hej måne

Amagerdrengen faldt i søvn i eftermiddags til en komedieserie, efter vi kun havde været vågne et par timer. Jeg puttede mig ind i hans krog med hovedet på hans bryst og synkroniserede min vejrtrækning med hans. Den sløvende stilhed og varmen fra et andet bankende hjerte fik al ængsteligheden til at forsvinde. Små tårer krøb ned på hans grå sweater, mens jeg lykkeligt faldt ind i tiltrængt ro. Tankerne kredsede om de ubesvarede beskeder og opkald fra aftaler jeg havde i dag, men trygheden fik mig til at give slip på det hele. For første gang i lang tid, gav jeg endelig bare slip.

Det blev aften. En solskinsdag sovet væk. Jeg havde ikke spist i over 24 timer. Han tvinger mig til at købe kødpålæg i Fakta. Man skal åbenbart have kødpålæg. Vi smadrer rundt dernede. Det er første gang, vi har set hinanden ude for mine fire vægge. Han hjælper kvinden bag os i køen med at få hendes tunge varer op på båndet. God bless you, siger hun. Vi køber billige is og spiser dem inde i Netto, mens han finder en stor rib eye og en 4-pak Coca Cola. Han skubber mig ind i hjørnet i butikken, mens han pakker colaerne ned i tasken. Nobody puts baby in a corner. Det er syret at stå mast inde i dette hjørne og lade som om, at vi kender hinanden godt. Jeg følger ham ned til bussen. Vi joker om hans pik. Når vi ses næste gang, laver jeg mad til dig. Bøf, sovs og kartofler, siger han. Vi fistbomber, og min hånd eksploderer i Nordvest. 

Tænk det var så varmt i dag. Jeg havde ikke bemærket, at sommeren var kommet. Jeg græder lidt bag solbrillerne nede ved thai-stedet på Nordre Fasanvej, mens trafikken buldrer omkring mig. Han minder mig om Skægmonstret. Hans varme krop og roen i denne er som Skægmonstrets. Jeg stjæler hvert et kys i nakken og hver en hånd på mit bryst og hvert et kærtegn på mine ben. En tyv i gråzonen mellem fornuft og frihed og sansning og dating og bolning og samtidig det store fyldige Ingenting. Det hele er OK, egentlig. Det er OK at gøre dette, at være dette. 
Nu er månen stor og gul som den overmodne appelsin ude i køkkenet. Nordvest ligger åben ude på altanen, og jeg er alene, men for første gang i lang tid meget tryg og ikke ængstelig. Min nattesøvn kommer formentlig til at være ikke-eksisterende taget de tusinde timers søvn i weekenden i betragtning. Men igen. Det er OK. For jeg har jo ferie. Og jeg skal ikke noget.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s