juledesillusion, kapitel 13

Da jeg kommer ud fra den lille sal i biografen, er solen gået ned og det er begyndt at regne og blæse voldsomt. Jeg sætter mig på en stol under en parasol og ryger en cigaret, mens jeg betragter skilte der vælter omkuld og folk der kæmper med deres paraplyer. Det er svært for mig at vende tilbage til virkeligheden efter filmen, og det er som om, at jeg ser verden gennem et filmkamera. Der er noget ildevarslende over det brutale uvejr, og da parasolen jeg sidder under begynder at give efter, hopper hele mit nervesystem op i halsen på mig.

Vi var kun fire mennesker i biografen (fordelen ved at være en dagdriver), og ved nærmere eftertanke, var det måske ikke den smarteste film at se for et hypersensitivt menneske. Nuvel, jeg vælger det jo selv til, åbenbart. I ‘Thelma’ kæmper en ung pige med angst og traumer der kommer til udtryk gennem epileptiske, overnaturlige anfald; en fornem balancering mellem kvælende hysteri, undertrykt begær og overrumplende forelskelse.

Mine sanser er skærpede (tyndslidte nerver), og da Thelma på et tidspunkt er fanget under vandet i en svømmehal, kan jeg mærke klaustrofobien så tydeligt, at jeg er lige ved kollapse. Imens filmen tordner frem med stroboskoplys, dramatiske strygere og en ond natur i oprør, kører mine tanker i tre miliarder spor, og jeg forsøger, at placere dem i en overordnet kategori der hedder: “Fuck, jeg er så random.” Ikke så dybt, nej, men det er sandt. Jeg er så random.

Jeg vil gerne komme med en længere analyse, men der er efterhånden noget pinagtigt over min neurotiske adfærd, og fordi denne julekalender på dagligt plan blotlægger disse følelser og tanker, så står det hele så tydeligt, at jeg efterhånden er lige ved at kaste op over mig selv. Jeg er fuldstændig sindssygt træt af, at være så følsom her. Mine følelser lammer og forstyrrer alting i mit liv. Hvordan skal jeg nogensinde få noget konstruktivt ud af det?

På cafeen tidligere på dagen har jeg siddet og skrevet om mig selv i en time i min håndskrevne dagbog (oh yes) og græder lidt over mine egne analyser og åbenbaringer, og så derinde i biografmørket er jeg også fra snøvsen, overfølsom, voldsomt-sansende og grådlabil på alle de forkerte tidspunkter, fordi jeg er så ængstelig, at jeg pådutter filmen min egen storyline og eksistentielle krise; som var jeg på sin vis selv Thelma, åh. DET ER BARE EN FILM, din idiot. (forresten vanvittigt god, se den!)

Og verden føles så stor og mørk og ildevarslende, når jeg beslutter for at gå hele vejen hjem fra indre by i regnvejret, og i starten vil jeg ikke sætte musik på, fordi mine tanker larmer så meget, men det er så uhyggeligt kun at høre mine hårde træsåler klinke mod fortovet og mit forpustede åndedræt, og jeg ville ønske, at jeg kunne græde noget mere, men i stedet for binder jeg alting op i en poetisk, fiktiv forestilling, og jeg overvejer, om Løven også bare var en del af min vanvittige indbildningskraft, og at jeg ved at blive bollet i røven rent faktisk vågnede op, sådan, en emotionel knytnæve lige i fjæset, som fik alle forestillingerne til at briste. Lidt ligesom blotteren i parken, der pludselig bliver bevidst om sin adfærd, mens hans står med dilleren frit svævende foran en kvindelig løber, “oh shit, hvad har jeg gang i,” tænker han.

Det værste ved, at det med Løven er overstået, er at jeg skal vende tilbage til mig selv. Det er ulideligt. Det var meget lettere at være indbildsk forelsket i en forestilling om kærlighed, end at skulle kunne forestille sig, hvordan det her liv skal udforme sig og hvor jeg skal hen. Goddammit. Men i det mindste vågner jeg. Det er godt. Det er det altså. Næste gang jeg skal i biffen, skal jeg måske bare vælge en komedie.

Det her er den mest afspillede sang på min Spotify i 2017. Shit. Such vemod!

2 thoughts on “juledesillusion, kapitel 13

  1. Musik til at overdøve tanker er en menneskeret ind i mellem. Men mest lydbøger bruges her, lige pt. – Lene Kaaberbøl's Sølvheste-serien luller i søvn i disse dage pga. flyttestressen.

    – A

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s