to timer

Da jeg kigger på mit ur, efter vi har sagt farvel til hinanden, er der kun gået to timer. Det giver ingen mening. To timer! What…

På bænken forinden havde jeg lænet mig ind i hans favn og kysset ham. “Det er en fornøjelse at kysse dig,” siger han, og jeg griner ind i hans mund. Hver gang han kiggede på mig i løbet af de to timer, havde jeg lyst til at røre ved ham.
Før det havde jeg vist ham mine tegneserier; hevet dem ublu op af rygsækken. Før det havde jeg fortalt om angsten og psykologen. Før det, grint på den ikke-overstadige måde; bevaret øjenkontakten og roen. Før det, delt deprimerende beskrivelser af mit grå dagpengeliv. Før det, fået et underligt insisterende sug i maven, da vores knæ rørte hinanden under bordet.
Før det, havde jeg siddet alene på baren og ikke rigtig gennemtænkt, at der om lidt ville komme et fremmed menneske ind af døren for at mødes med mig. 
Før det var jeg ved at tude på jobsøgningskurset, fordi jeg ikke kunne holde ud at være der. Før det, kunne jeg mærke angsten koge i mit blod; klar til at implodere.
Før det, stod jeg op og det var mandag.

***
Jeg har ikke rigtig flere ord omkring det lige nu. Det irriterer mig. Jeg er fuldkommen.. mundlam.

MEGET MÆRKELIG MANDAG.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s