et voksent liv

Ved midnatstid i nat sad vi begge og græd lidt på den tomme, tyrkiske restaurant efter at have spist en stor omgang shiz’n’pommes. Jeg fortalte med mayo på fingrene og ris mellem tænderne om Amager StrandparkJo flere tårer der samledes sig i hendes øjne, jo flere pomfritter jeg desperat proppede ind i min mund, desto mere fortalte jeg.
– Ingen skal være så ensomme dér, sagde hun.
– Ingen skal vågne op og have lyst til bare at dø, sagde jeg.

***

Før shiz’n’pommes og ensomheden, var der musik.

Vi sidder begge med lukkede øjne, svajende fra side til side. I mit hoved løber jeg rundt på farlig bjergside i Georgien mens det trækker op til tordenstorm. Jeg er iført en stor, blafrende bomuldskjole, kastende vildt med ild, flammekastere!!, tror jeg, mens jeg synger min smerte ud som en ulykkelig sigøjner; hujaheyyyyooooooo-arhjiiiijaaaaaayaaaa (man kan næsten høre det for sig, kan man ikke?). Jeg har haft et godt, men hårdt liv, siger alter-ego-sigøjneren hvis øjne er mørke og dragende, håret sort som ravnene ved skumringen… Vindmaskiner og mystik (titelnummeret på min nye plade.. kan købes i Aldi)…

Når jeg endelig åbner øjnene, en langsom, døsig bevægelse, kan jeg læne mig lige nøjagtig 15 centimeter tilbage, dreje hovedet til venstre, og glo uden forbehold og hæmninger på lydmanden. Frem og tilbage mellem min sigøjner-fantasi og voksen-fantasi. En voksen mand, lige dér.

Jeg har udskudt Den Voksne Mand siden sidste år, hvor han inviterede mig ud efter et usædvanligt og tilfældigt tête-à-tête på mit arbejde, hvor tiden stoppede. En uafrystelig oplevelse, egentlig. Sms’en brændte i mine hænder, mens jeg sad med skægmonstret i sofaen i vores lejlighed og sukkede efter et andet liv. Jeg svarede aldrig Den Voksne Mand. Efter mit forhold endte og jeg var flyttet ud, tænkte jeg, at jeg ville gemme ham, til jeg var klar. Lige bolle mig igennem en masse drenge først. Blive mere moden. Finde mig selv. Den slags småting.

Super tilfældigt og slet ikke bevidst, havde jeg lokket min veninde med til jazzfestivalen og lige præcis den her koncert, uden at fortælle om mine skjulte motiver først (Skjulte Motiver – titlen på min nye krimiroman… kan også købes i Aldi). Efter tre bedøvende øl og endt koncert var jeg endelig modig nok til at sige hej, og listede mig ind på ham bagfra, som en lille creepy groupie, og prikkede ham på skulderen. Han blev overraskende glad for at se mig, og gav mig et stort, varmt kram.
Ejjjj det var såå smuuukkkt, jeg svømmede fuldstændig væk, sagde jeg, mens jeg lænede mig flirtende op af lydmasten, henkastet sexet, du ved.
Han sagde tak.
– Går du ikke lige med hen til bilen?
Jooooo, selvfølgelig, hehe… 
Han gik hen til bilen med nogle kasser og jeg fulgte svævende med.
– Bliver du aldrig træt af at slæbe de samme ting hver aften hihi?
– Jo, men jeg har vænnet mig til det, sagde han og åbnede bagagerummet
– Nå ja, haha, ja, ej, okay, hehe, det er ret smart…

– Skriver du ikke til mig, hvis du en dag har lyst til at drikke en kop kaffe?
– Jo, haha, jo! selvfølgelig! Det vil jeg virkelig gerne, sagde jeg og stoppede med min nervøse opførelse og kiggede ham i stedet insisterende i øjnene for et kort øjeblik.

***

To øl og 5 cigaretter senere, den tyrkiske restaurant. Shiz’n’pommes, husker du.
– Måske dater jeg kun mænd der er yngre end mig selv, så jeg har en undskyldning, siger jeg til min veninde og kløjes samtidig i et stykke sejt lammekød.
– Hvad mener du?
– Så når de dropper mig, så kan jeg være sådan “Men det er også fordi han er igang med at finde sig selv, det er har ikke noget med mig at gøre”. Hvis jeg rent faktisk datede en voksen, så ville jeg skulle stå til ansvar for kærligheden på en hel anden måde. Jeg ved ikke, om jeg slår til.”

***

Jeg er ikke sikker på, at jeg sov i nat overhovedet. Er der koffein i tyrkisk te? Eller i shiz’n’pommes? Eller i voksne mænd? Jeg ved det ikke. Min krop føltes luftig og svævende, i en anden dimension. Ikke som en flammekastende sigøjner-kvinde på en klippeafsats dog, men på en måde – jo! Mit liv føles fiktionelt. Om 12 dage har jeg afleveret mit speciale. Det er så tæt på. Jeg havde ikke regnet med, at lettelsen ville være så lamslående her. Det er fuldstændig åndssvagt.

Posted in liv

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s