juledesillusion, kapitel 4

Det er som om, at jeg kan blive ved med at sove og sove og sove og spise og spise og spise, og måske er jeg ved til at blive en bjørn på vej i hi, det føles sådan, jeg har i hvert fald ikke lyst til at stå op (nogensinde igen). Det slår mig på cykelstien, at det er lang tid siden, at jeg har cyklet, det føles usikkert i morgentrafikken, jeg holder vejret, og mine følelser er desuden ved at bruse over brederne, jeg ved, at det bliver en kamp at holde tårerne inde på jobcentret, så da konsulenten spørger mig, hvordan det går med jobsøgningen, er min stemme da også lige ved at knække over, og jeg forstår ikke, hvorfor mit hjerte insisterer på at banke så hurtigt, sådan, helt oppe i øjnene, dunk dunk, pas på de ikke falder ud, jeg fortæller sandheden, stadig med den bævende stemme, men det er ok, det er ok, og jeg er stået op nu, det er jeg altså, så det er ok, at det går dårligt med jobsøgningen, det er ok, at hun siger, at jeg ligeså godt kan skyde en hvid pil efter de opslåede stillinger (mit indre skriger: hvad fanden gør jeg hvad fanden gør jeg så).

Løven sidder i mig alle døgnets timer, det er lige så ubegribeligt som da han rent faktisk eksisterede, og jeg ved, at jeg har set for mange romantiske film, for jeg håber hele tiden på bridget jones-scenariet, hvor han kommer og banker på døren, henter mig, fortryder beslutningen, vi kysser i sneen og jeg siger, at dagbøger er fulde af lort, men jeg har ikke fornemmelsen af, at folk kommer og banker på hinandens døre længere, gør de?

jeg har bare lyst til at gå i seng allerede nu, men bliver nok nødt til at vente et par timer, måske hvis jeg lukker øjnene, blinker meget langsomt, så forsvinder december, men jeg er lidt usikker på det. Det føles som om, at alle er igang med deres liv; kærester, børn, jobs, penge, mens jeg bare sidder alene i NV og glor tavst ud i luften.

2 thoughts on “juledesillusion, kapitel 4

  1. Nix. Du er ikke alene. Jeg sidder også og glor ud i luften. Lægger planer i mit hoved og udfører en promille af dem. Jobsøgning er ensomt. Hvad sagde jobkonsulenter du så skulle gøre, hvis ikke de opslåede?

    Like

  2. Jeg har også gang i virkelig mange projekter. Eller. Med “gang i” mener jeg, at jeg forestiller mig en masse projekter, og netop som du siger, lægger planer. Det sagde jeg også til jobkonsulenten: “jeg har gang i en masse ting”, hvilket hun var tilfreds med. For som nyuddannet skal man sende uopfordret, mose rundt i sit netværk og skabe sin egen stilling m flere typer deltids/freelancejobs. Og jeg tænkte – det lyder som drømmen, det er lige præcis det jeg har “gang i”. Men det er løgn, haha. Jeg har ikke gang i andet end luftkasteller.
    Tak fordi du fortæller, at du også har “gang i” at sidde stille. Det gør mig fortrøstningsfuld. 🙂

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s