underkastelse

Han møder en bekendt på fortovet. Jeg står en meter længere fremme og gemmer mig under paraplyen. De smalltalker lidt, og jeg smiler høfligt til vennens kæreste.  På en sær måde virker det som om hun har luret os. De skulle bare vide, tænker jeg.

De enoghalvtreds nuancer af paranoia der opstår, når man skal møde en fremmed fra nettet. Om natten har jeg mareridtforestillinger om, at han ikke er den, han giver sig ud for at være. En gedigen catfish, hvis sociopatiske træk centrerer sig om at lokke naive kvinder i slut-20’erne i en seksuel fælde; vælte ind i entreen for derefter at voldtage og myrde dem. Så vi mødes på et gadehjørne. Han siger, at det er vigtigt, at vi begge er trygge. Han er pæn, og ikke en voldspsykopat. En blød jysk accent former hans ord. Jeg fniser når paraplyen skjuler mit ansigt.

– Det her er forresten mit navn! Jeg peger på dørskiltet. Jeg har forinden fedtet rundt med nøglerne til dørene, brugt de forkerte, alt i mens min udstråling er kølig og boblende. Mesteren af smalltalk, c’est moi.

I entreen voldtager og myrder han mig (heldigvis) ikke. I stedet tager vi høfligt vores jakker af og står et kort øjeblik begge afventende overfor situationen. Han kysser mig, og presser mig op mod væggen, ligesom i fantasien.

Han leder mig ind i stuen og trækker alt mit tøj af, så mine tre nuancer af bleghed oplyser lokalet.
– Læg dig ned, siger han, og presser med hænderne på mine skuldre min krop nedad mod gulvet. Jeg slår min hjerne fra, og lukker øjnene med ansigtet most ned i det kolde gulv. Han går rundt om mig og betragter mig. Jeg kan høre, at han trækker sit tøj af.

Mens det åbne vindue blæser kold luft ind på min meget nøgne krop, glemmer jeg formiddagen i rædselsfulde dagpengeland. Et introduktionsmøde havde affødt ubehagelig stress omkring fremtiden, og jeg sad i a-kassens lokaler og havde mest af alt lyst til at tude som en lille hjælpeløs baby. Et system hvis regler og forudsætninger jeg tvinges til at underkaste mig. Ironisk nok i skærende kontrast til min frivillige underkastelse overfor ham.

– Sæt dig op, siger han, og jeg åbner øjnene. Lige foran mig er hans pik. Han presser den dybt ned i min hals. I den skrevne fantasi tænder han på, at jeg får tårer i øjnene over at have hans pik så langt inde i munden. Jeg har indstillet mig på det og forsøger at holde øjenkontakten. Hans blik er stift og han holder hårdt fast om mit hoved.

– Rejs dig op. Min fortumlede, underkastede krop får stablet sig selv på benene, og han bøjer mig ind over spisebordet. Mens jeg ligger der, tænker jeg, at det er skørt: Knaldet af en fremmed mand på mit spisebord en fredag eftermiddag… hvad laver jeg?

Efter knap to timers euforisk knalderi begynder han at fable om en stille aften på sofaen og tager sit tøj på. Vi snakker om Den Korte Radioavis, og jeg retter kraven på hans skjorte, der har krøllet sig sammen. Vi kysser lidt. – Måske vi ses igen, måske ikke, men tak for fantasierne, siger han og klemmer mit bryst.

Han er en evighedsforfatter; typen der arbejder på et stort værk i mange år uden nogensinde at blive færdig. Jeg forestiller mig, at jeg er en litterær karakter i hans bog. De to forrige døgns mange ophedede samtaler vidner om, at vi begge forsøger at skabe denne fantasi-karakter i hinanden. Jeg kan ikke finde ud af, om det er smukt og poetisk, eller helt fucked.

Jeg underkaster mig et fantasiregime der prædiker, at man skal komme hele tiden og elske at tage en pik til roden. Jeg underkaster mig et fremmed menneske, for at kunne virkeliggøre mig selv og mine drømme og fantasier. Men det er befriende for mig; dette kontrollerede kaos.

Samtidig er jeg lettet over, at han tager hjem, for jeg tror, at jeg langsomt skal lære det her. Få timer af gangen, her og dér. Det er voldsomme følelser, og rystende i begær, glider jeg langsomt væk fra vigtigheden af Systemet. Jeg har ikke lyst til at være dette karriere-menneske, og jeg føler mig stærk og frigjort i den selvvalgte, lystbetonede underkastelse.

En krop dirrer af løs energi efter sådan en oplevelse, og mellem tre hvæs af en joint og en gin&tonic hos en veninde, skriver jeg, at jeg stadig kan mærke hans pik. Hver gang jeg lukker øjnene, ser jeg hans blik hvile på mig. Han skriver, at han har flere ordrer til mig.

Jeg kan ikke vente.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s