juledesillusion, kapitel 8

Jeg negligerer min krop, jeg er meget bevidst om dette, men jeg gider ikke spise når jeg er sulten, ikke fordi jeg ønsker at tabe mig, jeg er fint tilfreds med min krop, jeg har bare ikke lyst til at tage stilling til noget, og som konsekvens er jeg konstant sulten, og i dag er en kulmination af denne sult, så det er først da jeg kværner en kæmpe burgermenu her til aften, at jeg forstår, at jeg ikke er superangst, har underlivsbetændelse, diabetes, kræft i tarmene og at jeg egentlig nok har det fint nok, til trods for at dagen er blevet brugt i en nærmest feberhvilelse, hvor jeg endda tager ipren, fordi maven bliver ved med at gøre ondt, og jeg er oprigtigt urolig uden at fatte, at det bare handler om, at jeg skal spise ordentligt, åh, hvorfor er jeg så ond mod mig selv,

men jeg kan alligevel komme afsted til samtalen om jobbet, og da jeg går derfra er min krop tung som frederiksberg rådhus, en blanding af kronisk sult og rædsel over om jeg er i stand til noget som helst, jeg bliver så bange for de løfter mit smilende, imødekommende ansigt indgår, det er svært at holde balancen som jeg står der i biksen, og tror jeg bare, at jeg kan tage sådan et job, havde jeg ikke angst, turde jeg godt sige noget, kan jeg lære fra mig, kan jeg strukturere et forløb, har jeg overhovedet et netværk, hvad bilder jeg mig ind, hvad tror jeg om mig selv,

og alligevel formår jeg at sende et overskudsbilled af mig selv med solbriller, et perfekt menneske på vej til perfekt jobsamtale, skriver jeg i beskeden til Løven, og jeg fatter ingenting, hvorfor fatter jeg ikke, at han ikke gider mig, seriøst, hvad laver jeg, og forhåbentlig kan jeg finde ud af dette arbejde, jeg vil så gerne, men hvis jeg ikke engang kan finde ud af at spise, hvordan søren skal jeg så kunne finde ud af noget som helst?

*** Det er ikke fordi, at jeg ikke spiser noget overhovedet. Jeg spiser bare ikke nok.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s