ikke-listen

Jeg har lige brugt en halv time på at prøve at skrive en liste om ting der sker, for i september sker ting, men jeg synes mit sprog er frygteligt, når jeg er fyldt op af alt for meget livs-entusiasme (gud forbyde det), og jeg ville skrive en liste om min gamle chef fra berlin, om min irriterende faster, amagerdrengen der ikke har fattet en skid, om søde hvidkaffe, og så ville jeg skrive om min gamle roommate, som var den eneste betændte byld der hersker på nørrebro, men som jeg mødte her til aften på bodegaen (når man siger bodega i bestemt form, lyder det som om jeg er der hele tiden, det er jeg ikke), og hvordan jeg har gået og sagt til alle, at det ville være det værste DET VÆRSTE, simpelthen, at møde ham, for jeg troede der var en kæmpe spand af had og foragt, som han ville hælde ud over mig, for jeg husker forholdet som hadefuldt og angstpræget og jeg var vitterligt overbevist om, at han hadede mig, men pludselig står han dér, opsøger mig!, og krammer mig, med underlige kærlige, rene øjne, intet had men ømhed, ØMHED, og han fortæller, at katten er et trygt sted, og at han har det godt, og det er som om, at møde en gammel ven, og jeg forsøger at grine lige så meget som han griner, han griner meget, og jeg kommer i tanke om tiden før hadet, for præcis et år siden, hvor jeg lige var flyttet ind med redningsvest på efter skægmonstret, og jeg husker hvor meget vi grinede, og hvor meget vi snakkede om kunsten og litteraturen og musikken og livet og cigaretter og rødvin, og den ØMHED vi egentlig havde for hinanden, og så er det som om, at jeg slet ikke skal være bange på Nørrebrogade længere, nu er vi bare venner igen, og alting er åbenbart glemt, men godt, det er godt. Han var den sidste betændte byld. Byen er min igen.

Så jeg slettede listen, jeg skal ikke dét med lister, kan jeg mærke, liste-lister måske, men ikke ægte blogger-lister, så jeg ville egentlig bare slette den og poste en Whitney Houston-sang, som vendte tilbage til min sjæl i lørdags, og mit hoved er i skyerne på den gode måde, jeg kan mærke inspiration og kreativitet, jeg har tegnet uafbrudt det sidste døgn, udover bodegabesøg, jeg kan mærke mig selv på alle tænkelige måder (og nye måder takket være mr. rabbit), og alting føles godt, det er godt. Forhåbentligt er der ikke flere betændte bylder jeg har overset. Hvem ved. For i september sker ting jo. Errmerrrhhgeerrwd. 
Og Whitney. Selvfølgelig. En idiot i regnfrakke der lipsyncer den her satan i stormvejret op af nørrebrogade. Ser du det. Ser du dig i det. Jeg ser det.
(Jeg forstår ikke den her musikvideo)

3 thoughts on “ikke-listen

  1. Fuck, hvor jeg dog glæder mig til, at jeg ikke er ved at gå til af træthed, efter en 11-timers jobdag og kaos på cirka alle fronter, for så skal jeg læse hele din blog – det bliver godt, kan jeg mærke.

    – K

    Like

  2. Jeg overlevede jobbet (for nu) og er nu her ved 14. september igen – kæft, for en omgang. Du skriver på den der helt fantastiske og medrivende måde, som man kun kan, hvis man er ganske anonym og har talenterne til det.
    Jeg er fan.

    – K

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s