den drømmende der drømmer og bor i drømmen

Det gik op for mig efter 40 minutters vanvidsgang over det uklippede græs og de nyanlagte gravstene, den samme offroad-rute jeg tager hver gang på kirkegården, at jeg havde problemer med at trække vejret, og at der lå 239 kampesten på mit bryst. Jeg slukkede for Den Korte Radioavis og satte klassisk musik på i stedet. Så føl dog noget, kvinde. Tvang mine ben til at sløve deres gang, og prøvede at få presset luften helt ned i maven.

Til sidst endte jeg med at sidde og græde på en bænk med hætten trukket over mit hoved, mens jeg med lukkede øjne så mig selv danse en vals i min lejlighed, ført an af en kyndig, elegant dansepartner uden ansigt til musikken fra Svanesøen. True story, det var dét som fik mig til at græde. Hvad.. åh.

Forinden havde jeg siddet herhjemme helt manisk med vilde øjne og sendt to jobansøgninger af sted. Hamret løs på tastaturet med et ego så stort, at det ikke ville kunne undgå at eksplodere i løbet af dagen. Det måtte ske.

Det er nogle frygtelige ansøgninger jeg har sendt. De svæver over virkeligheden. Det er ligesom at spille et computerspil. Fuldstændig fiktiv involvering. Sejrene er kortvarige og instrumentale, jeg tæller mine point og dukker mig for headshots. Ved at jeg er dygtig, men at det ikke er holdbart.

Og mens jeg sad på kirkegården, spurgte jeg mig selv. Hvorfor er det, at du altid vil sidde på en skide kirkegård? Hvorfor græder du på kirkegården, selvom ingen du kender er døde? Er du ikke en stor fed kunstnerkliché?

“Hun vandrede rundt på kirkegården, i sorgen over – ikke det håndgribelige – men det abstrakte meningstab. De fortabte chancer, forbigåelsen af hendes væsen. At være misforstået. Født i en forkert tid, en forkert krop. De døde under jorden minder hende om, at det er ok at sørge. Kun her finder hun fred. Og først da Svanesøen spiller valsen, da gribes hun endelig af en virkelighed, mens en imaginær elsker trækker hende rundt i lejligheden med rolige dansetrin, som hun vælger at forveksle med frihed.” 

Åh, gud forbyde det! (Opkast)

Der er bare flot på kirkegården, okay.

Som ekstra krydder på min imaginære tilstedeværelse i denne mandag, fortabes jeg også i Twin Peaks-finalen. Serien har de sidste mange uger fucket med min virkelighedsforståelse og slæbt mig ind og ud af drømmende mareridt. Igen denne uvirkelige computerspilsfølelse. Jeg ser det alene og med åbne polypper. Det er så uhyggeligt (og fantastisk). Jeg er fortabt i min evige, ukritiske kærlighed til David Lynch.

Vi er som den drømmende, der drømmer og bor i drømmen, blev der sagt i et af de forrige afsnit. Det føles som en drøm det her. At jeg er den drømmende, der drømmer og bor i drømmen. Men jeg er samtidig klar over, at jeg er mere virkelig end nogensinde. Og jeg tror egentlig, at det er dét som føles så skræmmende og klaustrofobisk. Det der gør, at jeg drømmer om en fiktiv vals på mit stuegulv og forbinder det med frihed. Jeg længes efter det uvirkelige, fordi jeg forstår, at jeg desværre er forankret dybt i noget meget reelt. Lidt ligesom at længes efter kærlighed, men hvor personen der skal komme med kærligheden aldrig har et ansigt.

Puha.

De sidste par dage har generelt bare været.. udsyrede. Jeg er så bange. Jeg prøver at huske mig selv på, at livet var på præcis denne her måde for et år siden. Alting kastet op i luften. Efterårets komme og udefinerbart, flydende liv. Så jeg går hjem i går aftes, tager et billede af mig selv hvor jeg ser deprimeret ud og bruger efterfølgende resten af aftenen på at tegne det deprimerende billede med akvareller. Ironisk nok er virkningen terapeutisk (og ikke deprimerende). Jeg kommer videre i min eget selvoptagethed.

Jeg tror, at jeg tilbringer for meget alenetid med min hjerne for tiden. Helt stegt og stenet. Til gengæld keder jeg mig aldrig (man keder sig aldrig i drømmene, muhaha). 
Måske vil det være godt for mig at få et job snart..

2 thoughts on “den drømmende der drømmer og bor i drømmen

  1. Jeg er først lige faldet over din blog her til aften, og sikken en skam. En skam at jeg ikke fandt den noget før, altså. For jeg er vild med den. Du har i hverfald lige fået en ny læser med i bagagen herfra 😉

    nouw.com/lillelyng

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s