taber

Ved du godt, at jeg stadig er forelsket i dig,
vil jeg skrive til ham.
Ved du godt, hvor meget du har betydet,
vil jeg skrive til ham.

I morgen er han bare væk.

Jeg har drukket fire glas vin og to øl og sidder og hører disse invasive kærlighedssange, som skaber fiktionelle forbindelser til virkeligheden for mig. Soundtracket til en hjertesorg, jeg ikke kan håndtere. Efter at have dissekeret Skægmonstret og H., som jeg forudså denne aften ville gøre, så er jeg sitrende i en længsel efter mere drama og mere smerte. Som om smerten ikke var reel nok i sin eksisterende form.

Eller, udskift “smerte” med “rastløsthed”. Hvorfor er der ingen der kan se mig? Jeg er jo lige her. Så se mig dog.

Dagen har jeg sovet væk, og nu er jeg håbløst vågen mens regnen larmer på metal-altanen. En stemme siger, skriv for fanden. En anden stemme, skriv for fanden ikke til ham. En tredje stemme siger, slap nu af W. Havde vi ikke lige aftalt du skulle komme videre?

Det er godt man har en blog, så man kan forhindre sig selv i disse dumme handlinger. Jeg kan se, hvor dumme erklæringerne ser ud, når de hænger dér løst ud af en kontekst. Som de ville gøre mellem os. Jeg overvejer, om dette bare skal være et indlæg for mig selv. Endnu en kladde med forliste, pinlige følelser. Men hvorfor skjule det her fremfor andre ting?

Jeg føler mig som en kæmpe taber.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s