juledesillusion, kapitel 10

Jeg har ondt i mit hjerte, og jeg er hele tiden bange for, at det vil holde op med at slå.

I et mix af gintonicsvodkaredbullølvinchampagne smadrer jeg ind i dansegulvet med 100 km/t, og i den vidunderlige frigjorte fuldskab indser jeg, at jeg er omringet af utrolig mange mænd, og jeg er så grådig, fuck, og en portugiser snaver mig i gulvet i rygerrummet, løfter mig op, kaster mig rundt, jeg spilder vodkaredbull på alle omkring mig, hviner i vilden sky, han siger, jeg er den smukkeste kvinde i lokalet, jeg siger, han lyver, jeg får en oppustelig guitar og jammer på den, i’m slappin da bass, råber jeg, og alle mændene – de elsker det, jeg er et hit,

og på dansegulvet hiver de allesammen i mig, måske er det dem der er grådige, jeg føler mig magtesløs, og jeg har redbull udover det hele, mit hår stinker sødligt, og en ældre fyr, som jeg i min beruselse synes ligner lidt Adam Holm (det gør han overhovedet ikke), skaldet dog, han snaver mig også i gulvet, og jeg danser tæt op af ham, lukkede øjne, redbullhår udover det hele,

og mine venner siger, at nu skal vi hjem, og i en selfie taber jeg min telefon på betongulvet, så skærmen flækker i tusinde stykker, det er aldrig sket for mig før, og mit store halstørklæde suges ind i dansegulvets sorte hul, og nu er jeg kold om halsen mens jeg cykler (fucking idiot), og ved åboulevarden ser jeg en fyr der danser over fodgængerovergangen, og jeg stopper ham selvfølgelig for at spørge hvorfor han danser, og det viser sig, at jeg kender ham, en fjern bekendt fra en anden tid, og vi følges hjemad, jeg fortæller alt om mig selv, han giver mig cigaretter imens, vi går ind på bodegaen, flere gamle bekendte, så random, jeg fortæller forsat alt om mig selv til alle, cringe,

og pludselig er klokken fem, jeg går hjem, ryger insisterende en cigaret på altanen, jeg er så stiv, jeg er så glad, jeg er så ulykkelig, jeg er så fucked, jeg griner af mig selv, hvad fanden laver jeg, men hold nu op, sikke en aften; disse forestillinger om kunstudstillinger, deep house, tyrkiske klædudfester, kødbyens beton, jeg er alle disse steder, i alle disse forestillinger, jeg er fri og jeg er vild, jeg elsker når det eskalerer på den her måde, selvom mit hjerte har det fucked.

Måske Løven kommer snart. Jeg er helt tømmermændsuduelig og ved slet ikke, hvordan jeg skal få sagt noget af det, jeg gerne ville. Lige nu synes jeg mest af alt, han er en nar. Men jeg længes samtidig efter at se ham. Hold kæft, sådan nogle forelskelser her er altså den værste pest. Fuck ham. Fuck mig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s