamenuen kun for mig,
kun for mig,
(og jeg håber, du er ensom),
og hvor der aldrig er nogen mennesker,
jeg bestiller en kæmpe pita-menu, kødkødkød,
det mest sørgelige klavermusik spiller, mens han putter maden ned i en gylden pose,
jeg smiler over stedets skjulte ekstravaganza, og over
at jeg har fred
i dag, i hvert fald.

9 thoughts on “juledesillusion, kapitel 14

  1. Jeg er klar! Vi kan kalde logen “Den Eneste Ene Kebab”, hvor vi diskuterer kebaboplevelser blandet med citater fra filmen, fx “meget mærkelig kebab” (jeg kan ikke komme på flere lige på stående fod), og hvor vi kan snakke om alt det lort der generelt foregår. Lyder som om, at du har haft et fucked efterår; det gør mig ondt. Vil gerne skrive “forhåbentlig lysner det snart”, men jeg bliver selv så træt, når folk siger det til mig, haha. Jeg har kæmpestore forventninger til 2018; som om jeg vågner 1. januar, og pludselig er et helt andet menneske med et helt andet liv. Illusion. Stort kram på dig, ungtante.

    Like

  2. Du har helt ret. Fucked er det helt rette ord.
    Jeg vil gerne allerede nu smide “hvis dit forhold var en samling af svitsede, kødimiterende fedtstykker af uidentificerbar karakter, hvilket nummer ville det så være på menuen?” på bordet. Desuden er “meget mærkeligt firma” mit klare favoritcitat, men mange aner ikke hvor det kommer fra, når jeg siger det. Se, nu igen er vi som to dele af en jordnød, som ikke ved, at de har manglet hinanden.
    Det med 2018 er jeg helt enig i. Som om jeg pludselig er a-menneske med ægte ambitioner, det der fucking “drive” alle taler om, og selvkontrol. Jeg tvivler dog. Det virkede i hvert fald ikke sidste år.
    Tak for kram. Og så… Fuck fuck da.

    Like

  3. Jeg er vild med beskrivelsen 'fedtstykker af uidentificerbar karakter'. Engang så jeg et program som viste, hvordan man laver de dér store kødruller, og siden da har jeg kun spist falafel. Men nogle gange er det ok at lukke øjnene, åbne munden og proppe unknown meat object ned i svælget… æh. Måske er kebab bare fallos? “Jeg har spist i kebab i over syv år, jeg ved… nogen ting..” Eller gør jeg?

    Jeg har sådan følelsen af, at jeg, når 2018 er ovre, udbryder: 'Wow, utroligt hvad der kan ske på kun ét år! Jeg har fået drømmejobbet, min første baby, flyttet til Nordsjælland med min smukke, men følsomme og intelligente husbond, og fået udgivet en bog med fortryllende lav-dit-eget-stearinlys-opskrifter'. Jeg kan bare mærke, at det bliver mit år.

    Like

  4. Jeg havde vistnok heller aldrig spist kebab igen efter sådan en film rullende for nethinden. Måske vil jeg slet ikke vide det “et eller andet” man ved, når man har spist kebabber i over syv år. Fuck.
    Jeg får lidt angstsved af tanker om drømmejob, udgivet bog og bolig i Nordsjælland. Det kan hænge sammen med, at jeg kun lige er fyldt toogtyve, men det kan også hænge sammen med, at min psykolog engang spurgte “tror du da ikke, du er født til at være lykkelig?” og jeg svarede “nej. Jeg er bange for glæde”.
    Vi bør finde et andet sted at skrive til hinanden om den slags, men det er svært at bekende kulør uden samtidig at smide den trygge maske af anonymitet, som helt klart hersker. Fuck.
    Men jeg håber, at det bliver dit år. Jeg er i gang med at læse dine ord fra ende til anden, og jeg bliver ramt af en form for uhyggelig genkendelighed. Fuck, hvor jeg håber, det bliver dit år.

    Like

  5. Det er heller ikke noget jeg drømmer om; de mål dér for 2018. Men hvis man nu var et menneske med drive og for mit vedkommende – indså at man snart var 30, så ville det måske være et meget fair rationale for det kommende år. Åh. Jeg kender så godt den samtale du dér beskriver med psykologen; hver gang jeg er glad, formår jeg at obstruere det med: Jamen, det er en illusion jeg er glad, der må være noget jeg har overset. Og tut-tut, så kører neurose-toget.
    Måske du vil sende mig en mail (weemoedblog@gmail.com) og så kan vi løse det med anonymiteten. Jeg er overraskende lemfældig med min i hvert fald. Du kan lige overveje det.
    Jeg håber saftsuseme også, at det bliver dit år.
    Er beæret over, at du læser tilbage. Bliver altid glad, når folk kan se sig selv i det. Det gør, at jeg føler mig mindre alene.

    Like

  6. Jeg har heldigvis beriget mig selv med en anonym mail også. Hvis jeg får samlet modet sammen, så smider jeg en mail i din retning. Det er så rart at vide, at man ikke er alene i elendigheden. Du føler dig måske alene, men vi(!) er mange. Måske kan vi have en form for sammenhold i det.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s